ANNAS ROM GUIDE
Via Ruinaglia
er en lille gade på Esquilinhøjskråningen lidt syd for Piazza dell'Esquilino mellem Via Urbana og Via Cavour.

Navnet stammer ifølge Sergio Delli fra familien Rovignalia, som havde ejendomme her i området i det 17.århundrede. Vi kender til en Bernardo og en Benedetto Rovinaglia. Denne sidste var marskal for den embedsmand, der stod i spidsen for bydelen Regola.

Hele den ene side af Via Ruinaglia (nordsiden) udgøres af det store kompleks omkring Kirken Bambin Gesù, som stammer fra 1700-tallet (se foto). Det blev bygget til den nystiftede lægsøsterordenen "Congregazione delle Oblate Convittrici del Santissimo Bambin Gesù", som da var i sådan fremgang, at paverne Clemens XI (1700-1721) og Clemens XII (1730-1740) lod store dele af bygninger og ejendomme ved Via Urbana ekspropriere til byggeriet, som startede småt i 1713 og afsluttedes i 1736.

Komplekset består af Kirken Bambin Gesù og et stort tilstødende Kloster med skole, børnehave, og pensionat. Det fylder hele karréen mellem Via Ruinaglia, Via Urbana, Piazza dell'Esquilino og Via Cavour.


Litteratur om Via Ruinaglia:
Delli, Sergio: Le strade di Roma. Newton Compton editori, 1975.
- side 769.


Fotos fra området
Kort over området
Bo og spise i området
Bøger og links om området
Tilbage til byturen
Andre turforslag
Årstal
Ordliste
Søg i Annas Rom Guide
Hovedside
cop.Anne-Birgitte Larsson - siden er oprettet d. 2.1.2005 og sidst opdateret d.9.1.2005