ANNAS ROM GUIDE
Torre del Grillo
Piazza del Grillo med Palazzo del Grillo og Torre del Grillo


Kort om Torre del Grillo:

Middelaldertårnet Torre del Grillo har navn efter familien Del Grillo, som i en periode ejede området heromkring, hvor de byggede deres familieresidens Palazzo del Grillo på det højtliggende areal over Augustus' Forum, der herefter kaldes Piazza del Grillo.

Torre del Grillo er ganske elegant og et meget velbevaret tårn, udført i teglsten med rektangulære vinduer i marmorrammer og en krone med konsoller og grifhoveder på hjørnerne. Det er bygget i 1223 og på muren sidder en mindeindskrift og navnet på den formodede arkitekt Marchionne Aretino.


Bygherren var en af tidens magtfulde familier, enten Carboni-familien eller Conti-familien, der ønskede at udbygge deres befæstede område, som gik fra Torre de' Conti mod sydøst til Torre delle Milizie i nordvest. Tårnet kaldtes muligvis derfor dengang Torre Miliziola for at adskille det fra det større, nærliggende Torre delle Milizie. Conti-familien havde som modstandere en anden magtfuld familie, Caetani-familien, som havde befæstet området omkring Trajan's Forum.

I det 17.århundrede, hvor de gamle familiefejder for længst var forbi, overtog familien Del Grillo området og Grev Cosimo Del Grillo lod kronen og indskriftstavlen opsætte i 1675.

Idag ejes både tårn og palæ af familien Di Robilant.

Mere om Torre del Grillo:



Fotos fra området
Kort over området
Spise og bo i området
Bøger og links om området
Tilbage til byturen
Andre turforslag
Årstal
Ordliste
Søg i Annas Rom Guide
Hovedside
cop.Anne-Birgitte Larsson - siden er oprettet d. 7.4.2006