Dette mærkelige tilnavn skyldtes, at kirken lå højt på skråningen op mod nutidens Via di Tor de' Conti, bygget på ruinerne af det Mars Ultor Tempel, som Kejser Augustus havde ladet rejse på sit nye Forum i dalen nedenfor. Trapper gik fra Augustus' Forum og op til flere indgange til området på hver sin side af Templet. Nedenfor i dalen lå Tempelfundamentet, hvori munkene af San Basilio-Ordenen, som beboede det til Kirken hørende Kloster, havde indrettet deres begravelsesplads som en krypt dybt under Kirken.

I det 9.århundrede havde Saracenerne angrebet Sicilien og munkene af San Basilio-Ordenen havde forladt deres kloster og var flygtet til Rom, hvor de havde indrettet sig i ruinerne af Mars Ultor Templet og grundlagt en kirke og et kloster viet til San Basilio. At det ikke var nogen helt ubetydelig kirke, ses af det faktum, at dens Abbed Rainerio i 1119 deltog i valget af Pave Calixtus II. Klosteret nævnes også blandt de 20 største klostre i Rom i det 12.århundrede.

På dette tidspunkt blev kirken forsynet med det klokketårn, som man kan se på de gamle stik. Det blev imidlertid revet ned i 1839, da det ikke længere stod stabilt.

Munkene forblev nu her en årrække og delte muligvis for en tid bygningerne med Johanniter-Ordenen, som slog sig ned i den nordre exedra på Augustus' Forum i slutningen af det 12.århundrede. Senere, i løbet af det 13.århundrede, overtog Johanniter-Ordenen hele komplekset, som endnu senere overgik til Domenikaner-nonnerne, indtil disse måtte flytte, da man i 1924 ville fritlægge de antikke kejserfora og templer. De senere opbyggede kloster- og kirkebygninger blev derfor nedrevet, men under dette arbejde fandt man forskellige rester fra de gamle kirker.

Af San Basilio fandt man begravelsespladsen i krypten og en del af murværket. Kirken har været opført i teglsten og forsynet med høje buede vinduer, dens apsis var udsmykket med konsoller, som idag kan ses i Casa dei Cavalieri di Rodi på Piazza del Grillo. Her kan man også i Sala Bizantina se nogle dele af et hostiegemme fra det 9.århundrede og andre småting, som stammer San Basilio.

Andre rester fra San Basilio kan ses i en sal i Antiquarium del Foro di Augusto og i en af tabernerne i Trajan's Marked.

Nogle forskere mener i Kirken San Basilio at kunne se et bevis for at der har været en byzantinsk koloni på dette sted i Højmiddelalderen. Andre tegn herpå er kirken viet til San Nicola og stednavnet Campo Carleo samt området kaldet Miliciae Tiberianae efter den byzantinske Kejser Tiberius (6.århundrede).

San Basilio havde forøvrigt også andre tilnavne i tidens løb: for eksempel "San Basilio de Archa Noe" efter en af de buer, som stod her i området. Men Kirken gav også selv navn til flere steder i kvarteret, således kaldtes Augustus' Forum også "Foro di San Basilio" og på dette lå "Orto grande di San Basilio" ("San Basilio's store urtegård"), mens jorden ved den nordlige exedra på Augustus' Forum i 1263 betegnedes "Orto dello Spedale di San Basilio" ("Urtehaven ved San Basilio-Hospitalet").

Litteratur om Kirken San Basilio ai Monti:
Delli, Sergio: Le strade di Roma. Newton Compton editori, 1975.
- side 836.
Guide Rionali di Roma. Fratelli Palombi Editori, 1973- .
- Rione I, Monti, del 4: side 13ff.
Lanciani, Rodolfo: Forma Urbis Romae. Edizione Quasar, 1991.
-kort nr. 22.
Lombardi, Ferruccio: Roma - le chiese scomparse. Fratelli Palombi Editori, 2.ed. 1998.
- side 48f.