|
|
|
|
|
Augustus' Forum var i brug uden de store ændringer op igennem Kejsertiden og Senantikken, indtil det lader til at være blevet ødelagt og gået i forfald, måske endog tidligere end de tilgrænsende pladser. De værdifulde bygningsdele og materialer fra det forfaldne Forum blev efterhånden fjernet herfra og genbrugt ved andre byggeprojekter. Man har under de nyeste udgravninger fundet en indskrift på et søjlestykke, som lå på jorden. Indskriften dokumenterede, at stykket var overgået til at være en vis Decius' ejendom. Denne person menes at have været konsul i årene 486 eller 546 efter Kristus og på dette tidspunkt har genbruget af materialer fra Augustus' Forum altså allerede været i fuld gang. En del af Templet for Mars Ultor blev sparet ved at man byggede Klosteret og Kirken San Basilio i og på ruinerne, men andre dele er forsvundet i tidens løb, hvor niveauet langsomt hævedes og området blev indtaget af græsmarker og enge, hvor køer, får og geder græssede. Samtidig dannedes der i området en stor sump, fremkommet fordi Cloaca Maxima, der fra Antikken havde afdrænet det lavtliggende område, efterhånden tilstoppedes på grund af manglende pasning. Området fik nu tilnavnet "Dei Pantani" ("pantano" betyder sump eller mose) og bebyggelsen bestod mest af mindre kirker og klostre, hvoraf nogle var bygget ovenpå de gamle ruiner eller lå opad højskråningerne, for eksempel San Basileo, Santa Maria in Campo Carleo, San Lorenzo og San Nicola. Det er på denne tid, at vi i området støder på navne som: Foro di Basilio og Orto Grande di San Basilio, altså har San Basilio-Klosteret ejet jorden på hele den gamle Forum-plads. Inde i den nordlige store exedra indrettede munkene i 1263 Orto dello Spedale di San Basilio, mens området i den sydlige exedra kaldtes Locus San Basilio. Det var her, hvor der var meget sumpet og området kaldtes "Il Pantano" og den sydlige indgangsbue til Forum fik navnet Arco dei Pantani. I fundamentet til Mars Ultor Templet udgravede Basilius-munkene en begravelsesplads, kaldet "crypta mortuaria, og dette makabre sted gav også navn til området, hvor blandt andet Kirken San Basilio fik tilnavnet "in scala mortuorum". Efter saneringen af området i slutningen af det 16.århundrede rejste der sig en hel ny bydel med høje beboelseshuse omkring smalle nye gader med navne som Via Alessandrina (der lå lidt anderledes end nutidens gade med samme navn), der havde navn efter Kardinal Alessandrino, som Michele Bonelli også kaldtes, Via Bonella navngivet efter stedets velgører, Via del Priorato, Via di Campo Carleo, Via delle Marmorette. Gader der alle er forsvundet, da kvarteret blev revet ned i 1924-32, hvor Kejserfora'ene blev udgravede og Via dei Fori Imperiali anlagt. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|