En rundtur til de bevarede rester fra det store antikke termeanlæg kan passende starte på Piazza San Bernardo ved Via XX Settembre.

Her ved Via Torino ligger den sydvestligste runde hjørnebygning (1) fra ydermuren omkring Diocletian's Termer og den er idag indrettet til Kirken San Bernardo alle Terme og derfor ganske velbevaret. Selve kirkerummet udgøres af det næsten intakte termerum, bortset fra at der er åbnet plads til koret for enden og til to sidealtre, men den store kuppel, 22 meter i diameter, med kassetteloftet står næsten som i Antikken.

Fra denne bygning gik ydermuren som idag ned mod sydøst og ligesom den idag følger en lidt mere østlig retning end Via Torino, fulgte den i Antikken en mere østlig retning end den vej, der dengang svarede til Via Torino, men løb lidt mere skråt mod vest.

Den vej, som i Antikken svarede til vor tids Via Nazionale, løb heller ikke på helt samme strækning, men mundede ud oppe ved Piazza San Bernardo, så der var intet, der brød ydermuren, som løb helt ned til nutidens Via del Viminale. Det var en lang lige mur, men på midterstykket lavede den en stor bue (2), der svarer til buen på nutidens Piazza della Repubblica. På indersiden af denne exedra var der en delvis overdækket buegang med siddepladser til tilskuerne til de opvisninger, foredrag og forestillinger, som man mener blev holdt på plænen foran. Denne exedra kan idag genkaldes i de 2 halvirkelformede palæer, som ligger på hver side af Via Nazionale.

Nede i Via del Viminale ligger den sydøstlige runde hjørnebygning (3) i denne mur, også den er bevaret idag, fordi den engang blev indrettet til paveligt kornmagasin og siden har tjent forskellige andre formål.

Hele denne lange mur stod ret intakt højt op i tiden. Den er afbilledet på mange kort og i 1500-tallet indgik den i tidens parkanlæg, hvor blandt andre Kardinal Jean du Bellay indrettede sine "Horti Bellaiani" med vingård og marker syd for muren og med plæner og bede på Piazza della Republica. Indgangen til Kardinalens villa var omtrent der, hvor Fontana delle Naiadi er idag, idet en lang tværmur her afgrænsede området.

Fra Via del Viminale kan vi følge den sydøstlige ydermur op langs Piazza dei Cinquecento over Largo di Villa Peretti, Viale Enrico De Nicola, Largo Montemartini og Via Solferino op til Via Volturno. På hele denne strækning er der ikke mange rester tilbage af ydermuren i de forskellige anlæg og heller ikke af det store vandreservoir, som lå til højre for Viale Enrico De Nicola.

Oppe ved Largo Montemartini drejer vi til venstre og her løb den nordøstlige ydermur. Af denne er der her bevaret to exedra'er (4-5), hvoraf nummer to havde hvælvet loft og en lille søjlegang. Den var forsynet med nicher til statuer og havde en gulvmosaik i sort og hvidt, som er blevet restaureret. Den var indrettet til latrin, som man kan se af udskæringerne i de omtrent 30 sæder, som er bevaret på den buede side.

Efter disse rum kom hovedindgangen i nordøstmuren, men her ligger idag klostergården (6) til Karteuserklosteret, så vi er nødt til at gå udenom ad Via Gaeta til Via Volturno. Indgangen har nok ligget omtrent midt i klostergården ud for Via Montebello.

Via Volturno ender i Via Cernaia, der blev anlagt ret sent og går ned midt igennem termeanlægget og den næstsidste exedra i nordøstmuren. Resterne af den sidste exedra (7) ligger under Ministero del Tesoro.

Det samme gælder den første exedra i nordvestmuren og de øvrige rester af denne mur, som befinder sig under bygningerne mellem Via Parigi og Via XX Settembre. Så i stedet for at følge ydermuren drejer vi ned ad Via Cernaia for at komme ind på selve termeområdet.

Nordvestmuren i det centrale kompleks er for en stor del bevaret mellem Via Parigi og Via Pietro Barbieri på stykket fra Via Pastrengo og ned til Piazza della Repubblica. Først et langt stykke mur med en apsis (8), som stammer fra gymnastiksalen vest for "frigidariet" midt i komplekset. Og dernæst på hjørnet den ottekantede hjørnebygning (9), som måske oprindeligt har været et af de mindre "frigidarier", koldtvandsbade, i anlægget. Rummet er bevaret næsten intakt og nedenunder er der udgravninger af tidligere huse fra området. På den anden side af Via Cernaia kan man se murene fra de inderste rum af centralkomplekset, som nu er indrettet til Kirken Santa Maria degli Angeli.

Ved Piazza della Repubblica drejer vi til venstre og går nu langs centralkompleksets sydvestmur, hvor Via Cernaia har skåret sig igennem et mangekantet rum (10). Muren er idag facaden til lærerseminariet Facoltà di Magistero (11) og de mange vinduer er senere gennemskæringer i forbindelse med at den gamle bygning blev brugt som paveligt kornmagasin. Lige herefter kommer en hvid marmorfacade (12), som var indgangen til det pavelige oliemagasin og på dette sted, hvor muren buer indad ses resterne af det antikke "caldarium" (13): et lille stykke af rummets nordvestlige apsis lige på hjørnet af facaden til Facoltà di Magistero og derpå hele den buede mur, hvori indgangen til Kirken Santa Maria degli Angeli er anbragt (14).

Det er egentlig den nordlige apsis i "caldariet" vi står overfor her og vi kan derfor tage turen ind gennem det centrale termeanlæg i den modsatte rækkefølge af den en antik romer ville bruge. Men der var indgange til anlægget fra alle sider, så det var altså også dengang muligt at følge denne rute.

Kirken Santa Maria degli Angeli er indrettet i nogle rum i det centrale termekompleks, som stadig står relativt urørt med de oprindelige vægge, søjler og lofter. Vi starter ved indgangen i apsis (14) i det antikke "caldarium" (13), varmtvandsbassinet eller dampbadet, herfra går vi ind i kirkens forhal, som er indrettet i det antikke "tepidarium" (15), bassinet med det lune vand, det er et mindre rum med en apsis mod syd og en mod nord, mens de to andre exedra'er er firkantede. Herefter følger selve kirkerummet, som er indrettet i det antikke "frigidarium" (16), hvortil man i hver side har tilføjet et af de 6 rum (17) som omgav frigidariet, så det der nu er kirkens tværskib blev lidt bredere.

Det oprindelige "frigidarium" (16) kan tydeligt skelnes i kirkerummet, hvis man ser bort fra at dette er lidt bredere og at højalteret er bygget ud i det næste rum. Det store "frigidarium", rummet med koldtvandsbassinet, var ca.60 meter bredt og 27 meter langt, det var dækket af et krydshvælvet loft med 3 store hvælvinger i en højde af 28 meter over gulvet, som forøvrigt er hævet i forhold til det antikke niveau. De 8 gigantiske søjler i rødt granit er udhugget i ét stykke, de er 13,80 meter høje og har en omkreds på mere end 5 meter. De øvrige søjler er nyere efterligninger.

Højalteret er bygget ind i det følgende rum, det såkaldte "natatio" (18) med det store åbne svømmebassin, det er idag opdelt til forskellige rum i forbindelse med Karteuserklosteret, som kom til at ligge i forbindelse med kirken. Man kan gå ud af en bagdør og se nogle af disse rum og de mægtige termevægge udefra.

Vi går tilbage gennem kirken og på Piazza della Repubblica drejer vi igen til venstre. Her henne ved siden af kirken ligger en række af de gamle termebygninger, som idag huser en del af Museo Nazionale Romano, den del der i daglig tale kaldes Museo delle Terme. Museet er indrettet i en del af det gamle Karteuserkloster, Convento dei Certosini, som igen var indrettet i de antikke termerum.

Fra Viale Luigi Einaudi går man op mod museet gennem det rum, der engang var den østlige gymnastiksal (19). Herfra kommer man ind i et af de rektangulære rum (20), som lå ved siden af "natatio" på østsiden, det har en exedra i hver side og et krydshvælvet tag, som engang har været faldet sammen og siden er restaureret. Vi står muligvis her i et af omklædningsrummene, "apodyteria".

Gennem døren i venstre side kan man se ind i et af de andre tilstødende rum (21) og længere mod venstre to af de fem høje nicher udsmykket med mindre nicher i 3 etager beregnet til statuer. To andre nicher kan ses fra Via Cernaia og den midterste udgør idag kirkens apsis.

Vi fortsætter lige ud ind i det næste rum (22), som er rektangulært med nicher i væggene og et tredobbelt krydshvælvet tag, der delvist er bevaret og herfra ud i haven, som er noget af den nordøstlige del af det grønne anlæg (23) rundt om det gamle centrale termekompleks. Her er det afgrænset af senere havemure.

Vi kan her fortsætte gennem haven og for enden komme op til den ene af de to exedra'er (4+5), som lå i nordøstydermuren omkring termeanlægget, dem, der idag ligger ud mod Via Gaeta og Largo Montemartini. Denne exedra var som tidligere fortalt dækket af et hvælvet loft og forsynet med en lille søjlegang. Den var forsynet med nicher til statuer og havde en gulvmosaik i sort og hvidt, som er blevet restaureret. Den var indrettet til latrin, som man kan se af udskæringerne i de omtrent 30 sæder, som er bevaret på den buede side. Til højre herfor ligger et lille rum, hvor der opbevares nogle askeurner.

Vi går tilbage og ud af museet og drejer igen til venstre, hvor man kan se ydervæggen af endnu et antikt langt og smalt rum fra termeanlægget (24). Det er det rum, som ligger længst tilhøjre for "natatio". Hvor vi nu går i et lille anlæg lå i Antikken det store grønne område øst for centralkomplekset og indenfor ydermuren, som løb ude ved Viale Enrico De Nicola.

Der er nogen uenighed blandt forskerne om hvilke rum i centralkomplekset, der havde hvilken funktion, nogle mener, at kirkens forhal har været brugt som "caldarium" og kirkerummet som "tepidarium", mens "natatio" og "frigidarium" var ét og samme store udendørs svømmebassin.

Vi har nu været hele vejen rundt til de rester der er tilbage af det store, gamle anlæg og har forhåbentlig fået et lille indtryk af, hvordan det engang har set ud.

LÆS OM ANTIKKENS BADEANLÆG