I årene før Kristi' fødsel:

"Gallerstormen":

390 før Kristus: gallerne under høvdingen Brennus erobrer Rom.

I de næste 800 år er der ingen fjende, der tør eller kan nærme sig Rom.

I årene efter Kristi' fødsel:

"Barbar-invasionerne": vestgoterne, østgoterne og vandalerne:

408 : Vestgoterkongen Alarik belejrer Rom og lukker af for kornforsyningen fra havnebyerne Ostia og Porto. Han forlanger 5000 libra i guld, 30000 i sølv, 4000 silketunica'er, 3000 purpurfarvede skind og 300 libra i krydderier, altså en enorm formue, for at trække sin hær væk. Det lykkes romerne at samle den store løsesum og Alarik hæver belejringen.

410: Vestgoterkongen Alarik belejrer Rom. Byen erobres natten til den 24. August og udsættes for mindre brande og plyndring i 3 dage, inden den vestgotiske hær drager videre medbringende et stort krigsbytte og mange fanger og gidsler, blandt andre Kejser Honorius' halvsøster Galla Placidia.

413: Grev Heraclianus fra Afrika sejler med en stor flåde mod Rom, men opgiver sit forehavende.

452: Hunnerkongen Attila er på vej mod Rom, men stopper sin hær i Norditalien, muligvis efter råd fra Pave Leo I, der skal have mødt ham ved floden Mincio ved Mantova for at tale ham fra en belejring af Rom.

455: Vandalerkongen Geiserik belejrer Rom, måske hidkaldt af Kejserinde Eudoxia for at hævne drabet på hendes mand, Kejser Valentinian III. Vandalerne erobrer Rom og hærger og plyndrer i byen i 14 dage, inden hæren drager sydpå medbringende et enormt bytte samt talrige gidsler og fanger, blandt andre Kejserinde Eudoxia og hendes 2 døtre Eudocia og Placidia, som bliver bragt til Carthago, hvor Eudocia senere ægter Geiseriks søn Hunerik.

472: Rom belejres påny, denne gang af sveberen Ricimerus (Ricimer), som siden 456 som kejserlig General har taget magten i Rom, som han styrer gennem en række "stråmænd", kejsere, som han har ladet vælge, fordi de ikke gør ham rangen stridig. Den sidste af disse kejsere, Antemius, er dog for selvstændig for Ricimerus, som lader de germanske lejetropper gøre oprør og indtage Rom, hvor Antemius dræbes. Som tak giver Ricimerus sine tropper lov til at plyndre i byen.

Den gotisk-byzantinske krig: 535-553:

536: Østgoterkongen Witigis ser sig nødsaget til at forlade Rom, efter at byen har været del af det Østgotiske Rige siden 493. I December måned besætter de østromerske tropper under General Belisarius byen. Den 18 år lange gotisk-byzantinske krig er brudt ud og Rom bliver nu kastebold mellem de stridende parter.

537: I Marts måned belejrer Østgoterkongen Witigis Rom med en stor hær.

538: Den 10. Marts afslutter Witigis belejringen for at gå imod en østromersk hær ved Ravenna.

545: Den nye Østgoterkonge Tótila belejrer ved juletid Rom med en stor hær.

546: Østgoterne erobrer Rom den 17. December og starter en plyndring af byen, som dog stoppes af Tótila på opfording af Belisarius. Senere samme år drager Tótila med sin hær ud af byen og byzantinske tropper indtager derpå igen Rom.

549: Tótila belejrer igen Rom, hvis beboere forbereder sig på en lang belejring ved at dyrke korn, grøntsager og frugt på hvert ledigt jordstykke indenfor murene. De byzantinske forsvarstropper, der er utilfredse med deres lønninger, går over til fjenden.

550: Den 16. januar kan Tótila atter indtage Rom, hvor goterne udøver et veritabelt blodbad på de byzantinske og romerske beboere. Efter denne udrensning gør Tótila Rom til sin residensby.

553: Den østromerske General Narses indtager Rom, som er alvorligt svækket efter de mange års kampe. De efterfølgende mange år er Rom under byzantinsk herredømme, indtil longobarderne i slutningen af århundredet har fået så megen magt at de kan true Rom.

Longobardiske belejringer:

573: Den longobardiske Greve af Spoleto, Faroaldo, slår med sin hær lejr omkring Roms mure. Først da han får et beløb udbetalt af romerne, hæver han belejringen.

579: Den longobardiske Greve af Benevento, Zotto, belejrer Rom i November måned. Senatet sender en delegation til Kejser Tiberius for at bede om hjælp og ender med at måtte betale et beløb til Greven, som derpå hæver belejringen.

592: Den longobardiske Grev Ariulf af Spoleto belejrer Rom, men hæver belejringen efter at have modtaget et beløb af Pave Gregor I den Store.

593-594: Den longobardiske Kong Agilulf truer Rom, men katastrofen afværges af Pave Gregor I den Store mod at romerne betaler Agilulf en årlig afgift på 500 pund i guld.

599: Trods Gregors fornyelse af aftalen med Agilulf hærger og plyndrer Grev Arechi af Benevento med sin hær i områderne syd for Rom.

740: longobarderne angriber Rom, som nu regeres af Paven uafhængigt af Byzans. Kong Liutprand's styrker lejres udenfor Aurelians Mur mellem Castel Sant'Angelo og San Pietro. Paven beder om hjælp fra frankerkongen Carl Martel - uden resultat. Gårde og huse i omegnen af Rom afbrændes og plyndres dagligt. Belejringen fortsætter i flere år.

743: Det lykkes Pave Zakarias at overtale Kong Liutprand til at trække sine styrker væk fra Rom.

752: I Juni måned påbegynder longobarderne et erobtringstogt ned i Italien og mod Rom. I September beder Pave Stefan II den byzantinske kejser om militær hjælp - uden resultat. Paven beordrer afholdt en procession med det Hellige Maria-Billede Salus Populi Romani for at afværge Longobardernes belejring af Rom.

773: Da Pave Hadrian I nægter at salve Karlomans sønner til konger, angriber longobarderne Rom, som får hjælp af Karl den Store.

En arabisk belejring:

846: En arabisk invasion ødelægger San Pietro og en del af de gamle bymure. I Borgo-rionen forsøger man et forsvar, men i stedet bliver masser af pilgrimme på vej mod kirkerne og helgengravene dræbt. Det lykkes ikke for belejrerne at gennembryde den Aurelianske Mur, men de kirker, der som San Pietro og San Paolo ligger udenfor, hærges og plyndres. Fra San Pietro fjerner araberne blandt andet guldaltret og sølvreliefferne på dørene. I November måned ødelægger et voldsomt uvejr den arabiske flåde og angrebene på Rom holder op.

En blanding af longobardiske angreb og arabiske plyndringer i det urolige 800-tal:

868: I Januar måned kommer Grev Lamberto af Spoleto ind i Rom med en hær og plyndrer byen.

876: Om efteråret slår araberne sig sammen med kyststaterne syd for Rom og gør indhug i Sabina-området. De når helt frem til Roms mure.

878: Lamberto af Spoleto og Adalberto af Tuscia besætter den 1. Februar ved Biskop Formosus' hjælp Rom i Karloman's navn. Pave Johannes VIII bliver holdt som fange i Lateranet for at tvinge ham til at krone Karloman, men Paven nægter. Efter en måneds tid forlader erobrerne byen, hvorefter Paven lader alle kirkernes skatte overføre til Lateranet.

880: Araberne hærger i området omkring Rom.

882: Fyrst Guido af Spoleto erobrer nogle landområder syd for Rom.

883: Araberne sætter ild til Montecassino-klosteret syd for Rom.

886: Araberne går på plyndringstogter syd for Rom.

896: I Februar ankommer Kong Arnulf af Kärnten til Porta San Pancrazio, angriber Città Leonina og befrier Paven, som Greverne af Spoleto har fængslet i Castel Sant'Angelo.

Den tyske Kong Henrik IV's belejring:

1081: Den tyske Konge Henrik IV belejrer Rom, efter at Pave Gregor VII har lyst ham i band året før.

1083: Den tyske hær indtager Città Leonina. (området omkring Vatikanet).

1084: Efter 3 års belejring overgiver Rom sig til Henrik IV, der krones til kejser af Modpaven Clemens III. Pave Gregor VII har barrikaderet sig i Castel Sant'Angelo og kalder på hjælp fra normannerhertugen Robert Guiscard i Syditalien.

Den normanniske plyndring:

1084: Robert Guiscard's normanniske tropper kommer Paven til hjælp og jager Henrik IV og den tyske hær bort. Men prisen for hjælpen er at de normanniske tropper hærger og plyndrer Rom. En by, der har valgt at overgive sig til Pavens fjende, har vel ikke fortjent bedre, synes de at mene. Plyndringerne og brandene er voldsomme og Gregor VII indvilliger i at følge med normannerne sydpå, hvorefter de forlader Rom, hvor store dele er nedbrændte og ødelagte.

Frederik Barbarossa's belejring:

1167: Frederik Barbarossa belejrer Rom og erobrer kort efter byen. Snart efter rammes hans hær af pest og han må trække den tilbage til Tyskland.

Kejser Frederik II's belejring:

1241: Kejser Frederik II belejrer Rom, efter at Pave Gregor IX har forsøgt på at afsætte ham. Kejseren spærrer alle vejene til byen samt blokerer forbindelserne fra havet med sin flåde. Der kæmpes i Roms omegn, men da Paven dør og et nyt pavevalg går i gang, trækker Frederik II sine tropper tilbage.

Kong Ladislao (Vladislav) af Napoli belejrer flere gange Rom:

1407: Den 17.Juni trænger Colonna-familien og dele af Ladislao's hær ind i Rom gennem en breche i muren ved Porta San Lorenzo.

1408: Den 20.April stiller Kong Ladislao sin hær op udenfor Porta San Paolo og den 22.April kan han - efter at Paolo Orsini har åbnet porten - trænge ind i byen, hvor han hersker indtil den 25.Juni, da han rejser tilbage til Napoli.

1409: Den 10.Marts drager Ladislao atter mod Rom og møder ingen modstand.

1410: I begyndelsen af året belejrer Modpave Alexander V's mænd Rom, der overgiver sig i etaper, så Modpaven får herredømmet i byen fra den 15.Februar.

1413: Kong Ladislao's tropper trænger atter ind i Rom i Juni måned, mens Modpave Johannes XXIII flygter til Viterbo. De napolitanske tropper plyndrer byen og Peterskirkens sakristi. De florentinske handelsmænds ejendom konfiskeres og mange af byens indbyggere fængsles og deporteres til Napoli.

Kong Charles VIII's belejring:

1492: Den franske Kong Charles VIII ønsker at drage til Napoli for at overtage sin arv der, men Pave Alexander VI er imod dette. Paven lader Castel Sant'Angelo befæste og Kongen lejrer sig udenfor Rom, men Colonna-familien forhandler med franskmændene om at åbne byens porte og i 1493 drager Charles VIII ind i Rom. Paven rejser til gengæld ud af byen, som derved undgår de største problemer.

"Il Sacco di Roma":

1527: "Il Sacco di Roma": En stor hær under Kejser Karl V angriber Rom, som de kort belejrer og derefter den 6.Maj erobrer, og de lutheranske landsknægte hærger byen i 8-12 dage med bål og brand. Da tropperne efter mange måneder drager bort igen, efterlader de en by med et betydeligt mindre indbyggertal (der tales om et fald fra 100.000 til 30.000 indbyggere! mange er blevet dræbt og endnu flere flygtet, så snart det blev muligt), med enorme materielle skader, ødelagte og nedbrændte bygninger og med et enormt værditab. Først røvedes og plyndredes alt af værdi og bagefter blev de overlevende presset til at betale betragtelige løsepenge for at forblive i live. Teoretisk set sluttede "Il Sacco" den 22.Maj, men i praksis fortsatte rædselsregimet meget længere, Paven holdtes længe belejret i Castel Sant'Angelo og undslap først den 8.December. Først den 17.Februar forlod de sidste erobringstropper byen, der under alt dette også blev offer for et udbrud af pest.

Franskmændenes besættelse:

1797: Våbenhvilen "Trattato di Tolentino" mellem Pavestaten og den franske revolutionære hær under Napoleon Bonaparte.

1798: Den franske besættelse af Rom med efterfølgende proklamation af Repubblica Romana. Pave Pius VI arresteres og forvises fra Rom. General André Massena danner ny regering. Den 29. November trænger Kong Ferdinand IV af Napoli ind i Rom og jager franskmændene på flugt, men i December vender lykken og franskmændene har atter overtaget.

Den Italienske Uafhængighedskrig:

1849: Den 28. April belejrer franske tropper Rom som led i Italiens uafhængighedsskrig. Den 3.-30. Juni er der endnu et fransk angreb på Rom. Den 3. Juli proklameres på ny Repubblica Romana.

Italiens Samling:

1870: Det nye samlede Kongerige Italien's hær erobrer egnene omkring Rom og bryder den 20.September en breche i bymuren ved Porta Pia. Herefter er Rom indlemmet i Kongeriget.

Anden Verdenskrig:

1943: Det første bombardement falder i Rom den 19.Juli, Basilica di San Lorenzo al Verano rammes ligesom området omkring Kirken, Hospitalet, Universitetet og kvartererne Tiburtino og Prenestino. - Den 13.August bombarderes Rom igen i områderne Prenestino, Tuscolano, Tiburtino, Portonaccio og Porta Maggiore. Den 14.August erklærer Regeringen Badoglio Rom for "åben by" og den 8.September indgås der våbenhvileaftale. Den 10.September forsvarer byen sig mod tyske angreb ved Porta San Paolo, men dagen efter må Rom overgive sig og en nazistisk kommando oprettes.

1944: Den 12.Februar bombarderer de allierede atter Rom og områderne omkring Santa Maria Maggiore og San Giovanni in Laterano rammes hårdt. Den 14.Februar bombarderes området ved Piazza Verbano, den 15.Februar gælder det Gianicolo, Tiburtino, Portonaccio, Nomentana, Monte Sacro og Portuense. Dagen efter Ostiense, Tiburtino, Prenestino, Testaccio, Trastevere, og Gianicolense. Den 3.Marts falder bomberne over Tiburtino, Ostiense, Testaccio, Pietralata, Trionfale, Prenestino og Garbatella, den 7.Marts over Trastevere, Garbatella og Ostiense, den 8.Marts over Nomentana-området. Den 10.Marts bombarderes Piazza Bologna og Val Melaina, den 14.Marts Nomentano, Tiburtino, Prenestino, Acqua Bullicante og Casal Bertone. Fra den 2.Maj er der næsten dagligt bombardementer i områderne omkring byens indfaldsveje: Via Appia, Via Cassia, Via Flaminia, Via Nomentana, Via Salaria og Via Tiburtina. Den 11.Maj begynder den engelsk-amerikanske hær befrielsen af Rom, med angreb som strækker sig over mange dage, indtil de første befrielsesstyrker kan gå ind i Rom efter tyskernes tilbagetrækning nordpå, den 4. Juni.