ANNAS ROM GUIDE
Pavevalg 1153
8.7.- 12.7. 1145

Forhistorien:

Den 8. Juli 1153 døde Eugen III, som havde været pave siden 1145.

Eugen III havde tilbragt det meste af sit Pontifikat i andre byer end Rom. Han vendte dog tilbage hertil ved flere lejligheder, men de spændte forhold i byen forårsagede atter og atter, at han valgte at rejse væk igen. Der var - som tilfældet havde været hos hans forgænger Lucius II - uoverensstemmelser mellem Paven og Roms borgere, der kæmpede for borgernes indflydelse og byens handlefrihed og uafhængighed af Pavestolen.

Paven var - efter opfordring fra en af byens ledere Arnaldo da Brescia - på vej tilbage til Rom, da døden indhentede ham i Tivoli.

 

Pavevalget:

Der var på dette tidspunkt 39 Kardinaler, der deltog i det hastigt sammenkaldte valgmøde i Tivoli.

Valget gik meget hurtigt og allerede samme dag eller blot 4 dage efter (der er forskellige oplysninger om dette) blev det annonceret at Kardinal-Kollegiet havde valgt den gamle romerske Kardinal-Biskop Corrado di Suburra, der tidligere havde været Prior i Sant'Anastasio, til Pave.

 

Hvad der derpå skete:

Den nye Pave, der tog navnet Anastasius IV, blev kronet 4 dage efter sin forgængers død, den 12. Juli 1153.

I Rom var befolkningen mætte af kampe og stridigheder og der var derfor ingen optøjer eller hændelser i forbindelse med Pavevalget. Anastasius IV var heller ikke interesseret i stridigheder og politiske spørgsmål, så han lod Roms Kommune passe sine egne sager og tog sig selv af de religiøse spørgsmål.

Dog passede han ikke helt de aftaler, som Eugen III havde indgået med Frederik Barbarossa, og forholdet til Tyskland begyndte at blive lidt køligt.

Men på dette tidspunkt døde Anastasius IV den 3. December 1154 efter blot halvandet års Pontifikat. Allerede dagen efter mødtes Kardinalerne til det næste Pavevalg og valgte samme dag Hadrian IV til ny Pave (1154-1159).

 

Liste over nogle af de 39 Kardinaler, der kan have deltaget i Pavevalget i 1153:
Ubaldo Allucingoli, Kardinal ved Kirken Santa Prassede,
Astaldo degli Astalli, Kardinal-Diakon ved Kirken Santa Prisca,
Rolando Bandinelli, Kardinal ved Kirken San Marco,
Guido Bellagi, Kardinal ved Kirken San Crisogono,
Giacinto Bobone, Kardinal-Diakon ved Kirken Santa Maria in Cosmedin,
Giordano Bobone, Kardinal ved Kirken Santa Susanna,
Nicholas Breakspear, Biskop af Albano,
Ubaldo Caccianemici, Kardinal ved Kirken Santa Croce in Gerusalemme,
Guido Cibo, Kardinal ved Kirken Santa Pudenziana,
Giovanni Conti, Kardinal ved Kirken Santi Giovanni e Paolo,
Oddone Fattiboni, Kardinal-Diakon ved Kirken San Giorgio in Velabro,
Giovanni Mercone, Kardinal ved Kirken Santi Silvestro e Martino ai Monti,
Ottaviano de' Monticelli, Kardinal ved Kirken Santa Cecilia,
Errico Moricotti, Kardinal ved Kirken Santi Nereo ed Achilleo,
Giovanni Paparoni, Kardinal ved Kirken San Lorenzo in Damaso,
Rainaldo di Collemezzo, Kardinal ved Kirken Santi Marcellino e Pietro.



Litteratur om Pavevalg 1153:
äpste und des Papsttums. Redaktion: Bruno Steiner. (Lexikon für Theologie und Kirche kompakt). Freiburg, Herder, 2001.
- side 20.
Mann, Horace K.: The Lives of the Popes in the Early Middle Ages. London, Kegan Paul..., 1925. Vol.IX.
- side 222f.
Rendina, Claudio: I Papi, storia e segreti. Newton Compton editori, 5.ed., 1990.
- side 421.
àEterna dalla fondazione, 753 a.C., ad oggi attraverso eventi politici, fenomeni religiosi e sociali, personaggi e manifestazioni, feste e curiosità. 1.ed. Roma, Newton Compton editori, 2008. (Quest'Italia. Collana di storia, arte e folclore, 354).
- side 266.
Catholic Encyclopedia: Pope Anastasius IV.
Genealogie Mittelalter: Anastasius IV.
Miranda, Salvador: Cardinals of the Holy Roman Church. Election of July 8, 1153 (Anastasius IV).
Wikipedia: Pope Anastasius IV (engelsk tekst).
Wikipedia: Papa Anastasio IV (italiensk tekst).
Wikipedia: Anastasius IV (tysk tekst).

Oversigt over konklaver
Turforslag
Steder
Seværdigheder
Personer
Fotogalleri
Bykort
Restauranter
Ordliste
Hovedside
cop.Anne-Birgitte Larsson - siden er oprettet d. 9.11.2010 og sidst opdateret d. 8.12.2010