ANNAS ROM GUIDE
Ordliste: L

Ordforklaringer til ord og fagudtryk, som indtil nu er anvendt i Annas Rom Guide (udbygges løbende)

Du kan også via Google søge i Annas Rom Guide - prøv det her!


A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å

L

lanterne = lygte, ved kirkebygninger: en overbygning forsynet med lysåbninger på kirkens kuppel

lar = antik skytsgud

lararium = alter/"kapel" for larerne, familiens/husets skytsguder

Larentalia = fest for Larerne og Acca Larentia den 23. december.

Larentia, Acca = hustru til hyrden Faustulus og fostermoder for Romulus og Remus. Hun fejredes den 23. december ved festen Larentalia"

lares = antikke skytsguder

lares compitales = antikke skytsguder

largo (ital.) = bred. Lille plads eller torv.

lauretum (lat.) = skov/lund af laurbærtræer

Legenda Aurea = samling af kristne helgenlegender fra ca. 1260. Forfatteren er Biskoppen af Genova Jacobus de Voragine (Iacopo da Varagine / Jacopo da Varazze). Var meget populær i Middelalderen, fra 1460 i trykt form på både latin og forskellige sprog.

legion = antik romersk hærenhed, der bestod af 10 cohorter, omtrent 4200-6000 mand fodfolk, hvortil kom 300 ryttere og tropper fra forbundsfællerne.

lesena = pilaster: flad, firkantet "søjle" på en mur eller væg. Pilastren står som søjlen på en basis og afsluttes foroven af en kapitæl

Liber Pontificalis = en samling beskrivelser af de første Pavers liv og gerninger, samlet blandt tidligere beretninger af et medlem af Curien i det 6. eller 7.århundrede og fortsat herefter indtil det 15.århundrede.

lictor = en retstjener eller offentligt bud hos øvrighedspersoner, der var tildelt forskelligt antal af liktorer: en diktator havde 24, en konsul 12, en prætor 6. Liktorerne gik foran øvrighedspersonen for at skaffe plads i folkemængden. De havde et særligt embedstegn, et knippe tynde pinde eller kviste med en økse i midten

loretum = skov/lund af laurbærtræer

ludi (latin, flertal af: ludus) = de offentlige lege, konkurrencer, væddeløb og skuespil. Disse festligheder var gratis for tilskuerne og betaltes i det ældste Rom af Staten, først af konsulerne og senere af ædilerne. Der skelnedes mellem ludi scaenici og ludi circenses alt efter om disse afholdtes i et teater eller i circus.
De vigtigste ludi var:
Ludi Apollinares, som afholdtes til ære for Guden Apollon i løbet af 9 dage i Juli måned,
Ludi Augustales, som fejredes i 8 dage i Oktober måned,
Ludi Capitolini, som var indstiftet i år 390 før Kristus efter sejren over Gallerne og bestod af væddeløb og boksekampe,
Ludi Florales, som fandt sted i slutningen af April og begyndelsen af Maj, fejredes ned jagt på almindelige husdyr, som ofte fremstilledes af kvinder,
Ludi Cereales, som var til ære for Gudinden Ceres og afholdtes i April,
Ludi Megalenses afholdtes ligeledes i April, men til ære for Gudinden Magna Mater,
Ludi Magni, som varede 16 dage og fejredes i September måned,
Ludi Plebeii, som blev indstiftet efter folkeoprøret på Aventinhøjen, afholdtes i 14 dage i November måned til ære for Guden Jupiter med 11 dages teaterforestillinger og 3 dages væddeløb,
Ludi Saeculares, som i princippet afholdtes med 100 års mellemrum, men i virkeligheden med mere tilfældige lange intervaller.
----- Se OVERSIGT over de antikke fester her -----

ludi circenses = offentlige konkurrencer, væddeløb og lignende afholdt i teatrene i det Antikke Rom. Disse lege var ifølge traditionen indstiftet af Romulus til ære for Neptun og bestod af væddeløb med heste eller vogne, bokse- og nævekampe, fremvisning af vilde dyr, og forestillinger med tryllekunstnere og lignende

ludi scaenici = offentlige skuespil og lignende afholdt i circus i det Antikke Rom. Disse havde religiøst formål og form af pantomimer, komedier og tragedier

ludus (lat.) = spil, leg, tidsfordirv, boldspil, terningspil, gymnastik, skole, bruges også om gladiatorskolerne. I flertal: ludi = de offentlige lege, skuespil.

Ludus Magnus = gladiatorskole ved Colosseum

Ludus Matutinus : En gladiatorkaserne, hvor der trænedes til kampene med de vilde dyr, som altid opførtes i morgentimerne

luna (lat.) = månen

Lupercalia - antik fest



A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å
Turforslag
Steder
Seværdigheder
Ordliste
Fotogalleri
Bykort
Bøger og links om Rom
Restauranter
Årstal
Søg i Annas Rom Guide
Hovedside
cop. Anne-Birgitte Larsson - siden er oprettet før d. 22.2.2006 og sidst opdateret d. 4.11.2017