Man har identificeret over 30 engelske kvinder, som levede i Rom i perioden 1360-1420. For kortere eller længere perioder. Der var som regel tale om hustruer til handelsmænd eller udsendinge, eller deres døtre. Enkelte engelske kvinder fandt også ro i byens nonneklostre. Og nogle var pilgrimme, som skulle på et kort besøg og derefter måske slog sig ned i Rom.

Disse engelske familier var især knyttet til Kirken og Hospitalet/alderdomshjemmet Ospedale di San Tommaso, nu San Tommaso di Canterbury og Collegio Inglese, i Via di Monserrato, grundlagt i 1361/1362 af rosenkranssælgeren John Shepherd for de herboende englændere og for de besøgende engelske pilgrimme.

I parantes bemærket kan man notere, at ikke så få af de i Rom residerende engelske mænd var sælgere af rosenkranse, "paternostrarii". Andre var "curialis", beskæftiget ved den pavelige administration, Curien.

NOGLE KVINDEHISTORIER:

Amata Orlandi havde været gift med Henry Orlandi og boede i Rione Arenula i 1365. Ved sin død boede hun tilsyneladende i det engelske hospital og alderdomshjem Ospedale di San Tommaso. Amata havde en søn ved navn Angelus, som ifølge hendes testamente arvede 6 floriner, et tæppe og nogle lagner. Amata efterlod også 1 florin til den engelske præst John ved Hospitalet og en sum til Præsten ved Santa Maria in Campitelli. Som eksekutor havde hun udnævnt den engelske John "romitus".

Margaret var gift med Henry søn af John i kvarteret Rione Trastevere, som i 1354 havde købt jordstykker eller småhuse i dette område. I sit testamente fra 1378 ønskede Henry, at disse huse skulle overgå til Margaret, med mindre hun indgik et nyt ægteskab. Parret havde muligvis 2 sønner. Henry havde været gift tidligere og i testamentet ønskede han sjælemesser sagt for sine 2 hustruer. I 1377 havde Henry sammen med William "paternostrarius" optrådt som eksekutor af boet efter en anden englænder Robert de Pigna. Henry havde været meget aktiv omkring dannelsen af Ospedale di San Tommaso og i det velgørende arbejde i den engelske gruppe.

Alice Possewich, også kaldet Alice Irland, var datter af William de Ricchal fra York og gift med Richard Possewich, som var søn af William Possewich og hans hustru Christine. Alice og Richard havde et hus i Rom, hvor de boede. Richard havde borgerskab i Avignon, hvor han havde været mere eller mindre knyttet til Pavehofffet. Ved Pavens tilbagevenden til Rom i 1377 medfulgte også hoffet og fremmede udsendinge, samt mange af deres ansatte eller folk, som forsynede disse husholdninger med varer og tjenester. Familien Possewich var oprindeligt fra Irland, men var et typisk eksempel på disse "nomader", som fulgte Pavehoffets bevægelser.

I 1390 arvede Alice et linnedlagen og et håndklæde fra englænderinden Elena Clerk. Da Richard døde i 1391, gjorde han Alice til sin arving og indsatte hende som en af boets eksekutorer, da deres sønner stadig var umyndige børn. De øvrige eksekutorer var: Richard Young, som havde embede ved Curien ligesom Richard, der var "cursor", og John Teyr, som var skattemester fra Dublin. Notar var Peter Wye, som var præst i Wells sognet, og af vidner, som var tilstede i Richards hus her i Juli 1391, kan nævnes: Anthony de St. Quintin, fra York sogn. Den 4. September attesteredes Richards testamente af en af Vatikanets jurister, Henry Bowet.

Det lader til, at Alice efter Richards død fortsat levede i deres hus sammen med sine sønner John og Richard junior. Huset lå i kvarteret Rione Parione og det havde parret købt i 1379 for 200 floriner, hvoraf de 150 kom fra Alices far. Sælgeren var en anden englænder John Champneys.

Alice døde i 1401 og blev efter sit ønske begravet i Kirken San Biagio, til hvis Abbed hun testamenterede 3 dukater. Til begravelsen efterlod hun 6 dukater til vokslys, som skulle brænde på vågenatten og på begravelsesdagen. Hun bestemte, at der her skulle stå 6 fakler og store lys. Når begravelsen var ovre, skulle 2 af disse gives til San Biagio, mens 2 andre skulle tilfalde det engelske hospital og alderdomshjem Ospedale di San Tommaso. De sidste 2 skulle hendes eksekutorer have for deres ulejlighed. Alice øsnkede også, at der 30 dage efter hendes død skulle holdes 3 sjælemesser, en ved San Gregorio-alteret i Peterskirken, en i San Biagio og en i San Tommaso. (Hendes afdøde ægtemage Richard havde ønsket sine 3 sjælemesser afholdt med en ved San Gregorio-alteret og 2 i San Tommaso).

Af de særlige testamentariske gaver, som Alice fik nedfældet, kan nævnes, at en vis Agnes, som" plejede at bringe vand" (og som sandsynligvis var italiensk), blev betænkt med en seng!

Christine Possewich var gift med William Possewich og moder til Richard Possewich, som var gift med ovennævnte Alice Possewich. Om Christine ved vi, at hun omtaltes som værende af sognet Meath. Hun og hendes mand fulgte den pavelige Curie til Avignon, hvor de tog borgerskab. William kaldtes her også William Englicus eller Yrlandia. I Avignon handlede han med land og ejendomme i Bourg Neuf i 1360'erne. I 1370-1371 ejede han et hus i Bourg de St. Veran. I 1371 kørte han en retssag mod John Stanchon, der var Prior ved Saint Peter i Newton Trim i Meath sogn. Det lader til, at han vandt sagen og i Maj 1371 fik særlige skrifteprivilegier for sig og sin hustru.

Deres søn Richard var i Avignon benævnt "hostalarius", vætshusholder, og købte et hus i Burg Cabassole i 1358, men solgte det i 1374. Det var sandsynligvis ham, der findes på en liste over ansøger om borgerskab i Avignon netop i tiden, før Pavehoffet flyttede. Richard fulgte med og blev (eller var måske allerede) gift med Alice, en datter af William de Ricchal (se ovenfor) fra sognet Albiens. Parret købte i 1379 et hus i Rom, delvist for penge fra Alices far, vel hendes medgift.

Elena Clerk var fra før 1376 gift med John Clerk, som udøvede hvervet som "paternostrarius" i kvarteret Rione Ponte, hvor parret også boede. John døde før Elena, som selv døde i 1390 og i sit testamente efterlod 12 "pence" til hver af 3 mænd, som var fattige og antagelig anbefalet af sognepræsten. Desuden efterlod hun 4 "bologni" , som på hendes dødsdag skulle bruges til et fælles måltid for 13 fattige mennesker.

Elena og John var tilsyneladende barnløse, så man formoder, at hun i sin enkestand levede alene og kunne dispsonere frit over sine egene midler. Som boets eksekutorer havde hun valgt lutter englændere og endog inkluderet en kvinde, Sibilla Teste. Mændene var William "paternostrarius" og William Holdernesse. For at få penge til at opfylde Elena's testamente, måtte eksekutorerne sælge hendes hus. Dette var ellers blevet testamenteret til det engelske hospital og alderdomshjem Ospedale di San Tommaso, men med den klausul, at englænderinden Agnes Taylor skulle blive boende i det til sin død, sammen med en landsmand Cecilia Howden, hvis Agnes ville acceptere dette. Det fremgår dog, at Elena ved sin død ejede 2 huse, så måske var det blot det ene, der måtte sælges. Bare det ene vurderedes til at være 150 floriner værd.

Elena og John Clerk var tilsyneladende ret velstående. Allerede i 1373 købte, solgte, lejede og udlejede John forskellige jordstykker. I 1376 kønte parret et hus i Rione Ponte og i 1378 en have. Udover det ejede John også jordstykker andre steder. John må være død før 1381, for da solgte Elena et af sine huse til William søn af en Richard.

Elena havde også i testamentet bestemt, at Cecilia Howden skulle arve 1 dukat og et sengetæppe, samt 2 lagner og et hovedtørklæde. Et sådant skulle også gives til Agnes. En ung kvinde ved navn Elena, en datter af den engelske skrædder William, skulle modtage 2 gulddukater og en seng, mens Alice, der var gift med Simon Brugge, en englænder i Rione Ponte, skulle have 2 af de 4 dukater, som han skyldte Elena Clerk. En anden engelsk kvinde Agnes Sparcha, skulle arve en ulden kjole, en hætte, en kameluldsfrakke og 1 dukat. Den Alice, som var gift med William "paternostrarius" skulle modtage 1 hovedklæde, mens Alice Possewich arvede et linnedlagen og et håndklæde. Til eksekutoren Sibilla Teste testamenterede Elena Clerk en frakke med hætte, et par strømper og et hovedklæde, samt 4 gulddukater.

Eloyse var gift med William "paternostrarius". I 1402 overlod parret deres hus til det engelske hospital og alderdomshjem Ospedale di San Tommaso med den klausul, at de kunne blive boende i det til deres død.