|
|
|
(Oversigt over årstal og begivenheder) År 476 - 477 - 478 - 479 - 480 - 481 - 482 - 483 - 484 - 485 - 486 - 487 - 488 - 489 - 490 - 491 - 492 - 493 - 494 - 495 - 496 - 497 - 498 - 499 - 500 |
|
Simplicius er Pave (468-483). Romulus Augustulus er Vestromersk Kejser (475-476). Zeno er Østromersk Kejser (474-491). De germanske tropper kræver jordtildeling for deres hjælp med at bringe Generalen Orestes og hans søn Romulus "Augustulus" på kejsertronen, men han afslår og som hævn udråber de officeren Odovakar til konge. Orestes henrettes og hans unge søn sendes ned på en gård i Syditalien. Han blev den sidste som var "Vestromersk Kejser". Den nye konge Odovakar beder istedet om at få anerkendt sit valg og blive udnævnt til kejserlig "patricius" (vicekonge over Italien) og "magister militum" (overhærfører) af Kejseren i Østriget. Dette skridt er med til at støtte Østkejsernes fremtidige krav om overherredømme over Vestriget. Den fordrevne Kejser Zeno er nu tilbage i Constantinopel og indgår en fredsaftale med vandalerkongen Geiserik. Simplicius er Pave (468-483). Odovakar er Vicekonge i Rom (477-493). Zeno er Østromersk Kejser (474-491). Kejser Zeno anerkender Odovakar og udnævner ham til kejserlig "patricius" (vicekonge). I de følgende år arbejder Vicekongen på at få fred, ro og orden i Vestriget igen. Han betaler vandalerne en sum hvert år for at de skal forlade Sicilien. Samtidig dør Geiserik og hans søn Hunerik er en meget svagere regent. Simplicius er Pave (468-483). Odovakar er Vicekonge i Rom (477-493). Zeno er Østromersk Kejser (474-491). De to østgotiske hærførere Strabo og Theoderik slås på Balkan, men ender med at slutte sig sammen mod Romerriget, hvor Kejser Zeno er nødt til at indgå forhandlinger med dem. Simplicius er Pave (468-483). Odovakar er Vicekonge i Rom (477-493). Zeno er Østromersk Kejser (474-491). En del af Theoderiks hær bliver offer for østromerske tropper under anførsel af generalen Sabinianus. Simplicius er Pave (468-483). Odovakar er Vicekonge i Rom (477-493). Zeno er Østromersk Kejser (474-491). Julius Nepos myrdes og Dalmatien bliver atter en del af Vestriget. Simplicius er Pave (468-483). Odovakar er Vicekonge i Rom (477-493). Zeno er Østromersk Kejser (474-491). De østgotiske generaler Strabo og Theoderik indleder på ny krig mod Østriget, der plages af nye intriger foranstaltet af eks-kejserinde Verina's datter Leontia og dennes mand Marcianus, der er søn af den tidligere vestromerske kejser Antemius. Marcianus landsforvises, mens Leontia sendes i kloster ligesom hendes moder blev det efter et komplot året før. I Gallien bliver Klodevig konge over frankerne (481-511). Simplicius er Pave (468-483). Odovakar er Vicekonge i Rom (477-493). Zeno er Østromersk Kejser (474-491). En østgotisk hær under generalen Strabo er på vej mod Constantinopel, men slås tilbage af den østromerske general Illus og drager i stedet for til Grækenland, hvor Strabo omkommer og hans søn Recitak overtager kommandoen. Kejser Zeno udsender et edikt for at forsone tilhængerne af monofysitismen, det såkaldte "Henotikon-edikt" Simplicius er Pave (468-483) og derefter Felix III (483-492). Odovakar er Vicekonge i Rom (477-493). Zeno er Østromersk Kejser (474-491). Kejser Zeno og østgoterkongen Theoderik slutter fred og østgoterne får land i Møsien og Dakien. I Rom vælges Felix III til Pave (483-492). Felix III er Pave (483-492). Odovakar er Vicekonge i Rom (477-493). Zeno er Østromersk Kejser (474-491). Kejser Zeno's "Henotikon-edikt" fra 482 forårsager nu et afgørende brud mellem øst- og vestkirken. Pave Felix III lyser patriarken af Constantinopel i band. De persiske kristne bekender sig til nestorianismen og bryder med den romerske kirke. Østgoterkongen Theoderik lader - muligvis tilskyndet af Kejser Zeno - Recitak dræbe og tager kommandoen over alle østgoterne. Vestgoterkongen Eurik dør og hans søn Alarik II bliver konge (484-507). Felix III er Pave (483-492). Odovakar er Vicekonge i Rom (477-493). Zeno er Østromersk Kejser (474-491). Felix III er Pave (483-492). Odovakar er Vicekonge i Rom (477-493). Zeno er Østromersk Kejser (474-491). Frankerkongen Klodevig erobrer den sidste del af det romerske Gallien. Felix III er Pave (483-492). Odovakar er Vicekonge i Rom (477-493). Zeno er Østromersk Kejser (474-491). Rugierne angriber Italien, men Odovakar slår hurtigt angrebet tilbage. Da det viser sig, at angrebet er inspireret af Kejser Zeno, kommer det til et åbent brud mellem Kejseren og Vicekong Odovakar. De slagne rugier må overlade deres land i Østrig til longobarderne, der dermed nærmer sig Romerrigets grænser. Felix III er Pave (483-492). Odovakar er Vicekonge i Rom (477-493). Zeno er Østromersk Kejser (474-491). Det er efterhånden for vanskeligt for Odovakar at holde de nordlige provinser Noricum og Raetia, hvor germanerne uafladeligt gør indfald, og de må opgives. Samtidig påvirker det åbne brud med Kejseren, at denne udnævner en ny vicekonge, østgoterkongen Theoderik, og befaler denne at forjage Odovakar. Østgoterne bryder derfor op fra Møsien og omkring 300.000 personer inklusive kvinder og børn begynder vandringen mod Italien. Felix III er Pave (483-492). Odovakar er Vicekonge i Rom (477-493). Zeno er Østromersk Kejser (474-491). Østgoterne kæmper sig nu langsomt ned i Italien og fordriver Odovakar fra en fæstning ved Isonzo, erobrer Lombardiet og besejrer de vestromerske tropper ved Verona. Felix III er Pave (483-492). Odovakar er Vicekonge i Rom (477-493). Zeno er Østromersk Kejser (474-491). Odovakar tvinger Theoderiks hær tilbage til Pavia, men vestgotiske tropper slutter sig til Theoderik og Odovakar ender med at blive belejret i Ravenna i de næste 3 år. Felix III er Pave (483-492). Odovakar er Vicekonge i Rom (477-493). Zeno er Østromersk Kejser (474-491) og derpå Anastasius I (491-518). Kejser Zeno dør uden arvinger og hans enke Ariadne udnævner embedsmanden Anastasius I til ny Kejser (491-518), som hun derpå ægter. Felix III er Pave (483-492) og derpå Gelasius I (492-496). Odovakar er Vicekonge i Rom (477-493). Anastasius I er Østromersk Kejser (491-518). I Rom bliver Gelasius I pave (492-496) efter Pave Felix III. Gelasius I er Pave (492-496). Odovakar er Vicekonge i Rom (477-493) og derpå Theoderik den Store (493-526). Anastasius I er Østromersk Kejser (491-518). Østgoterne belejrer stadig Ravenna, hvor Odovakar har forskanset sig siden 490. Nu indgår han imidlertid en fredsaftale med Theoderik om at dele magten i Vestriget, men da Odovakar åbner Ravenna's porte, dræber Theoderik ham under fredsmiddagen. Theoderik (den Store) er hermed Italiens hersker (493-526) og dette er starten på det østgotiske rige i Italien. Caecina Decius Faustus Albinus er konsul i 493. Gelasius I er Pave (492-496). Theoderik den Store er Vicekonge i Italien (493-526). Anastasius I er Østromersk Kejser (491-518). Gelasius I er Pave (492-496). Theoderik den Store er Vicekonge i Italien (493-526). Anastasius I er Østromersk Kejser (491-518). Gelasius I er Pave (492-496) og derpå Anastasius II (496-498). Theoderik den Store er Vicekonge i Italien (493-526). Anastasius I er Østromersk Kejser (491-518). Østgoterkongen Theoderik giver sin søster Amalafrida i ægte til vandalerkongen Thrasamund (496-498). Frankerkongen Klodevig erobrer landet omkring Rhinens øvre løb. I Rom bliver Anastasius II pave (496-498) efter Pave Gelasius I. Anastasius II er Pave (496-498). Theoderik den Store er Vicekonge i Italien (493-526). Anastasius I er Østromersk Kejser (491-518). Kejser Anastasius I anerkender Theoderik som vasalkonge. Omsider kommer der en mere rolig og fredelig tid for Vestriget. Østgoterne sørger for hæren og rigets forsvar, men de holdes strengt adskilte fra de romerne, som de ikke må gifte sig med, ligesom de ikke må frekventere disses skoler. Romerne derimod beholder ansvaret for civiladministrationen og erhvervslivet. Theoderik knytter flere familiemæssige bånd til de omliggende folk, han gifter sig med en søster til frankerkongen Klodevig og hans egne døtre bliver gift med vestgoterkongen Alarik II og burgunderen Sigismund. Anastasius II er Pave (496-498) og derpå Symmachus (498-514). Laurentius er modpave (498+501-505). Theoderik den Store er Vicekonge i Italien (493-526). Anastasius I er Østromersk Kejser (491-518). Pave Anastasius II dør og Symmachus vælges til ny pave (498-514). Mens den første var i gang med en forsoningspolitik overfor Østkirken, er den sidste en stejl modstander af Østkirkens idéer. De forsonings- og Constantinopel-venlige kredse i Rom vælger en modpave: Laurentius (498-505) med blodige sammenstød mellem de 2 partiers tilhængere til følge. Symmachus er Pave (498-514). Theoderik den Store er Vicekonge i Italien (493-526). Anastasius I er Østromersk Kejser (491-518). Symmachus er Pave (498-514). Theoderik den Store er Vicekonge i Italien (493-526). Anastasius I er Østromersk Kejser (491-518). Theoderik ankommer til Rom og gør det gamle kejserpalads på Palatin til sin kongelige residens, når han opholder sig i byen. Samtidig påtager han sig at sørge for at restaurere og beskytte Roms monumenter. San Benedetto da Norcia viser vejen til et munkevæsen i Vesten, da han trækker sig tilbage til en eneboertilværelse i Subiaco. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|