|
|
|
San Salvatore in Campo - mere om Kirken Piazza di San Salvatore in Campo Se nr. 33 på Kort over den midterste del af Campo de' Fiori-Turen Læs også: Kort om Kirken ----- og: Rundgang i Kirken ---- |
|
San Salvatore in Campo byggedes i 1639 som erstatning for den tidligere Kirke med samme navn, der lå lidt længere mod vest hjørnet af nutidens Via Arco del Monte og Piazza della Trinità dei Pellegrini og blev revet ned i 1638, fordi Palazzo del Monte di Pietà skulle udvides. Det var en betingelse, som Pave Urban VIII stillede, da administratorerne ved Monte di Pietà ansøgte om tilladelse til udvidelsen og dermed nedrivningen af den gamle og vist nok på det tidspunkt temmelig forfaldne Kirke, at denne skulle genopbygges og dette indenfor kort tid. Derfor købte man samme år en ejendom øst for Palazzo del Monte di Pietà, mellem nutidens Piazza di San Salvatore in Campo og Via degli Specchi, og rev den ned, så man kunne påbegynde genopbygningen af Kirken, som dog blev i noget mindre målestok. Den nye Kirke fik nemlig kun ét skib med sidealtre, mens den gamle Kirke havde haft 2 sideskibe. Den nye byggegrund lå tildels ovenpå ruinerne af et antikt tempel for Guden Mars, Aedes Martis, som stod ved en antik gade, der løb nogenlunde langs med Kirkens vestmur og nedover Pladsen foran og ned til nutidens Via di San Paolo alla Regola og derfra ud mod floden. Den nye Kirkebygning rejste sig på omtrent halvdelen af Tempelgrunden over den bagerste del af Templet, som man nok ikke kendte til i 1600-tallet. Ruinerne under Kirken blev først opdaget i 1837. Den 24. April lagde Kardinal Francesco Barberini grundstenen til Kirken og allerede den 23. Februar 1640 kunne bygningen indvies. Den var tegnet af arkitekten Francesco Peparelli, som i samme tidsrum stod for udvidelsen af Palazzo del Monte di Pietà. San Salvatore in Campo blev derefter sognekirke for kvarteret indtil 1824, hvor Pave Leo XII ændrede på sognegrænserne. Kirken blev så overgivet til de religiøse broderskaber Arciconfraternita del Sacramento og Congregazione di Santa Maria della Neve, der tidligere havde holdt til i den nærliggende San Biagio dell'Anello, som var blevet revet ned i 1617, og derefter i Oratorio dei Barnabiti ved Kirken San Carlo ai Catinari. I perioden 1841-1856 var det I Missionari del Preziosissimo Sangue, som passede San Salvatore in Campo, og herefter overgik den til Collegio dei Cappellani Caudatari, der sørgede for at bygningen blev restaureret. I begyndelsen af 1900-tallet blev Kirken, der efterhånden var faldefærdig, lukket helt for først at genåbne i 1968 efter en større restaurering sponseret af Associazione Una Voce. I 1978 blev bygningen imidlertid atter forladt, hvorefter den i begyndelsen af 1980'erne blev overladt til Centro Neocatecumenale "Servo di Javè", som stod for endnu en mindre restaurering. Endelig fulgte en større i begyndelsen af 2000-tallet, afsluttet i 2008. Fornylig er Kirken blevet lånt ud til en eritræisk menighed.
Litteratur om San Salvatore in Campo: |