|
Largo Magnanpoli nr.158 (Via IV Novembre), Rione II, Trevi (Se Google Map over Palazzo Antonelli) |
Det sidste nordøstlige palæ ved Via IV Novembre, hvor denne går over i Largo Magnanpoli er det, der idag kaldes Palazzo Antonelli efter den mand, som købte det i 1858: Kardinal Giacomo Antonelli.
Bygningen ligger på en hjørnegrund med hele tre hovedfacader med portaler i alle tre. De to danner en stump vinkel ud mod Largo Magnanpoli og den tredje ligger ud til Via XXIV Maggio. Bag denne trekant, som de tre facader danner, ligger en indre gård, som afgrænses bagtil (mod nord) af de bygninger, som ligger ved trappegaden Via della Cordonata. Idag er det Direzione della Banca d'Italia, der ejer Palazzo Antonelli og det er muligt herfra at få tilladelse til at besøge bygningens stueetage, hvor man kan se nogle rester af den gamle Servius-bynur i forlængelse af de murrester, man kan se i anlægget midt på pladsen udenfor: En ca. 2 meter bred bue i tufblokke, som var en del af et "camera balistica", et rum i forsvarsmuren hvori der stod en kastemaskine til sten. |
Det hvide og okkerfarvede Palazzo Antonelli ses til venstre i billedet før sidegaden Via XXIV Maggio og Via Nazionale. Til højre bag anlægget midt på Largo Magnanapoli ses et hjørne af Villa Aldobrandini |
Palæets historie fordeler sig på 4 forskellige epoker: i 1500-tallets begyndelse lå her et anlæg kaldet Casa Savelli, i slutningen af 1500-tallet overgik det til Florenzi-familien, som i 1600-tallet udskilte en del af ejendommen til udlejning og i 1700-tallet opførte et nyt Palazzo Florenzi, mens den ældre del overgik til familien Widman. Først i 1858 solgtes palæet til Kardinal Antonelli, hvis arvinger senere overlod bygningen til Kirkestaten, som nu udlejer den til Banca d'Italia. Men bygningens nuværende udseende stammer tilbage til anden halvdel af det 18.århundrede. Den er i 3 etager plus en mezzanin, der har vinduer med en bue øverst. De øvrige 3 etager har firkantede og rektangulære vinduer i enkle travertin rammer og i stueetagen er der indrettet forretninger med store firkantede udstillingsvinduer, som ud mod Via XXIV Maggio smelter sammen med mezzaninens buede vinduer. Ud mod Largo Magnanapoli og på den stumpe vinkel på gadehjørnet er der 2 etager høje buede portaler. |
Palazzo Antontelli yderst til højre over og bagved Cinema Rialto |
Læs mere om Palazzo Antonelli's 4 epoker: --- som Casa Savelli, som Casa Florenzi, som det nye Palazzo Florenzi og som: Palazzo Widman ---
|
---- Se kort over Via IV Novembre ----- Læs om Via IV Novembre's historie ----- Google Map over området: View Larger Map |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|