Giovanni Pietro Crivelli - som også omtales som Giovan Pietro Crivelli, Gian Pietro Crivelli eller Gianpietro Crivelli - var født i Milano i 1463, men kom til at virke - og senere dø - i Rom, hvor han bosatte sig i en ejendom i Via dei Banchi Vecchi nr. 22-24.

Crivelli blev uddannet som guldsmed, skulptør og medaljør og i 1504 slog han sig sammen med sin hustru Elisabetta ned i Rom, hvor de lejede et hus i kvarteret Rione Ponte af det nærliggende Ospizio dei Boemi. Det berettes, at dette hus lå overfor Kirken Santa Lucia del Gonfalone.

Den 11. April 1507 lader det til, at Crivelli fik bestilling på at udføre en kalk. Til hvilken kirke er ikke oplyst.

I 1509 købte Crivelli eget hus i Rione Ponte ved siden af ejendomme tilhørende San Giacomo degli Spagnoli, men i 1511-1518 boede han ifølge folketællinger i et hus i Rione Parione, ved Kirken Santo Stefano in Piscinula. I de følgende år fortsatte han med at opkøbe forskellige ejendomme og i 1520 gjaldt det købet af et kapel i Kirken Santa Lucia del Gonfalone, Cappella di Santa Maria Maddalena, som han ville indrette til sin begravelse. Det drejer sig om det første kapel i Kirkens højre side, hvor Crivelli's gravmæle indeholdende hans portræt blev sat op. Det blev dog senere flyttet og der er vist idag ingen spor af ham i dette rum.

1523-1527 arbejdede Crivelli i kompagniskab med guldsmeden Gian Maria da Camerino, men det endte i en bitter strid. I 1527 var Rom udsat for den såkaldte "Sacco di Roma", en voldsom erobring og plyndring af lutheranske landsknægte, som for frem med bål og brand og plyndrede, myrdede og tog gidsler, som de tvang til at aflevere alt af værdi. For at redde deres ejendele nedgravede Crivelli og Gian Maria en kasse med penge og smykker. Da det værste var overstået og folk kunne vende tilbage til deres vante rytmer, anklagede Gian Maria imidlertid Crivelli for at have tilranet sig denne kasse. Forholdet mellem de to guldsmede blev tilsyneladende aldrig helet.

Gian Pietro Crivelli blev en prominent herre i Rom, hvor han blandt andet arbedede for Paverne, og han var flere gange valgt som "konsul" og leder af guldsmedenes sammenslutning Università degli Orefici. Han var allerede den 13. Juni 1508 med til det første møde i guldsmedelauget ved Kirken Sant'Eligio og var herefter indskrevet i Lauget.

Det lader til, at Crivelli udover at lave guldsmedearbejder også solgte juveler og smykker, da han er portrætteret således af Lorenzo Lotto på et maleri, der skulle findes på J. Getty Museum i Malibo, California.

I årene 1538-1539 lod Crivelli opføre et stort palæ med 3-4 etager og 3 fag vinduer i Via dei Banchi Vecchi (nutidens nr. 22-24). Facaden blev voldsomt dekoreret med blandt andet store stukfigurer, som gav anledning til at huset udover at kaldes Casa Crivelli, også kaldes "La Casa dei Pupazzi" : "Huset med figurerne". Man mener, at det var Crivelli selv, der tegnede udsmykningen, som derpå blev udført af Giulio Mazzoni. Crivelli's arbejde for forskellige paver understreges af nogle af reliefferne på husets facade, hvor der mellem første- og andensalen løber en frise med teksten: " Iulius. II. pont. max.". Den henviser ligesom de følgende til det pavelige våben, som idag er næsten udvisket men tidligere sad i rondellerne over frisen. Næste tekst lyder "Pa(lus III pont. ma)x" og den tredie og sidste: "Urbanus III pont. max.".
Pave Urban III (1185-1187) var født i Milano og døbt med navnet Uberto Crivelli. Han menes at have været ud af samme slægt som Palæets bygherre.

Giovan Pietro Crivelli hengav sig også til barmhjertige gerninger og i 1539 hjalp han Giovanni di Calvi fra Franciskaner-Ordenen med at oprette Monte di Pietà i Rom. Samme år overdrog Crivelli retten til brugen af sit værksted og hus til Institutionen. Hans kone var på dette tidspunkt død og det lader til, at de sammen ingen overlevende børn havde.

I 1546 fik Crivelli bestilling på at udføre en sølvstatue af San Pietro til Peterskirken.

Den 5. Februar 1546 skrev Crivelli sit testamente, hvori han ønskede at blive begravet ved siden af sin hustru og sin broder i Santa Lucia del Gonfalone. Testamentet ændrede han dog i 1548, hvor han overlod sine aktiver til sin uægte søn Giovan Francesco og til nevøen Giovanni Angelo. Han var da gift igen og testamenterede sin nye hustru Onesta da Bracciano en pension.

Den 8. Juni 1552 døde Gian Pietro Crivelli i Rom, hvor han blev begravet i Kirken Santa Lucia del Gonfalone.

Gian Pietro Crivelli er muligvis identisk med den "Gian Pietro della Tacca", som den mere berømte guldsmed Benvenuto Cellini omtaler som sin ven.

Litteratur om Gian Pietro Crivelli:
Allgemeines Lexikon der bildenden Künstler von der Antike bis zur gegenwart. Begründet von Ulrich Thieme und Felix Becker. Leipzig, Seemann, 1907-1950.
- bind 8: side 133-134.
Guide Rionali di Roma. - Roma : Fratelli Palombi Editori, 1981.
--- Rione V Ponte, Parte 1V / a cura di Carlo Pietrangeli. - 3. edizione. ------- side 73, 74, 76, 86, 88.
British Museum: Gianpietro Crivelli.
romeartlover.it: Palazzo dei Pupazzi.
Treccani.it: Crivelli, Giovan Pietro.