Angela Greca var en romersk kurtisane, som man kun ved ganske lidt om. Dog omtales hun i Peietro Aretino's værker og hun menes at have beboet det hus i Vicolo Cellini nr.31, der ellers kaldes "Casa Cellini".
... 
cop. Leif Larsson
Den italienske renæssanceforfatter Pietro Aretino (1492-1556) fortæller i sin bog "Ragionamento del Zoppino" (på dansk: Hetæresamtaler), at Angela Greca var født i den syditalienske by Lanciano, hvorfra hun som ganske ung var blevet bortført af nogle menneskehandlere og alfonser, som installerede hende i en kro ved Campo de' Fiori.
Angela, som var en meget smuk pige, må også have haft ben i næsen, da hun i stedet for at gå til bunds som billig prostitueret formåede at få højerestående mænds opmærksomhed og beskyttelse. En vis spanier "de Alborensis" forærede hende da et hus i den gade, som dengang kaldtes Vicolo Calabraga, som idag kaldes Vicolo Cellini. En lille, smal gade syd for Corso Vittorio Emanuele II og Piazza della Chiesa Nuova.
Her skal hun have boet i nr.31 - i det smalle 3-etagers hus i 2 fag med rester af den engang så smukt bemalede facade, som af nogle antages at være dekoreret efter et forlæg af guldsmeden Benvenuto Cellini, som levede fra 1500 til 1571 og under sit ophold i Rom skal have haft værksted i kvarteret.
Webstedet L'Asino d'Oro fortæller, at Angela Greca skal være kommet til Rom i begyndelsen af 1500-tallet, mens Leo X var Pave (1513-1521), og at hun i begyndelsen kaldte sig Ortensia Greca.
I Rom mødte hun en rig spanier ved navn De Alborensis, som tog hende som sin elskerinde og installerede hende i det lille hus i Vicolo Calabraga. Senere blev hun så digteren Francesco Beccuti's elskerinde, men giftede sig også med Grev Ercole Rangoni.
I den turbulente tid i 1527 flygtede hun til Frankrig, før de lutheranske landsknægte erobrede Rom og derpå i længere tid hærgede, plyndrede og terroriserede byen. Hun vendte dog tilbage i 1536, hvor hun fortrød sit tidligere udsvævende liv og gik i kloster i det Convento delle Convertite, som Pave Leo X havde ladet oprette i Via del Corso. Denne bygning eksisterer dog ikke længere.
Det siges desuden, at maleren Tizian i 1545 brugte Angela Greca som model til sit maleri "Danae", der blev bestilt af Kardinal Alessandro Farnese (sønnesøn af Pave Paul III) - som tilsyneladende også må have været Angela's elsker. Maleriet findes idag i Museo Nazionale di Capodimonte i Napoli.
Litteratur om Angela Greca:
Atlante di Roma Antica : Biografia e ritratti della città / a cura di Andrea Carandini, con Paolo Carafa. - Milano, Mondadori / Electa, 2012.
--- 2 : Tavole e indici. --- Kort 13.
Delli, Sergio: Le strade di Roma. Newton Compton editori, 1975.
- side 274.
Guide Rionali di Roma. Roma, Fratelli Palombi Editori.
- Rione V, Ponte, Parte 4: side 70.
Lanciani, Rodolfo: Forma Urbis Romae. 1. Ristampa. Roma, Edizioni Quasar, 1990-2007.
- kort nr. 14 og 20 (før de nyeste fund).
Le case romane con facciate graffite e dipinte. Roma, Palazzo Braschi, 1960. (Amici dei Musei di Roma): Catalogo a cura di Cecilia Pericoli Ridolfini.
- side 53-54.
Le Strade di Roma / Claudio Rendina, Donatella Paradisi. - 1. edizione. - Roma : Newton & Compton editori, 2004. - (Biblioteca de Il Messagero).
Info.roma.it: Casa Cellini.
Info.roma: Vicolo Cellini, Roma.
www.borgato.be: Vicolo Cellini.
Buranello, Robert: The Zoppino Dialogue: Malice, Misogyny, and Meretricious Misrepresentation. -- på www.academia.edu.
L'Asino d'Oro: Le Cortigiane di Roma - II parte: Angela Greca...
Videocittà.media - raccontiamo l'Abruzzo : Angela Greca, la cortigiana frentana ritratta da Tiziano.