ANNAS ROM GUIDE
Via di Villa Montalto
er en lille gade, der ligger på Esquilin neden for Via del Viminale og løber mod øst til Via Massimo d'Azeglio.

Navnet stammer fra den store ejendom, som Pave Sixtus V (1585-1590) opkøbte, mens han stadig kun var Kardinal Felice Peretti ved Kirken Santa Maria Maggiore, og lod anlægge som et pragtfuldt landsted med parker og drivhuse, fontæner og lysthuse, samt et smukt palæ. Ejendommen strakte sig på sit højeste fra Via Agostino Depretis, langs Via del Viminale op til Via Marsala og Porta San Lorenzo og skråt tilbage til Via Gioberti og Santa Maria Maggiore.

Felice Peretti var født i nærheden af byen Montalto og kaldtes derfor også Kardinal Montalto og således fik også hans landsted flere navne, det omtaltes som Villa Peretti eller Villa Montalto, og da det senere overgik til andre ejere, føjedes deres navne til: Villa Peretti-Montalto-Negroni-Massimo.


Litteratur om Via di Villa Montalto:
Delli, Sergio: Le strade di Roma. Newton Compton editori, 1975.
- side 878.

Fotos fra området
Kort over området
Bo og spise i området
Bøger og links om Rom
Tilbage til byturen
Andre turforslag
Ordliste
Hovedside
cop.Anne-Birgitte Larsson - sidst opdateret 14.4.2003