Denne antikke grav blev tilfældigt i 1938 fundet under gulvet i Palazzo della Cancelleria, hvor den ligger under vandspejlet fra den antikke dræningskanal Euripus. Graven er ikke offentligt tilgængelig og kun ved ansøgning til Pontificia Commissione di Archeologia Sacra (tlf.: 064465610, 064467601) kan man i forskningsøjemed muligvis få tilladelse til at besøge stedet.

Graven er lokaliseret til området ud mod Corso Vittorio Emanuele II og muren bag Kirke og Palæ, som vender ud mod Kompleksets have og parkeringsplads. Gravens nordmur findes lige indenfor Palæets mur og ud for den vestlige fremhævede hjørnebygning (i facadens højre side).

Under et travertinlåg ligger her - i en kasse med bund af tuf og sider af teglsten - begravet den romerske politiker og general Aulus Hirtius (på italiensk: Aulo Irzio), der døde i år 43 før Kristus i et slag for Republikken mod Marcus Antonius. Den tapre Hirtius blev begravet på Senatets regning og fik en gravsten med sit navn indgraveret: "A. Hirtius - A.F." (A.F. står for "Auli filius": "søn af Aulus"). Idag ved man, at der var 4 sådanne sten, som stod i hvert sit hjørne af gravstedet, der senere blev gennemskåret af Palæets fundament. To af stenene kan ses idag, mens de 2 andre et nedgravede. Den ene af de bevarede sten er 74 cm høje og 47 cm bred, mens den anden er 104 cm høj og 36 cm bred. Begge har en tykkelse på 20 cm. De stod i gravstedets sydvestlige og nordvestlige hjørne.

Kanalen Euripus, der drænede det sumpede område Stagnum Agrippae, gennemløb hele Campus Martius området for at munde ud i Tiberen ved Pons Neronianus. Denne udmunding blokeredes, da Tibermurene byggedes i slutningen af 1800-tallet, og grundvandet steg derfor under Palazzo della Cancelleria, så det kom til at dække Hirtius' grav. Pavia (se litt.note nedenfor) skriver, at kun nogle få gange om året er vandet så klart, at man kan se helt ned til bunden og beundre gravens sider af teglsten, samt dens tufbase, mens toppen af tagformede travertinplader som regel er synlig. Han nævner også, at udgravninger længere end 7 meter nede kommer til at ligge under vandoverfladen.

I slaget ved Modena døde også Hirtius' medkonsul Gaius Vibius Pansa, der ligeledes fik en statslig begravelse i dette område. Hans grav er imidlertid ikke fundet, selvom man i 1899 på hjørnet af Corso Vittorio Emanuele II og Vicolo dei Savelli har fundet en indskrift med Pansa navn. De 2 gravsteder skal begge havde ligget lige nord for Euripus.

Hirtius' grav er rektangulær og måler 5,80 x 2,64 meter. Den befindes sig ca. 8 meter under gadeplan. Tufbasen under selve gravstedet er ca. 70 cm høj og består af stenblokke. Travertinblokkene, der dækker graven, er formet som et "saddeltag". Palæets fundament har gennemskåret graven, så der idag kun er 3 sider intakte, mens den fjerde findes under Palæets ydre gårdsplads.

På gravens teglstenssider fandt man nogle indridsede sætninger, som desværre senere forsvandt ved vandets påvirkning. Man nåede dog at kopiere dem og mens dele er ufuldstændige og uforståelige ord, giver andre mere mening. Det er graffiti udført - mener man - af arbejderne ved det marmorværksted, som lå i nærheden og som måske bearbejdede de marmorplader, der omtales nedenfor. Arbejderne klager over, at de bliver spist af med gårdsdagens rester - og så skriver de også mindre pænt om mesters hustru. Indskrifterne er dateret til mellem slutningen af det 1. og begyndelsen af det 2. århundrede efter Kristus.

Samtidig med fundet af Aulus Hirtius' grav i 1938 - under reparation af fundamenterne til Palazzo della Cancelleria - udgravedes også: et Mithræum (under nutidens portnerloge); et intakt stykke af dræningsrøret til Euripus - som var en åben kanal; 5 udskårne marmorplader fra et ødelagt gravmæle af ialt 6 meters længde, visende Kejser Vespasian (år 69-79 efter Kristus) da han ankommer til Rom. En anden del viser Kejser Domitina (81-96 efter Kristus) ved dennes afrejse fra byen. Disse relieffer, der af nogle opfattes som hørende til det såkaldte "Ara dei Vicomagistri" fra perioden 41-54 efter Kristus, findes idag i Musei Vaticani, men en god kopi kan ses på førstesalens svalegang i Palazzo della Cancelleria. Desuden er der fundet rester af en mur mod en nabogade og af en mur tilhørende et "domus" fra Kejsertiden.

Litteratur om Sepolcro di Aulo Irzio:
L'antica Basilica di San Lorenzo in Damaso: indagini archeologiche nel Palazzo della Cancelleria (1988-1993).
--- Volume I : Gli scavi. a cura di Christoph Luitpold Frommel e Massimo Pentiricci. Musei Vaticani, De Luca Editori d'Arte, 2009. (Monumenta Sanctae Sedis 5,1).
------------ side 11, 16, 37, 40, 55, 56, 62, 79, 81, 82, 83, 88, 91, 96, 97, 98, 99, 100, 107, 109, 112, 113, 125, 126, 131, 150, 153, 154, 155, 162, 164, 165, 193, 194, 198, 199, 204, 205.
--- Volume II : I materiali. a cura di Christoph Luitpold Frommel e Massimo Pentiricci. Musei Vaticani, De Luca Editori d'Arte, 2009. (Monumenta Sanctae Sedis 5,II).
----------- side 72, 75, 527, 533, 535, 542, 543.
Atlante di Roma Antica : Biografia e ritratti della città / a cura di Andrea Carandini, con Paolo Carafa. - Milano, Mondadori / Electa, 2012.
--- 2 : Tavole e indici. --- Kort 13.
Coarelli, Filippo: Roma. (Guide archeologiche Laterza). Roma-Bari, Edizioni Laterza, 3.edizione, 2003.
- side 332.
Guide Rionali di Roma. - Roma : Fratelli Palombi Editori.
--- Rione VI Parione, Parte 2 / a cura di Cecilia Pericoli Ridolfini. - 3. edizione. ------ side 76.
Lanciani, Rodolfo: Forma Urbis Romae. 1. Ristampa. Roma, Edizioni Quasar, 1990-2007.
- kort nr. 20 (før de nyeste fund).
Lexicon topographicum Urbis Romae / a cura di Eva Margareta Steinby. Roma, Edizioni Quasar, 1996-1999.
- Volume Quarto : P-S. 1999. ---------- side 290.
Pavia, Carlo: Guida di Roma sotterranea. Gangemi Editore, 1999 (2.ed.).
- side 242-245.
Richardson, L.: A New Topographical Dictionary of Ancient Rome. Baltimore and London, The Johns Hopkins University Press, 1992.
- side 356.
060608: Sepolcro di Aulo Irzio.