|
|
|
Natale di Roma = Roms grundlæggelse = "Roms fødselsdag" Hvordan byen er opstået: |
|
Fejres hvert år den 21. April Ifølge den gamle romerske legende, som blandt andet fortælles af Marcus Terentius Varro (116-27 før Kristus), blev Rom grundlagt af Romulus den 21 April år 753 før Kristus. Naturligvis drejer det sig kun om en legende. Vi ved ikke nøjagtig hvornår Rom blev grundlagt, men Antikkens romere mente, at de kunne regne sig frem til dette tidspunkt. Matematikeren og filosoffen C. Lucius Taruntius Firmanus, der var ven af Varro og Cicero, foretog en astrologisk beregning, som resulterede i fastsættelsen af Roms grundlæggelse til den ovenfor nævnte dag. Det var imidlertid ikke alle forfattere i Antikken, som var enige i fastsættelsen af årstallet. Cato mente for eksempel at grundlæggelsen fandt sted i år 751 og Lucius Cincius Alimentus talte for at det var sket i 728, ligesom der også blev foreslået andre årstal. Men år 753 endte med at blive det "officielle" grundlæggelsesår. Det er altså nu, i år 2010, 2.763 år siden at denne skelsættende begivenhed skal have fundet sted. Moderne historikere er ikke enige med Antikkens historikere. De mener, at Roms "fødsel" som by først er sket meget senere, måske i slutningen af det 7. århundrede eller i det 6.århundrede før Kristus. Nutidens arkæologer henholder sig til de udgravninger, som de igennem mange år har foretaget på Palatin-højen og Forum-dalen. Af disse kan man slutte, at der i den anden fjerdedel af det 8.århundrede før Kristus, det vil altså sige i perioden 775-750 før Kristus, er sket store forandringer i området. Forandringer der meget vel kan tolkes som opståelsen af et bysamfund. Ifølge legenden var der før Roms grundlæggelse ingenting her. Senere historikere har ikke taget dette for gode varer, men forestillet sig en bebyggelse af spredte landsbyer. Og de arkæologiske fund underbygger denne opfattelse. Der var f.eks. en lille bebyggelse på det område, hvor Cæsar's Forum senere kom til at ligge, og for nyligt har arkæologerne udgravet en gravplads for denne landsby. Man mener, at det drejer sig om nogle af de 30 "populi albenses", "Alba-folk", som udgjorde grundstammen til de første latinere og samledes omkring kulten af Jupiter Latiaris på Albaner-bjerget, Monte Albano. Arkæologen Andrea Carandini (se litt.note 1 nedenfor) kalder denne bebyggelse for "præ-urban" og fortæller, hvorledes der herefter opstod en proto-urban bebyggelse, en samlet - men ikke centraliseret - bebyggelse, opdelt i "rioni", kvarterer, og derpå et forbund af disse rioni. Det var dette samfund, som Varro og andre antikke forfattere kaldte "Septimontium", "De 7 høje" og som de daterede til "Kongetiden", d.v.s. omkring år 775 før Kristus. Men de nye udgravninger viser, at denne store bebyggelse, som havde bredt sig helt ud i yderområderne med sine gravbyer, allerede var der hundrede år tidligere. Og hvad så med myten om Romulus som grundlægger af byen Rom? Han har tilsyneladende samlet og organiseret det løse forbund til en fælles bystat. Carandini opdeler Romulus' "værk" i 3 dele. Carandini's udgravningshold fandt på Palatin et stykke mur, en port og en grav med gravgaver, blandt andet en speciel kop, hvorved man kunne datere fundet til perioden 775-750 før Kristus. Fundet kan relateres til legenden om Romulus: for at indvie den nye by lavede han en plovfure med en bronzeplov, trukket af en hvid ko og en hvid tyr, begyndende i det sydvestlige hjørne af Palatin. Hver gang han kom til et sted, hvor der skulle være en byport i det, der efter plovfuren skulle blive til en beskyttende mur omkring byen, løftede han ploven, så der ikke kom en fure på dette sted. Romulus' hjælpere samlede den oppløjede jord i en lille høj indenfor plovfuren og anbragte til sidst nogle sten herpå for at bevare og markere denne hellige afgrænsning, der angav, hvor den rigtige beskyttelsesmur, kaldet "pomerium", skulle rejses. Da pløjning og markering var tilendebragt, ofrede man en lille pige og begravede hende med gravgaver under det sted, hvor porten "Mugonia" skulle være. (Porta Mugonia lå der, hvor det senere Tempel for Jupiter Stator kom til at stå). Romulus' tidsopdeling skete som nævnt ved at opdele året i 10 måneder. Året begyndte i marts med forår og blomstring. Vi kender opdelingen fra indskrifter, hvor vi også kan finde forskellige festdage opført. Den 21 April, hvor Rom blev grundlagt (romerne kaldte det: "Roma (eller Urbs) condita") var festdag for en gammel fest, Parilia, der var viet til Gudinden Pales fra Palatin. Den 21 April er stadig festdag i Rom, dog ikke mere en fest til Pales' ære, men en fest for Roms "fødsel", "Natale di Roma".
Litteratur om Roms fødsel: |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|