|
|
San Biagio dell'Anello - nu forsvunden kirke - |
|
I 1100-tallet opstod denne lille Kirke, som blev viet til San Biagio, der på latin kaldes Sanctus Blasius, hvorfor Kirken engang hed S. Blasius de Anulo. Tilnavnet "de anulo" hentyder til den ring (på latin: "anulus", på italiensk: "anello"), som havde tilhørt Biskop Biagio og som opbevaredes i Kirken. Denne ring opbevares idag i Kirken San Carlo ai Catinari. Tilnavnet kom dog først i brug fra 1500-tallet. Andre navne for Kirken var San Biagio de Oliva (som muligvis var en anden kirke), San Biagio degli Arcari, San Biagio al Monte della Farina, San Biagio a' Catinari, San Blasius Arcariorum, San Biasio al Crocifisso. I Kirken opbevaredes også et relikvie, nemlig en af San Biagio's halshvirvler, med hvilken præsten velsignede de troende. San Biagio dell'Anello lå ud mod en lille plads med samme navn, som åbnede sig der, hvor nutidens gader Vicolo dei Chiodaroli (der dengang kaldtes Via dei Chiavari) og Via del Monte della Farina (dengang benævnt Via del Crocifisso) mødes. I begyndelsen af 1600-tallet blev Kirken revet ned, efter at Theatinerne ved Sant'Andrea della Valle havde overtaget grunden. I sidegaden Via di Sant'Anna sidder i nr. 4 til minde om den forsvundne bygning en indskrift med teksten: "S.Blasius de Annulo" San Biagio møder vi første gang i en bulle, som Pave Urban III udsendte i 1186, hvori alle filialerne til Kirken San Lorenzo in Damaso opregnes (heriblandt også nabokirkerne Sant'Anna dei Falegnami og San Salvatore de Iulia). I midten af 1400-tallet blev San Biagio-relikviet flyttet til Peterskirken og indsat i et kostbart relikvieskrin, men dette blev taget som krigsbytte under den store hærgen efter erobringen af Rom i 1527. Det lykkedes dog Kardinal Andrea della Valle at løskøbe relikviet samme år for 100 gulddukater. I 1400-tallet fik San Biagio tilknyttet et Hospital for fattige og senere hører vi atter om Kirken i de næste kirkekataloger fra midten af 1500-tallet og fra 1570. I 1575 overgav Pave Gregor XIII Kirken til præste-ordenen Congregazione dei Chierici Regolari di San Paolo, sosm også kaldes Barnabiterne. De lod foretage en restaurering af bygningen og indrettede 5 altre, som blev indviet. Og den 13. April 1587 ophøjede Pave Sixtus V med bullen "Religiosa sanctorum" Kirken til titel-kirke: "Titulus Sancti Blasii de Anello seu de Anulo". Men Ordenen havde planer om at bygge en meget større kirke, som de ville vie til deres velgører San Carlo Borromeo. Derfor opkøbte de flere ejendomme i nabolaget og endte med at overlade San Biagio til Theatinerne ved Sant'Andrea della Valle - i bytte for en jordlod ved Piazza Catinaria, hvor de mellem 1612 og 1650 lod opføre Kirken San Carlo ai Catinari. Denne Kirke var i starten også viet til San Biagio og den ring, som opbevaredes i den gamle Kirke, tog Barnabiterne med over i deres nye Kirke, som i 1616 af Pave Paul V havde fået overdraget værdigheden som Kardinal-titelkirke. San Biagio dell'Anello var nu uden reel betydning og Theatinerne har antagelig ikke været særlig interesseret i den som bytteobjekt, i hvert fald videreførte de ikke Kirken, som blev revet ned omkring 1617. San Biagio-relikviet flyttede nu også til San Carlo ai Catinari, hvor det opbevares idag.
Litteratur om San Biagio dell'Anello: |