I årene 390-393 efter Kristus skal præsten Ilicius have ladet bygge en overdækket gade, en porticus, mellem de to kirker Santa Pudenziana og Sant'Ippolito, som begge lå i Rione Monti i nærheden af nutidens Via Urbana, den antikke Vicus Patricius.

Ilicius var præst ved Santa Pudenziana og den overdækkede gade mellem de to kirker skulle hjælpe de mange pilgrimme, som bevægede sig rundt i byen for at besøge de hellige steder og under sådan en porticus kunne finde læ for både brændende sol og regn og blæst.

Søjlegangen kendes fra en indskrift, som man har fundet i 1850 i nærheden af Kirken San Vito in Merulana. Indskriften lyder: "Omnia Quae Videntur, A Memoria Sancti Martyris Yppoliti Usque Huc, Surgere Tecta Ilicius, Presb. Sumptu Proprio Fecit" ("Alle de bygninger, som man kan se fra Mindet om Den Hellige Hyppolytus og hertil, har Præsten Ilicius bekostet for egen regning").

Søjlegangen blev ødelagt under goternes hærgen i 410, men derefter genopført.

Da man ikke ved nøjagtigt hvor Oratorio di Sant'Ippolito lå, ved man heller ikke præcist, hvor Porticus Ilicii lå. Hvis man hælder til den anskuelse, at kapellet lå ved Vicus Patricius, må søjlegangen have fulgt en strækning, der svarer nogenlunde til nutidens Via Urbana fra Kirken San Lorenzo in Fonte til Santa Pudenziana. Hvis man derimod mener, at det er mere sandsynligt, at kapellet har ligget ved nutidens Via Cesare Balbo, har søjlegangen måske blot gået mellem Via Urbana og Via Balbo, langs med Santa Pudenziana's ene side.

Litteratur om Porticus Ilicii:
Ankerfeldt, Carl: Vandringer i det antikke Rom. Schultz, 1976.
- side 214.
Delli, Sergio: Le strade di Roma. Newton Compton editori, 1975.
- side 863.
Guide Rionali di Roma. Fratelli Palombi Editori, 1973- .
-Rione I, Monti, del 3: side 62ff.
Lanciani, Rodolfo: Forma Urbis Romae. Edizione Quasar, 1991.
-kort nr. 23.