|
|
|
Fatebenefratelli-Ordenen = Ordine Ospedaliero di San Giovanni di Dio |
|
Fatebenefratelli ("Fate bene, fratelli" = "Gør godt/gode gerninger, Brødre") kaldes denne religiøse orden i daglig tale i Italien, hvor dens rigtige navn er Ordine Ospedaliero di San Giovanni di Dio, på engelsk: Hospitaller Brothers of St. John of God. Ordenens offiicielle navn er Ordo Hospitalarius S. Joannes de Deo, forkortet til O.H. Ordenen har som sit hovedformål plejen af syge og nødlidende og har derfor oprettet mange lægecentre, sygehuse, plejehjem og lignende over hele verden. For tiden findes den i 50 lande, hvor den styrer mere end 400 forskellige institutioner. Ordenen er grundlagt af portugiseren Juan Ciudad, der tog Ordensnavnet San Giovanni di Dio. Først 22 år efter hans død blev Ordenen, der følger Sankt Augustins Regler, godkendt af Pave Pius V i 1572. Herefter spredtes den hurtigt til flere lande i Europa og derpå også til fjernere egne. I 1584 lod Pave Gregor XIII nogle af munkene hente til Rom for at passe Hospitalet San Giovanni Calibita på Tiberøen. Dette Hospital blev herefter Ordenens hovedsæde og kaldes også Ospedale Fatebenefratelli. I tiden omkring Italiens samling til ét kongerige, blev klostrene forbudt og de fleste lukket. Hospitalet på Tiberøen blev konfiskeret af Staten, men brødrene fik alligevel lov at fortsætte deres arbejde med sygeplejen, men som en ikke religiøs organisation. Og i 1892 lykkedes for Ordenen at tilbagekøbe Hospitalet, som de stadig passer efter overenskomst med den Italienske Stat og de lokale myndigheder. Andre af Ordenens hospitaler i Rom har de derimod ikke længere indflydelse på og nogle er endog helt blevet lukket. Men engang var det Fatebenefratelli, der passede syge i nogle lokaler i ruinerne af Hadrian's Tempel på nutidens Piazza di Pietra (fra 1581 til 1585, det var derfor Ordenens første romerske hospital, inden de flyttede til Tiberøen), i Convalescenziario di Santa Maria della Sanità i Strada Felice (nutidens Via Agostino de Pretis) fra 1591 til 1696, i Ospedale di Santo Spirito hvorfra de tidligere kanniker var blevet smidt ud af de franske tropper i 1810 (Fatebenefratelli passede Hospitalet til 1814), i Ospedale di San Giacomo degli Incurabili fra 1842 til 1850, i Ospedale di San Gallicano fra 1842 til 1891, i en kortere periode under koleraen i 1873 i Lazzaretto dei Santi Quattro Coronati som var indrettet i et børnehjem ved Kirken, i Ospedale della Consolazione og i Ospizio di San Michele hvor den berømte tandlægemunk Fra Giovanni Battista Orsenigo omkring 1881 havde "filialer" af tandklinikken fra Ospedale di San Giovanni Calibita på Tiberøen. Desuden har Fatebenefratelli fra 1989 overtaget det arbejde, som det religiøse broderskab kaldet "I Sacconi Rossi" havde gjort ved at begrave de druknede, der blev fisket op af Tiberen, samt lovet at vedligeholde begravelseskrypten og afholde den årlige messe for de afdøde ved flodbredden om aftenen den 2. November. (Se Giovanni Rinaldis fotos fra sådan en højtidelighed)
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|