ANNAS ROM GUIDE

Via Luigi Petroselli

Se mellem nr. 6 og nr. 25 på Kort over Velabro-Turen

Denne moderne, trafikerede hovedfærdselsåre løber gennem kvarteret Rione Ripa i Rom, fra nord mod syd og forbinder Via del Teatro di Marcello med Piazza della Bocca della Verità.

Via Luigi Petroselli hed tidligere Via del Teatro di Marcello og udgjorde dennes sydligste del, men efter 1981 blev dette stykke omdøbt for at hædre politikeren Luigi Petroselli, som fra den 12. September 1979 til 17. September 1981 var byens borgmester. Kort efter at være blevet nyvalgt for en periode døde Petroselli dog den 7. Oktober 1981.

Gaden kendetegnes ved at løbe både mellem kolossale moderne bygninger og ældre byggeri, såsom Middelalderhuse og antikke ruiner.

EN TUR GENNEM GADEN:

Fra det sted, hvor Via del Teatro di Marcello brydes af sidegaderne Via del Foro Olitorio (fra vest) og Vico Jugario (fra øst):

Herefter står der på vestsiden af Via Petroselli den store mastodontiske Folkeregisterbygning: Palazzo dell'Anagrafe, som blev opført af Cesare Valle i perioden 1936-1937 og fylder det meste af karréen mellem Via del Foro Olitorio, Lungotevere dei Pierleoni, Piazza della Bocca della Verità og Via Petroselli.

Hvor denne bygning ender, levner den plads til resterne af et gammelt Middelalderhus, der idag kaldes Casa dei Crescenzi, Crescenzi-Familiens Hus, men gennem tiden har haft andre navne.

På Gadens østside er der først på hjørnet af Vico Jugario et stort udgravet område med ruinrester fra Antikken, det kaldes Det Hellige Område ved Sant'Omobono (Area Sacra di Sant'Omobono) efter den Kirke, som står i udkanten af udgravningen.

Herefter følger endnu en moderne kolos, som benyttes af Roms Kommunale Administration, inden der også her levnes plads til resterne af en Middelalderbygning, som flyttedes hertil, da husrækkerne langs Capitolhøjen blev revet ned for at give plads til at anlægge den brede Via del Mare, nutidens Via del Teatro di Marcello. Middelalderhuset er det såkaldte Palazzetto dei Pierleoni, som menes opført af den engang så magtfulde Pierleoni-familie.

LIDT MERE HISTORIE:

I Antikken var området dækket af de store fødevaremarkeder, Forum Holitorium mod nord, hvor der forhandledes grøntsager, og Forum Boarium mod syd, hvor der handledes med kvæg og kød. På begge sider af Via Petroselli har man fundet rester af udstrakte lagerhaller, de såkaldte Horrea. Disse strakte sig mod vest helt ud til flodbredden, hvor den lille havn Portus Tiberinus lå. En gade løb mellem disse store bygninger, parallelt med nutidens Via Petroselli, men lidt længere mod vest.

På det sted, hvor nutidens gade mod syd munder ud i Via di Ponte Rotto, stod en Bue kaldet Fornix Augusti og her er fundet statuebaser med dedikationer til Gajus og Lucius Caesar. Her løb en vej ned mod floden og den gamle Pons Aemilius, hvoraf der idag kun står rester midt i Tiberen. Den omtales nu som "Ponte Rotto": Den Ødelagte Bro. Syd for denne passage stod et Tempel for havneguden Portunus, omgivet af mindre bygninger og søjlegange. Også dette Portunus-Tempel kan stadig ses og det endda i meget velbevaret stand. Det var fra det 2.århundrede før Kristus, men ombygget i det 2. og 1. århundrede før Kristus. Her fejrede man i August måned Portunalierne, en fest til ære for havnens skytsgud (Portunus var gud for floder og havne) og under festlighederne blev der fra pladsen foran Templet solgt brogede blomsterkranse til udsmykning af helligdommen og gudebillederne.

Mod nord byggedes på Forum Holitorium flere templer i århundrederne før Kristus, der var et Temnpel for Håbets Gudinde Spes, et andet for Guden Janus, og midt i mellem byggedes senere et Tempel for Juno Sospita. Det er over disse Tempelrester, at Kirken San Nicola in Carcere senere blev opført.

Mod øst lå det store Velabrum-område, hvor et stort Fortuna-Tempel rejstes på hjørnet af Vicus Jugarius, nutidens Vico Jugario. Det udgravede område, kaldet Area Sacra di Sant'Omobono, kan betragtes fra østsiden af Via Luigi Petroselli.

Senere blev de store markedsområder bebygget med mindre beboelseshuse, små kirker og klostre og ind imellem lidt større herskabsboliger. Der lå her en hel lille bydel, som forsvandt i 1930'ernes byggemani.

I 872 blev Portunus-Templet omdannet til kristen kirke under Pave Johannes VIII med navnet Santa Maria Egiziaca.

Syd for gaden opstod rundt om Kirken Santa Maria Egiziaca også et herberg, der blev drevet af armenske munke og kaldtes Ospizio de' Armeni. Kirken fik derfor også et tilnavn og blev nu til: Santa Maria Egiziaca degli Armeni. Mens Portunus-Templet fik forvansket sit navn til Fortuna-Templet, en helligdom for "Fortuna Virile": Den Mandlige Lykke.

I en tid, hvor navne nemt forvanskedes eller ændredes, fordi den oprindelige betydning ikke længere gav mening, kaldtes også Casa dei Crescenzi nu for "Casa di Cola di Rienzo" eller for "Casa di Pilato", det sidste fordi man under Påskespillene på den nærliggende Piazza della Bocca della Verità, hvor man lod Ypperstepræsten Kajfas "bo", lod begivenhederne omkring Pilatus udspille sig netop ved Cara dei Crescenzi.

Området kaldtes på et tidspunkt også "Ad Elephantum" og en gade, som løb parallelt, men lidt længere mod vest, kaldtes Elephantus. Den gik til Domus Pier Leonis, familien Pierleoni's hus. Vest for denne gade stod en lille Kirke viet til Sant'Abbaciri og lidt derfra det såkaldte Ospizio di San Luigi Gonzaga. Lidt længere mod syd lå på Elefant-gadens østside en Piazza della Fontanella og en Via della Fontanella, som på et senere tidspunkt kom til at hedde Via del Ricovero, men idag er forsvundet. Nord for denne gade stod Kirken Santa Galla ud til en større gade kaldet Strada delle Carrozze. Også den er idag opslugt af Via Petroselli.

I 1920'erne blev Portunus-Templet fritlagt og genåbnet som antik seværdighed. På samme tid ryddedes hele kvarteret nord for Via di Ponte Rotto for at give plads til det fascistiske regimes store vejprojekt: en gade som skulle forbinde bymidten ved Piazza Venezia med havet, hvorfor denne paradegade kaldtes Via del Mare. Stykket frem til Piazza della Bocca della Verità blev med pomp og pragt indviet i 1935 og derpå fortsat mod syd via Lungotevere Aventino frem til Piazzale dell'Emporio, hvorfra den løb som Via Marmorata og efter Piazza di Porta San Paolo som Via Ostiense.

Kun få bygninger fik lov til at overleve de store nedrivninger, heriblandt Casa dei Crescenzi på nordsiden af Via di Ponte Rotto. I 1936-1939 opførtes den store Folkeregisterbygning, Palazzo dell'Anagrafe, som rejser sig bag Middelalderhuset. Sikkert samtidigt med den store administrationsbygning for Kommunen, som står mellem Area Sacra di Sant'Omobono og Piazza della Bocca della Verità.

Litteratur om Via Luigi Petroselli:
Atlante di Roma Antica : Biografia e ritratti della città / a cura di Andrea Carandini, con Paolo Carafa. - Milano, Mondadori / Electa, 2012.
--- 2 : Tavole e indici. --- Kort 19.
Coarelli, Filippo: Il Foro Boario : dalle origini alle fine della Repubblica. Edizioni Quasar, 1992.
Guide Rionali di Roma. - Roma : Fratelli Palombi Editori.
--- Rione X II Ripa - Parte Seconda. - Seconda edizione / di Daniela Gallavotti Cavallero. - 1985. ------- side 110.
Lanciani, Rodolfo: Forma Urbis Romae. 1. Ristampa. Roma, Edizioni Quasar, 1990-2007.
- kort nr. 28 (før de nyeste fund).
Le strade di Roma / Claudio Rendina, Donatella Paradisi. - Roma : Newton & Compton Editori, 2004. --- Volume Terzo: P-Z.
- side 988.
Comune Roma.it: Via Luigi Petroselli.
Info.roma.it.: Via Luigi Petroselli.

Kort over Velabro-området
Seværdigheder i Velabro-området
Steder i Velabro-området
Fotos fra Velabro-området
Personer fra Velabro-området
Bøger og links om Velabro-området
Tilbage til Velabroturen
Andre turforslag
Årstal
Ordliste
Søg i Annas Rom Guide
Hovedside
cop.Anne-Birgitte Larsson - siden er oprettet d. 18.3.2025 og sidst opdateret d. 19.3.2025