Filippo Barigioni blev født i Rom den 11. Januar 1672 og han voksede op i denne by, hvor han blev uddannet under Matthia De Rossi og Carlo Fontana og i Bernini-traditionen.

Filippo Barigioni modtog en pris fra Kunstnersammenslutningen Accademia di San Luca og han fik flere opdrag fra religiøse broderskaber og foreninger , ligesom han arbejdede for Paven og i årene 1730-1733 blev byarkitekt i Rom ("Architetto del Popolo Romano"). Han udførte dog også flere værker i andre af Italiens byer.

Barigioni var medlem af broderskabet Congregazione del Santissimo Nome di Maria og deltog i den gruppe, som skulle planlægge byggeriet af broderskabets nye Kirke ud for Trajansøjlen.

Af Filippo Barigioni's værker i Rom kender vi:

1699-1728: Restaurering af Kirken San Bernardo alla Colonna Traiana for sammenslutningen Confraternita del Nome di Maria.

Fra 1702 var Filippo Barigioni arkitekt for Congregazione del Buon Governo og fik af denne forenings leder Kardinal Imperiali til opgave at bygge flere forskellige bygninger til den kirkelige administration.

1711: Udsmykning af fontænebassinet på Piazza del Pantheon samt opstilling af en obelisk heri.

1718-1719: Restaurering af Palazzo Piccolomini på Via della Dataria.

1719: Højalteret i Kirken Santa Maria del Pascolo, idag kaldet Santi Sergio e Bacco.

1720: Kirkeligt Kollegium ved Ponte Sisto med tilhørende sygehus.

Restaurering af Accademia dei Nobili Ecclesiastici på Piazza della Minerva.

I årene 1717-1740 var Filippo Barigioni udnævnt til "Sottomaestro delle Strade" (Souschef for opsynet med for Roms vejvæsen).

1724-1725: Facaden på Kirken San Giovanni in Laterano.

1726-1736: Cappella di San Francesco di Paola i Kirken Sant'Andrea delle Fratte.

Medarbejder på Cappella Albani i Kirken San Sebastiano på Via Appia.

1727-1729: Afslutningen af Kirken San Gregorio a Ponte Quattro Capi, som Sebastiano Cipriani havde påbegyndt.

1730-1731 arbejdede Filippo Barigioni på Palazzo Ruspoli på Via del Corso.

1734: Portalen til Palazzo dei Conservatori og opstillingen af statuen Marforio udenfor.

1735: Altare dei Santi Primo e Feliciano i Kirken Santo Stefano Rotondo udført for Kardinal Antonio Saverio Gentili.

I årene 1735-1750 stod Filippo Barigioni for restaureringen af Kirken San Marco for Kardinal Querini.

I 1738 arbejdede Barigioni på Casa Barigioni, som lå i Via di Testa Spaccata og tilhørte hans slægtning Matteo Barigioni.

1739: Portalen til Palazzo Albani alle Quattro Fontane, samt senere restaurering af palæet.

1739-1742: Gravmælet for Maria Clementina Sobieska i Peterskirken, udført sammen med Pietro Bracci.

Fra 1744 til 1748 byggede Barigioni på et hus i Via della Pedacchia, tilhørende hans slægtning Giovanni Battista Barigioni. Samtidig arbejdede han også på Ospedale di San Gallicano, der stod færdigt i 1749.

Indtil 1753 var Filippo Barigioni arkitekt for sammenslutningen Arciconfraternita del Gonfalone.

Filippo Barigioni udarbejde også tegninger til de podier, hvorpå de afdøde paver's kister blev anbragt, mens de lå på lit de parade, de såkaldte "katafalker": for Clemens XI i Peterskirken i 1721, for Innocens XIII i 1724, for Benedikt XIII i 1730 og for Clemens XII i 1740, samt for den polske konge August II, der i 1733 lå på lit de parade i Kirken San Clemente.

Filippo Barigioni døde i Rom den 23. December 1753.

Litteratur og links om Filippo Barigioni:
Allgemeines Künstlerlexikon. München, Saur, 1992-.