Før de mange broer i Rom blev bygget, måtte man flere steder klare sig med at blive færget over Tiberen i en trækfærge, hvis behovet for at komme over på den modsatte flodbred var opstået.

Flere af disse trækfærger, som kaldtes "barchette", kan ses på de gamle kort og planer over Rom. De havde i sagens natur (de fastbundne ledekabler) også helt faste anløbssteder og flere af disse kendes:

I byens nordlige del sejlede en færge mellem området ved Strada di Tor di Nona / Strada dell'Orso (som ligger udenfor billedet nedenfor - nederst til højre) og markerne øst for Castel Sant'Angelo, i den sydlige del af Prati-området. (nr.2 på kortet nederst på siden)

På Maggi's kort ovenfor ses Castel Sant'Angelo ikke, da det ligger udenfor billedet - øverst i venstre side. Området herovre var dækket af landsteder, vingårde og marker og her lå ifølge Nolli's kort fra 1748 blandt andet Vigna Borioni og Villa Altoviti - som havde ligget her siden 1500-tallet.

Selve færgestedet må være forsvundet inden 1748, for det er ikke aftegnet på Nolli's kort og det er derfor svært at se nøjagtigt hvor, anløbsstedet på bysiden lå. Det var imidlertid et sted ved den gamle Strada di Tor di Nona, som for størsteparten forsvandt med bygningen af Tibermurene og flodboulevarderne.

Det er sandsynligt, at anløbspladsen har været i nærheden af nutidens Piazza di Ponte Umberto I, hvor der fra tiden, hvor Aurelians Bymur blev opført, var forskellige mindre og befæstede åbninger i denne, kaldet "posterule". En meget gammel af disse, Posterula Domitia, fandtes ved det gamle tårn Tor di Nona. I Middelalderen opstod andre småporte mod floden, blandt andet en som kaldtes IIII Posterula og fandtes ved Kirken Santa Lucia della Tinta. En anden port var den såkaldte Arco di Parma ved Palazzo Schiaffinati. Den gav navn til den nu forsvundne kirke Santa Maria in Posterula.

Rodolfo Lanciani placerer på sit Romkort overfarten ved Arco di Parma og det han kalder "Porto all' Arco di Parma" : Havnen ved Parma-Buen (som fik sit navn efter Kardinal Schiaffinati, der var Biskop i Parma). Denne befandt sig ud for nutidens Via dell'Arco di Parma.

Efterhånden som flere broer blev bygget, ophørte færgefarten lige så stille. De sidste, der var i brug, var overfarterne til La Farnesina og til Ripetta.

På kortet nedenfor ses angivet de omtrentlige placeringer af færgefarterne. På siden om dette emne, kan man se en oversigt over de forskellige færgeruter.

Litteratur om færgen mellem Via di Tor di Nona og Castel Sant'Angelo:
Colaiacomo, Claudio: Roma perduta e dimenticata. - Roma : Newton Comton editori, 2017. - (Tradizioni italiane, 257).
- side 94-95.
La Stella, Mario: Antichi mestieri di Roma. Newton Compton editori, 2.edizione, 1996.
- side 64-67.
Rendina, Claudio: Guida insolita ai misteri, ai segreti, alle leggende e alle curiosità del Tevere, il fiume di Roma. Newton & Compton Editori, 2003.
- side 161, 162, 230, 233.