Denne gade eksisterer ikke mere, men i 1600-1800-tallet lå den i den nordvestlige del af Forumdalen i udkanten af bydelen Quartiere Alessandrino, som blev jævnet med jorden, da man i 1930'erne anlagde den nye fascistiske paradegade Via dell'Impero (nutidens Via dei Fori Imperiali).

Gaden lå nedenfor Capitolhøjen mellem området Piè di Mercato (i syd) og området Macel de' Corvi (i nord) og løb hen over et område med resterne af den vestlige exedra fra Basilica Ulpia. Efter en lille sidegade mod vest passerede den Palazzo Mantaco, der lå ind imod Capitol foran resterne af Sepolcro dell' Edile Caio Publicio Bibulo ved den bagvedliggende gade Ascesa Leonis Prothi, også kaldet Via di Marforio, den antikke Clivus Argentarius.

"Via di Testa Spaccata" betyder "Gaden med det flækkede hovede" og navnet skyldes et marmorhovede med en stor revne, som fandtes opsat på eller indemuret i en husvæg. Det drejede sig om et kvindehovede, som idag findes i Museo Nazionale Romano.

I nr.24 var der et værtshus ved navn Osteria della Testa Spaccata, som Delli mener var opkaldt efter gaden og måske fungerede det omtalte marmorhovede som "skilt" for beværtningen.

I nr.7-12 lå Casa Barigioni, en tre-etages bygning, som i 1838 tilhørte en vis Costanza Marsuzi, der havde arvet huset efter familien Barigioni og som i 1871 lod bygge 2 etager til.

Den sydlige del af gaden mundede ud i en lille plads overfor den gamle kirke San Lorenzo de Ascesa. Pladsen kaldtes også Piazzetta della Testa Spaccata.

Idag er hele området forsvundet under Via dei Fori Imperiali og pladsen øst for det store Monumento di Vittorio Emanuele II.