"Gallinae albae" betyder "de hvide høns" og dette stednavn, som også findes i formen "Ad Gallinas Albas", "Ved de hvide høns" hentyder til en anekdote, som fortaltes om Kejserinde Livia:

Kejserinden sad en dag i haven i sin Villa ved Prima Porta på Via Flaminia, da en ørn fløj hen over huset. Ørnen havde været på jagt og fanget en hvid høne, som den var ved at bortføre, men hvordan det nu gik til, så tabte den sit bytte og den hvide høne, der stadig holdt den lille laurbærgren, den havde stået og pillet med, da ørnen kom, faldt lige ned i Livia's skød.

En sådan hændelse blev modtaget som et godt varsel og den lille høne, som var uskadt efter sin dramatiske flyvetur, blev betragtet som hellig og anbragt i en hønsegård i en gyde i kvarteret Regio VI Alta Semita, som lå mellem Quirinal og Viminalhøjene. Her blev den hvide høne passet så godt, at den blev moder til mange andre hvide høns og gyden fik heraf navnet Vicus ad Gallinas Albas, Gyden ved de hvide høns, og området tog også navn heraf.

Man mener, at Gallinae Albae lå i området, hvor nutidens Via Panisperna ligger, nogle mener at det lå omkring det sted, hvor Kirken San Lorenzo in Panisperna står idag, andre at det lå længere mod sydvest, omkring Kirken Sant'Agata dei Goti. Stednavnet bevaredes en tid lang, i en af sine epistler skriver Gregor den Store (590-604) om stedet, og der fandtes en kirke ved navn San Sixtus ad Gallinas Albas. Med tiden forvanskedes navnet til "Gallinariis" og højtoppen ved San Lorenzo kaldes af Roberto Lanciani Mons Gallinalvi.

Hvad angår den lille laurbærgren, som den hvide høne havde i næbbet, blev den plantet ud og passet til den efterhånden dannede et helt lille buskads.

I Gallinae Albae-området kender vi til flere antikke bebyggelser: et Alter for Jupiter Viminus, et Tempel for Jupiter Fagutalis, et privathus ejet af Caeionius Rufus Volusianus Lampadius, samt nogle andre stednavne: Decem Tabernae mod nord, Vicus Patricius mod øst, Vicus Iovis Fagutalis mod syd, Vicus Longus mod vest, og området Area Candidi.

Navnet Gallinae Albae er også anvendt om en del af Livia's Villa på Via Flaminia.

Litteratur om Gallinae Albae:
Ankerfeldt, Carl: Vandringer i det antikke Rom. Schultz, 1976.
- side 208, 212
Delli, Sergio: Le strade di Roma. Newton Compton editori, 1975.
- side 425.
Lanciani, Rodolfo: Forma Urbis Romae. Edizione Quasar, 1991.
-kort nr.22.
Lombardi, Ferruccio: Roma, le chiese scomparse. 2.edizione. Fratelli Palombi, 1998.
- side 130.
Platner, Samuel Ball & Thomas Ashby: A Topographical Dictionary of Ancient Rome.
Pocino, Willy: Le curiosità di Roma. Newton & Compton, 2004.
- side 152.