Denne kirke, som blev revet ned i 1930'erne sammen med hele den omgivende bydel, Quartiere Alessandrino, da den fascistiske paradegade Via dell'Impero, nutidens Via dei Fori Imperiali, skulle anlægges, omtales i kilderne helt tilbage til 1199.

Den lå i den nordvestlige del af Forumdalen omtrent på det sydøstlige gadehjørne ved datidens Via di San Lorenzo in Ascesa og Piè di Mercato, hvor disse mødte gaderne Scesa di Leone Proto (også kaldet Scenta di Marforio) fra vest og Via di Testa Spaccata fra nord.

Kirken lå mellem nogle mure og søjlegange fra det antikke Trajan's Forum udfor det sted, hvor dets vestlige store exdra mødte dets nordvestlige lille exedra, og hvor der bag denne også var ruiner af taberner fra Kejser Trajan's tid.

Kirken er som nævnt opstået på et tidligt tidspunkt og nævnes første gang i 1199. Man har også fundet en gammel indskrift om familien Ascarelli, som i 1291 gav denne kirke en stor sum penge for at man altid skulle sørge for at holde en lille lampe tændt for dem, og den nævnes i et katalog fra 1302: "Sancti Laurentii de Ascesa ". I starten hørte den under Kirken Santi Sergio e Bacco, senere kom den ind under Basilica di San Marco, men i 1302 fortælles det, at den har både en præst og andre gejstlige tilknyttet.

Bygningen var lille, så lille at folk kærligt kaldte kirken "San Lorenzuolo", "Den lille San Lorenzo", og ganske enkel og i det 12.århundrede blev den forsynet med et klokketårn. Den blev ombygget i det 16.århundrede, stadig med en meget enkel facade: høj og smal med et trekantet gavlfelt, ligesom det over indgangsdøren, der også er høj og smal. Et tilsvarende vindue sad over dørens gavlfelt.

I kirken opbevarede man noget af San Lorenzo's aske i en forgyldt sølvurne.

I 1704 overlod Pave Clemens IX kirken til Congregazione dei Pii Operai,

Kirken blev igen ombygget, i begyndelsen af 1800-tallet havde den en bredere facade med 2 flade søjler på hjørnerne. Facadens gavlfelt var stadig trekantet, mens det over indgangsdøren nu var halvcirkelformet og inkorporerede vinduet i facadevæggen.

I slutningen af 1800-tallet passedes kirken af Ordenen "I Padri Scolopi" og var tilknyttet "Conservatorio di Sant'Eufemia". Over højalteret hang et 1500-tals maleri af Giovanni Alberti: "I Santi Lorenzo, Carlo Borromeo e Francesco d'Assisi". Kirken havde yderligere 2 sidealtre, men kun ét skib.

I 1932 blev kirken revet ned sammen med de omliggende bygninger, da Via dell'Impero, den nuværende Via dei Fori Imperiali, blev anlagt.

Kirken var ellers interessant, fordi her fandtes flere indskrifter om de gamle adels-familier i området: Ciciaroni og Ascarelli, og gravstene med indskrifter på den romerske dialekt fra det 16. århundrede. Da den også lå tæt på gaden Macello dei Corvi, kaldtes den også "San Lorenzo ad Corborum macellum".

Litteratur om San Lorenzo de Ascesa:
Delli, Sergio: Le strade di Roma. Newton Compton Editori, 1975.
- side 505. 525.
Gatto, Ludovico: Storia di Roma nel Medioevo. Newton Compton Editori, 2000 (2.ed.).
- side 357.
La Grande Guida dei Rioni di Roma. 2.edizione. Newton Compton editori, 2001.
- side 621.
Guide Rionali di Roma. Fratelli Palombi Editori, 1973- .
- Rione X, Campitelli, Del 3: side 8, 12, 13, 108.
Lombardi, Ferrucci: Roma, le chiese scomparse. Fratelli Palombi Editori, 1998.
- side 69.