|
|
er en lille gade i Rione Monti, hvor den forbinder Via della Madonna dei Monti i syd med Via Baccina i nord, hvorefter den fortsætter nordpå som Via di Sant'Agata dei Goti.
Gadens navn stammer fra den store bygning "Collegio dei Neofiti", der ligger ud til Via della Madonna dei Monti til højre for den lille Kirke San Salvatore ai Monti, som ligger på hjørnet af Via dei Neofiti. Collegio dei Neofiti husede de personer, som var ved at konvertere eller lige var konverteret til Katolicismen, ordet "neofito" betyder "en nylig omvendt". Huset i nr.14 har en spændende portal i stenarten "peperino". Den er meget forvitret idag, men man kan dog se dele af Odescalchi-familiens våben med to løver foroven, en række olielamper på hver side og en ørn i toppen. Sandsynligvis er bygningen udført under Pave Innocens XI (1676-1689), der kom fra denne familie. Skråt overfor Via dei Neofiti ligger ved Via della Madonna dei Monti et lille kompleks af middelalderhuse ved den smalle gyde Via del Pozzuolo, mens der ved gadens anden ende, på det venstre hjørne af Via di Sant'Agata dei Goti og Via Baccina, er udgravet rester af et mithræum.
Litteratur om Via dei Neofiti: |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|