Vor rundtur begynder fra nordøst, hvor vi fra flodboulevarden Lungotevere dei Pierleoni har et glimrende kig over både den gamle Ponte Fabricio, eller Ponte Qauttro Capi som den også kaldes, opført i år 62 før Kristus. Restaureret mange gange, men i det store og hele stående i sin oprindelige skikkelse. Broen munder ud i gaden Via di Ponte Quattro Capi, som løber mellem de gamle fæstnings-og klosterbygninger på venstre side og de noget nyere bygninger på højre side, som huser både Kirken San Giovanni Calibita og Hospitalet Ospedale Fatebenefratelli. Det kraftige tårn er det gamle Torre Caetani, mens det mindre tårn er klokketårn til San Giovanni Calaibita.

Isola Tiberina med Torre Caetani og Ponte Fabricio. - Foto: cop. Leif Larsson

Via di Ponte Quattro Capi er ret kort, den går på tværs af øen og deler denne i 2 dele, en lidt mindre syd-østlig del og en større nord-vestlig del. Torre Caetani, som knejser i høj og tung majestæt på venstre side af gaden, er rester af en Middelalderfæstning bygget på ruinerne af det gamle Æskulap-Tempel. I 1087 ejedes den af Grevinde Matilda, året efter af Pierleoni-familien. Pave Urban II boede her en tid og senere overgik borgen til familierne Romani, Normanni og Caetani, som i 1638 solgte bygningen til Marc'Antonio Palma.

Torre Caetani. - Foto: cop. Leif Larsson

Ved siden af Tårnet står den store klosterbygning, Monastero Francescano, også kaldet Convento dei Padri Osservanti, som på et tidspunkt var indrettet til jødisk alderdomshjem.

Monastero Francescano og Torre Caetani. - Foto: cop. Leif Larsson

Bygningen er i 3 etager med 3 brede fag ud mod gaden og 9 brede fag ud mod Piazza di San Bartolomeo. Her kan man i nr. 21 få adgang til en terrasse under det gamle tværskib fra Middelalderens Kirke. I haven bagved kan man se nogle statuegrupper af Andrea Martini (1917-1996), der var franciskanermunk i øens kloster. I tilstødende lokaler er der et lille Museum med kunstnerens værker.

Monastero Francescano. - Foto: cop. Bo Lundin

Midt på Piazza di San Bartolomeo all'Isola står der en statue i form af et firkantet spir med en høj base med Kardinal-våben forneden og ovenover 4 nicher med helgener. Øverst er der en pyramideformet spids, udsmykket med guirlander og andre relieffer og toppet af en kugle med et kors. Monumentet er udført af T. Jacometti i 1869 og doneret af Pave Pius IX til minde om Vatikan-Koncilet. Oprindeligt stod der her en obelisk, som skulle illudere mast på ø-skibet. Den blev taget ned i 1500-tallet og fragtet til Paris, og derfra senere til Monaco og Napoli, hvor den skal kunne ses i Museo Nazionale. I stedet blev der stillet en søjle op, men den gik i stykker i 1867, da en vogn kørte ind i den. På søjlen opsattes en liste over alle dem, der ikke havde deltaget i Påskemessen!. Den nuværende stele står på en kvadratisk marmorplade, som er omgivet af et rundt mønster af brosten og travertinfliser.

For enden af Pladsen står Kirken San Bartolomeo all'Isola. Til venstre er der tilbygget et smalt hus, som er sammenbygget med Klosterbygningen mod nord. Over denne ses det gamle klokketårn med 3 synlige etager med smukke buer mellem tynde søjler. Tårnet er i romansk stil og rejst under Pave Paschalis II (1099-1118). Kirkefacaden er opdelt i 5 felter og 2 etager med et trekantet gavlfelt over de midterste 3 etager. På Kirkens højre side står lidt tilbagetrukket en lille sidebygning.

San Bartolomeo all'Isola. - Foto: cop. Leif Larsson

Kirken er bygget over ruinerne af det gamle Æskulap-Tempel efter ønske af Kejser Otto III, der således ville hædre sin ven Adalberto, som havde været Biskop i Prag og var blevet dræbt under bøn i 998. Kirken blev derfor viet til Sant'Adalberto, hvis relikvier blev bragt hertil. Kirken huser også relikvier af martyrerne Paolo, Esuberanzio, Sabino og Marcello, samt af apostlen Bartolomeo. Første gang, Kirken omtales er i 1029 og ikke længe efter blev dens navn ændret til San Bartolomeo. Den omtaltes da som Sanctus Bartholomeus a Domo Ioanni Caeytani : San Bartolomeo ved Giovanni Caetani's hus.

Oprindeligt stod der også en Klosterbygning på Kirkens højre side, men denne er senere revet ned og erstattet af en parkeringsplads. Desuden er øen blevet forsynet med en høj og bred kaj i travertin hele vejen rundt. Isola Tiberina har nemlig - ligesom de omliggende lave områder - lidt meget under Tiberens mange oversvømmelser og da man efter den store oversvømmelse i 1870 besluttede at opføre de høje beskyttelsesmure mod floden, fik også øen sine brede kajer - som dog ofte ligger under vand, når Tiberen stiger.

Tiberøens sydside med Ponte Cestio set fra Lungotevere degli Anguillara - Foto: cop. Bo Lundin

Fra Piazza di San Bartolomeo all'Isola's sydside er der en kørerampe, som fører op til Tiberøens forbindelse mod syd og Trastevere, broen Ponte Cestio, som blev opført i år 46 før Kristus, men voldsomt ombygget og ændret i 1885-1892. Overfor rampen og den sparsomme parkering på Piazza di San Bartolomeo ligger en stor parkeringsplads til brug for Hospitalet på Piazza Fatebenefratelli, som strækker sig herfra og et godt stykke mod vest langs øens sydside. Ud over parkering er her også flere nedkørselsramper til Hospitalets hovedindgang, som ligger hernede for enden af den lange sidemur til Ospedale Fatebenefratelli, der herudtil har ikke mindre end 14 fag i 4 etager. En smuk okkerpudset facade med teglstensbuer mellem brede flade teglstenssøjler i stueetagen og vinduer i brede travertinrammer på alle etager, med buer forneden og rektangulære, samt kvadratiske på de øvre etager. Et par små smedejernsbalkoner er der blevet plads til i yderfaget mod Kirkepladsen, og midt på facaden pryder et stort våbenskjold det ellers lidt ensformige forløb.

Ospedale Fatebenefratelli. - Foto: cop. Leif Larsson

For enden af nedkørslen står 2 tværbygninger med indgangspartiet i højre, der kun består af 2 fag i 4 etager, som er lavere end den lange hospitalsbygning. Huset til venstre er trods sine 4 etager endnu lavere, måske også på grund af det skrånende terræn. Her er 3 fag med en indgang i det midterste.

Ospedale Fatebenefratelli, der egentlig bærer navnet Ospedale di San Giovanni Calibita eller Ospedale di San Giovanni di Dio de' Bonfratelli, blev grundlagt i 1549 og har efterhånden bredt sig til tidligere beboelseshuse og store dele af det gamle San Giovanni Calibita-Kloster. Bygningen er renoveret i 1700-tallet og komplet ombygget i 1930-1934. Det er dette nye udseende, som vi har set her på sydsiden, mens facaden ud mod Piazza di San Bartolomeo har fået lov at bevare sit 1700-tals udseende.

Hospital, Apotek, og S.Giovanni Calibita til venstre. - Foto: cop. Bo Lundin

Tilbage på Piazza Fatebenefratelli drejer vi til venstre, og med Piazza di San Bartolomeo på højre hånd vender vi os mod Hospitalsfacaden på vestsiden af Via di Ponte Quattro Capi. Som nævnt står denne facade som i 1700-tallet med nederst 3 høje etager med vinduer i travertinrammer og et bredt tagudhæng, hvorover en fjerde etage er bygget under endnu et tagudhæng. Hushjørnet er forstærket med et lodret bånd af stenkvadre og under førstesalens vinduer er der en vandret gesims. Facaden er pudset i en lys okker farve og for øjeblikket ikke så velholdt. Her er 5 fag med en stor indgangsportal i det andet fra venstre. Herinde ligger et gammelt apotek, hvor man kan se en samling af gamle apotekerkrukker. Over buen, der i en bred travertinramme afslutter portalen, er gesimsen let hævet under en oval stukramme med et meget ødelagt maleri af Den Velsignende Kristus.

Førstesalens vinduer er høje og rektangulære med et stukrelief ovenpå de brede travertinrammer. Andensalens vinduer er mindre og kvadratiske i enkle rammer uden udsmykning. Den øverste etage har rektangulære vinduer uden dekorationer.

Til højre for apoteksbygningen står selve Kirken San Giovanni Calibita, som på et tidspunkt før 1018 blev bygget på ruinerne af Templet for Jupiter Iurarius. Selve kirkefacaden er bygget ind i 2 smalle sidebygninger med identisk udseende: i stueetagen en stor port i en bue af stenkvadre, en række vandrette friser og gesimser - som går igen i kirkens facade - og 2 etager med høje, rektangulære vinduer. De 2 dele er hver især rammet ind af brede stukkanter og muren indenfor er pudset op i lys brun farve. Øverst sidder en stenbalustrade med dekorationer. Denne fortsætter som forbindelse mellem de 2 sidehuse bagom facadens gavlfelt, som sidder over et midterparti, der er fremskudt i forhold til siderne, som her er konkave. Kirkefacaden er ved hjælp af 4 flade søjler delt i 3 felter, 2 smalle sidefelter og et bredere midterfelt, hvori indgangsportalen findes. På etagen ovenover er sidefelterne som nævnt trukket konkavt ind, mens midterfeltets store vindue flankeres af flade dobbeltsøjler med korinthiske kapitæler.

Sidehuset til højre er forlænget af endnu et smalt stykke mur med 1 fag vinduer i 2 etager i den øverste del. Ved siden af er er klokketårnet bygget til. Et højt, smalt murstykke i lyst puds mellem 2 høje, brede og flade søjler. Øverst sidder der omtrent på højde med balustraden til venstre en urskive mellem 2 vandrette gesimser og smalle, flade søjler i par. Herover ses det høje, åbne klokkerum, som er toppet med en lille løgkuppel. På tårnets mur sidder nederst et Madonna-billede, en kopi af det tilbedte ikon "Madonna della Lampada", som man mener udfører mirakler og derfor opbevares inde i Kirken.

Klokketårn til S.Giovanni Calibita med hospitalets nordside. - Foto: cop. Leif Larsson

Klokketårnets opbygning går igen på nordsiden, hvor det er bygget sammen med Fatebenefratelli-munkenes kloster, som mere eller mindre er overtaget af Hospitalet. Dette har 3 x 5 fag ud mod floden, adskilte af 2 smalle bygningsdele med en dekoration af flade, hvide søjler og store buede vinduer i lyse rammer. Resten af facaden er pudset op i en okker farve. Her er 2 etager og nederst en række tilmurede støttebuer mod flodbanken og kajen.

Ponte Fabricio's vestside. - Foto: cop. Leif Larsson

Lidt af klosterfundmentet kan ses til højre på fotoet ovenfor, sammen med den nordvestlige kaj og Ponte Fabricius vestside. Under højre bue ses Kommunens Folkeregister, Anagrafe.

Flere steder på øen kan man komme ned på kajen, når ellers floden tillader det. Her kan man på nordøstsiden se murværk og tufblokke, samt den endnu bevarede højre del af travertinstævnen på "ø-skibet". Der er også rester af en Æskulapfigur med sin læge-slange-stav, samt hovedet af en tyr, der måske brugtes til fæste for ankertovet.

Ponte Fabricio's østside. - Foto: cop. Leif Larsson

Man kan gå hele vejen rundt om øen på den brede kaj. I baggrunden ses her Ponte Fabricio's østside og kuplen på den store Synagoge:

Øens nordøstside med Ponte Fabricio. - Foto: cop. Leif Larsson

På den modsatte side, øens vestspids, når kajen helt frem til Ponte Garibaldi. Herfra kan man se Tiberens 2 strømme, til højre under Ponte Cestio og til venstre langs muren ved Lungotevere dei Cenci med Synagogen, hvis kuppel rager op over flodboulevardens platanbevoksning:

Øens vestspids - Ponte Cestio til højre. - Foto: cop. Leif Larsson