Palazzo del Grillo er opført af grevefamilien Del Grillo, som i slutningen af det 17.århundrede overtog Torre del Grillo fra Conti-familien. I 1675 slog Grev Cosmo del Grillo sig ned på sin nye ejendom og selvom man ikke kender det nøjagtige opførelsesår for det nye familie-palæ, mener man at det er sket heromkring.

Palazzo del Grillo består af 2 dele, en på hver sin side af pladsen, forbundet af en bue (kaldet Arco dei Conti) med 2 overbyggede etager. Palæets øverste etage er først tilføjet senere, da familien Nicolis de Robilant overtog ejendommen i 1800-tallet. Palæet er desuden bygget i et meget kuperet terræn, der giver det et meget sammensat udseende. Det er et interessant eksempel på romersk Rokoko-stil.

Vestfløjen, der vender ud mod Trajans Marked, er bygget sammen med det gamle tårn, som stammer fra 1223. Bygningen er her i 5 etager, mens østfløjen ud mod Via degli Ibernesi har 3 etager. Facaderne er pudsede og alle vinduesrammer og gesimser er i stuk. På førstesalen er rammerne ganske enkle med svagt buede gesimser, på andensalen er de mere udsmykkede med volutter og friser, trediesalens vinduer er kronet med buede gavlfelter og løvehoveder og fjerdesalens med konkylier i de buede gavlfelter. Huset har 2 hovedindgange, én ud mod Piazza del Grillo, hvor portalen er udsmykket med en dobbelt konkylie, og en på den anden side af buen ud mod Salita del Grillo, hvor portalen er dekoreret med et løvehovede. Fra pladsen (nr.5) kommer man ind i en forhal, hvor en bred trappe fører op til den "hængende have", som var familien Del Grillo's stolthed. Haven er rigt udstyret med springvand og damme i Barok-stil, blandt andet finder vi her en fontæne i en stukniche i form af en konkylieskal flankeret af 2 hermer med frugtkurve, der muligvis er udført af Balthasar Permoser.

Sergio Delli fortæller, at fontænerne oprindeligt forsynedes med vand fra en lille kilde, der fra Palazzo Rospigliosi oppe på Quirinalhøjen løb ned ad skråningen til dette sted, hvor man udnyttede den, indtil vandforsyningen i haven overtoges af Acqua Felice. Dog skulle en lille brønd i en garage i stueetagen stadig få vand fra den gamle kilde.

Desværre er Palazzo del Grillo, der idag ejes af familien de Robilant, ikke åbent for besøgende, dets indre er eller nok et syn værd. Her er mange smukke fresker i salonernes lofter, et kapel og en korridor med elegante hvide stukdekorationer, samt ud mod haven en portal med 4 smukke søjler flankeret af statuer af Minerva og Merkur, kronet af et brudt gavlfelt, hvor en kvinde og et lille englebarn bærer et basrelief. På hushjørnet ud mod Trajan's Marked sidder et lille husalter, en edicola, med en statue af Madonna del Grappa, som havde særlig betydning for husets tidligere beboer, Generalen Mario Nicolis di Robilant.

Palæet er i Rom især kendt for at det var her, at den gale og berygtede Marchese Onofrio del Grillo boede og huserede, han som for at more sig kastede sten ned mod de forbipasserende jøder, når han ikke fandt på andre ondskabsfuldheder. Om disse går det mange historier i Rom og de fleste er ret ubehagelige.

I nyere tid beboedes palæets øverste etage af maleren Renato Guttuso (1912-1987) og første salen af sopranen Anna Moffo.

Litteratur om Palazzo del Grillo:
Delli, Sergio: Le strade di Roma. Newton Compton editori, 1975.
- side 342.
Lanciani, Rodolfo: Forma Urbis Romae. Edizione Quasar, 1991.
-kort nr.22.
La Grande Guida dei Rioni di Roma. 2.edizione. Newton Compton editori, 2001.
- side 106.
Guide Rionali di Roma. Fratelli Palombi Editori, 1973- .
- Rione I, Monti. del 3: side 164.
Lozzi Bonaventura, M. Antonietta: A piedi nella Roma cristiana. Vol.5: la città medioevale. Edizioni Iter, 1995.
- side 96.
Quercioli, Mauro: Le torri di Roma. Newton Compton editori, 1985
- side 65f.
Rendina, Claudio: I palazzi storici di Roma. Newton & Compton editori, 2005
- side 388.