|
|
|
Piazza Pollarola Se over nr. 47 på Kort over den midterste del af Campo de' Fiori-Turen |
|
Piazza Pollarola er en ret lille og smal trekantet plads i kvarteret Rione Parione, hvor den forbinder Piazza del Teatro di Pompeo, som ligger mod nordvest, med den mod sydøst liggende akse, bestående af Via del Biscione (længst mod syd), Piazza del Paradiso og Via del Paradiso, som længst mod nord løber op til Corso Vittorio Emanuele II. Pladsen, der også kaldtes Piazza delli Pollaroli, har navn efter det fjerkræmarked ("mercato del pollame"), som afholdtes her fra 1500-tallet og nærmest helt op til vore dage. Engang dækkede navnet Piazza Pollarola også den trekantede udvidelse mod vest, der idag - fra 1925 - kaldes Piazza del Teatro di Pompeo. Ellers har man også i 1500-tallet kaldt Pladsen for Piazza de' Pichi på grund af det Palazzo di Ceccolo Pichi, der idag har adressen Piazza del Teatro di Pompeo. EN TUR RUNDT PÅ PLADSEN: Med start fra Piazza del Paradiso i øst: Hjørnehuset på nordsiden af Piazza Pollarola er et af de gamle huse, som i sin tid tilhørte Kirken San Lorenzo in Damaso, hvis ejermærke ses på facaden ud mod Piazza del Paradiso. Ejendommen og dens nabo til højre kaldes Casa del Santissimo Sacramento di San Lorenzo in Damaso. Den har kun ét enkelt fag ud mod Piazza Pollarola. Det er dog sammenbygget med 2 naboejendomme, så komplekset ialt har 6 fag med forretninger og restauranter i stueetagen. Det yderste fag har engang været et hus for sig og har en etage mere, så der her til venstre er 5 etager. Facaden er pudset op i en lys brun farve. Under rækkerne af vinduer i profilerede rammer løber vandrette, lyse stukbånd. Husnumrene er nr. 23-28. Over nr. 24 og 27 sidder på førstesalen 2 små smedejernsaltaner. Nabohuset til højre er den sydlige sidemur på det elegante Palazzetto Azzurri, hvis hovedfacade findes ud mod østsiden af Piazza del Teatro di Pompeo. Mod Piazza Pollarola har ejendommen kun 2 fag med i stueetagen en firkantet butiksåbning til venstre (nr.21) og et lille vindue i en bue til højre (nr.22). På hushjørnet sidder i andensals højde et af de små gadealtre, som ses så hyppigt i kvarteret. Her er det en stor rund, udskåret stukramme med et 1800-tals maleri af Madonna Immacolata foran en stor gylden glorie. ØSTSIDEN af Piazza Pollarola udgøres idag af gaden Via del Biscione. Hjørnehuset på sydsiden af Piazza Pollarola har hovedfacade i 2 fag mod Via del Biscione med en lille indgangsdør i nr. 13. Mod Piazza Pollarola er der kun ét fag i 5 etager, hvoraf den øverste dog har fået 2 fag. På førstesalen er der en lille smedejernsaltan og i stueetagen en stor firkantet butiksåbning. Både hoved- og sidefacade er pudset op i en lys creme farve med eneste dekoration i form af lysere, vandrette friser under vinduerne, hvoraf det på andensalen er indsat i en bred, kraftig profileret travertinramme under en vandret overligger. Bygningen stammer fra 1400-tallet. 1700-tals nabohuset til højre er i 2 fag og 4 høje etager med en overbygget 5. etage og en tagterrasse (Se foto fra borgato.be). Facaden er i lysebrunt puds med indridset stenmønster i stueetagen, hvor der til venstre er en mindre åbning i form at en lidt spids bue og til højre en bred, afrundet portbue til butiksbrug. Begge buer har brede stukrammer med kun ganske lidt profilering. Over dem sidder 4 store konsoller, som bærer en bred og dyb balkon med svunget smedejernsgitter foran førstesalens 2 altandøre, imellem hvilke der på væggen sidder et af områdets mange gadealtre, her en høj, rektangulær profileret travertinramme indeholdende en fresko af Madonna med Barnet (se foto fra borgato.be), en såkaldt "Madonna Liberiana" ifølge nogle. Bygningen til højre minder om en tilbygning eller udvidelse af sin nabo, men har ikke dennes høje altandøre og andre særlige udtryk. Vinduerne er dog anbragt på linie, facaden er pudset i samme farve og også her er der stenmønster i stueetagen. Huset har 3 fag og 5 etager. Tre store buer i profilerede rammer i stueetagen har numrene 31-33. (Se foto fra borgato.be). Det smalle 2-fags hus til højre er - ligesom resten af husrækken (se foto fra borgato.be) - trukket oomkring en meter længere tilbage i gadebilledet. Det har numrene 34 (indgangsdøren) og 35 (en firkantet butiksåbning). Der er 4 etager og en tilbagetrukket, overbygget tagetage. Facaden er hele vejen op i lyst puds med stenmønster og profilerede vandrette gesimser under vinduerne, der alle er i profilerede rammer med overliggere, som på førstesalen er båret af små, profilerede konsoller. Det sidste hus på denne side af nutidens Piazza Pollarola stammer fra 1500-tallet og har tilhørt Kirken San Giacomo degli Spagnoli, hvorfor det kaldes "Casa IIII di San Giacomo degli Spagnoli". 4-tallet ("IIII") er det nummer, som huset har i Kirkens registerbog. Der er tale om en oprindelig lavere - 4-etagers, men nu med overbygning og tagterrasse - ejendom med 7 fag vinduer, der på førstesalen er små og kvadratiske, indsat i brede profilerede travertinrammer, mens andensalens er høje og i profilerede rammer under vandrette overliggere. De øvrige vinduer er også høje og rektangulære. Under alle rækker løber vandrette lyse friser, som farvemæssigt ikke adskiller sig meget fra facadens lyse puds. På muren til højre, som rettelig hører til nabohuset, sidder endnu en indskriftstavle, her med en tekst om skattefritagelse ved salg af høns og æg, påbudt af Pave Pius VI den 20. September 1775. De fritagne var "li vetturali", vognmændene, og "conduttori di uova e polli", dem der kom med æg og høns til pladserne Pollarola og Paradiso. Fritagelsen trådte i kraft den 9. Oktober 1775. Pladsens sidste hus hører idag til den i 1925 oprettede Piazza del Teatro di Pompeo, som nu udgør vestgrænsen for Piazza Pollarola. LIDT HISTORIE: I Antikken lå dette område lidt udenfor (nordvest for) det store Teaterkompleks, som Gnaeus Pompejus havde ladet opføre i år 55 før Kristus og hvis halvcirkelformede tilskuerplads rejste sig i en høj mur omtrent som Via del Biscione idag og ned til Campo de' Fiori. Bygningerne her mod øst er i mange tilfælde opført på ruinerne af dette Theatrum Pompei, men ved Piazza Pollarola har man tilsyneladende ikke gjort nogen særlige antikke fund. Teatret var i funktion indtil engang i 500-tallet og efterhånden som bygningerne gik i forfald, begyndte man i Middelalderen at opføre huse og palæer i ruinerne og mellem disse. På begge sider af Piazza Pollarola ses huse, som er opført her i løbet af 1400- og 1500-tallet. Det gælder både husene ved Piazza del Paradiso og Palazzo di Ceccolo Pichi, der i 1460 blev bygget i Pladsens vestende, som idag hedder Piazza del Teatro di Pompeo. Pladsens nr.34-35, som tilhørte San Giacomo degli Spagnoli, blev bygget i 1500-tallet. Det var i disse år, at der afholdtes fjerkræmarked her. Denne skik fortsatte op til 1700-tallet, som man kan læse af den ovennævnte indskriftssten om de handlendes skattefritagelse. I 1858 lod arkitekten Francesco Azzurri bygge et Palæ på Pladsens vestlige del, som i 1925 fik navneforandring til Piazza del Teatro di Pompeo. Og således har Piazza Pollarola udviklet sig gennem 2000 år.
Litteratur om Piazza Pollarola: |