|
|
er en aflang plads i starten af Via Panisperna i Rione Monti, hvor den ligger mellem Largo Magnanapoli, Salita del Grillo og Via Panisperna.
Navnet stammer fra det pavelige universitet "Pontificia Università San Tommaso d'Aquino" også kaldet "Pontificio Ateneo Angelicum", som ligger på pladsens sydside. På pladsens sydøstside ligger ud mod Via Panisperna Kirken Santi Domenico e Sisto højt hævet over omgivelserne og med en smuk dobbeltløbet buet trappe ned mod Salita del Grillo. På den anden side af denne gade ligger sidemuren fra Kirken Santa Caterina da Siena, der har hovedindgang fra Largo Magnanapoli. Nye udgravninger under Universitetet har vist, at der i det 1.århundrede før Kristus lå et Tempel viet til Diana på dette sted. Ifølge Rodolfo Lanciani lå her i begyndelsen af Middelalderen en plads, der kaldtes "Platea Militiarum", og det er fra dette navn, at den nærliggende tårnruin bagved Trajan's Marked benævnes "Torre delle Milizie". Senere indtog nonnerne stedet og allerede før 1100-tallet lå her, hvor nu Santi Domenico e Sisto ligger, en lille kirke kaldet Santa Maria Balneapolis eller Balneapolim. Dette navn skyldtes, at man mente, at der her i Antikken havde ligget et termeanlæg, kaldet "Balnea Pauli", eftersom det var bygget af en vis Paulus Aemilius. Om dette anlæg har eksisteret vides ikke med sikkerhed, men i hvert fald lå Kejser Constantin's store, pragtfulde termeanlæg lige i nærheden, da dets sydlige del lå under nutidens Villa Aldobrandini, hvis havemur danner nordsiden af Largo Angelicum på den anden side af Via Panisperna. I 1569 overgav Pave Pius IV Kirken til de Dominikaner-nonner, som tidligere boede i Kirken San Sisto Vecchio i det usunde område ude ved Caracalla's Termer. Den lille kirke blev senere opslugt af den store nye bygning viet til både San Domenico og San Sisto. Litteratur om Largo Angelicum:Delli, Sergio: Le strade di Roma. Newton Compton editori, 1975. - side 82. Lanciani, Rodolfo: Forma Urbis Romae. Edizione Quasar, 1991. -kort nr.22. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|