ANNAS ROM GUIDE
Alemannerne

Alemannerne var et vestgermansk folk i slægt med sveberne og invaderede i det 3.-4.århundrede i folkevandringstiden flere gange Romerriget.

I 357 var Chnodomar (eller: Knodomar) "hærkonge" hos Alemannerne og han gik pludseligt med en i antal overlegen hær til angreb på de romerske tropper ved Argentoratum (Strasbourg), men led nederlag til Julian, den senere Kejser Julian den Frafaldne. Chnodomar (der på italiensk kaldes "Cnodomario" og på latin kaldtes "Chnodomarius") blev taget til fange af romerne og ført til Rom, hvor han ifølge den romerske historiker Ammianus Marcellinus blev holdt fængslet i kasernen Castra PeregrinaCelio-højen. Under fangenskabet døde han på et ikke nærmere præciseret tidspunkt. (Litteratur om Chnodomar - se nedenfor)

I det 5.århundrede besatte alemannerne dele af Alperne og egnen vest for Rhinen. I 496 besejredes de af frankerne, et andet germansk folkeslag.


Litteratur om Alemannerne:
Christiansen, Erik: Romersk historie. Aarhus Universitetsforlag, 1995.
- side 156ff.
Mortensen, Lars Boje: Civiliserede Barbarer. Museum Tusculanum, 1991.

Litteratur om Chnodomar:
Ammianus Marcellinus: Res Gestae, Bog XVI, 12.1-4, 23-25. 35, 58-61, 65-66, 70 (på latin) - (på engelsk).
Gibbon's Decline and Fall of The Roman Empire. Bison Group, Reprinted, 1993.
- side 142-143.
Wikipedia: Cnodomario (italiensk tekst)
Wikipedia: Chnodomar (tysk tekst).


Turforslag
Steder
Seværdigheder
Personer
Fotogalleri
Bykort
Ordliste
Årstal og kronologi
Søg i Annas Rom Guide
Hovedside
cop.Anne-Birgitte Larsson - siden er oprettet d. 5.7.2004 og sidst opdateret d. 2.1.2012