ANNAS ROM GUIDE
Via del Pozzuolo

Via del Pozzuolo er en ganske lille kort gade, der går mellem Via della Madonna dei Monti og Via Cavour i Monti-kvarteret, det gamle Subura. Gaden drejer af fra Via della Madonna dei Monti ved Via dei Neofiti ud for Kirken San Salvatore ai Monti og efter et kort stykke drejer den til venstre og munder ud i Via della Madonna dei Monti igen kort før denne slutter ved Via dei Serpenti og Piazza della Madonna dei Monti. I det trekantede stykke mellem de to gader ligger et lille kompleks af middelalderhuse og overfor Kirken Madonna dei Monti en lille plads.

Gadens navnet stammer fra en lille brønd (italiensk: "pozzo"), som lå for enden af gaden.

På husvæggen i nr.14 sidder et lille gadealter med et maleri af Madonna della Pietà.

De gamle huse mellem gaderne og pladsen anses for at stamme fra Middelalderen og det ene har fået soklen forstærket af så kraftige støttepiller, at man mener, at det måske oprindeligt har været højere end den nuværende ene etage. Nogle forskere mener, at det er resterne af et af de gamle middelaldertårne, som området var så rigt på. Kilderne fortæller nemlig, at der overfor Kirken San Salvatore ai Monti og ved siden af den nu forsvundne Kirke Sant'Andrea de Suburra lå et gammelt tårn kaldet Torre Secura eller Turris Subura, i folkemunde "Torre Scura". Og måske står vi her overfor det gamle Turris Manilia, hvor beboerne i Subura-kvarteret opsatte trofæet fra Oktoberfesten, hovedet af væddeløbets vinderhest, hvis de var så heldige at vinde over beboerne fra Via Sacra.


Kirken San Salvatore ai Monti
Middelalderhuse ud til Via del Pozzuolo
Middelalderhuse ud til Via del Pozzuolo
Middelalderhuse ud til Via del Pozzuolo

Litteratur om Via del Pozzuolo:
Ankerfeldt, Carl: Slentreture i Rom. Poul Kristensens Forlag, 1984.
- side 99
Delli, Sergio: Le strade di Roma. Newton Compton editori, 1975.
- side 729.
Lanciani, Rodolfo: Forma Urbis Romae. Edizione Quasar, 1991.
-kort nr. 22.
Guide Rionali di Roma. Fratelli Palombi Editori, 1973- .
- Rione I, Monti. del 3: side 32.

Fotos fra gaden
Kort over området
Bo og spise i området
Bøger og links om området
Tilbage til byturen
Andre turforslag
Årstal
Ordliste
Søg i Annas Rom Guide
Hovedside
cop.Anne-Birgitte Larsson - siden er oprettet d. 30.8.2004 og sidst opdateret d. 16.2.2007