|
|
|
|
|
Paparoni-familien var en gammel romersk familie, der - ligesom Papareschi-familien - nedstammede fra de Papa-slægten, hvis udspring var en vis Giovanni de Papa, en søn af en ikke nærmere identificeret Pave (på italiensk: "Papa"), der levede i midten af 900-tallet. Paparoni-familien hører vi om fra 1088, hvor et medlem af slægten, Gregorio Paparoni, bliver Kardinal-Præst ved Kirken Santa Maria in Trastevere. Senere bliver også andre familiemedlemmer Kardinaler: Giovanni Paparoni i 1143 og Rolando i 1180. Familiens medlemmer bestrider også andre betydningsfulde hverv og embeder, såsom dommere og notarer, og i 1464 indskrives slægten blandt Roms adelsfamilier. Familien omtales nogle gange som "Paparoni de Pappazzurris". I 1474 angives Paparoni-familien at bo i kvarteret Rione Sant'Eustachio, der ligger mellem Largo Arenula og Corso del Rinascimento. Nogle familiemedlemmer tilhørte også Rione Parione, hvor de havde ejendomme omkring Campo de' Fiori, som Farnese-familien i 1549 opkøbte dele af til deres nye palæ og pladsen omkring. Til trods for Paparoni-familiens tilhørsforhold til disse områder, skal de have været meget knyttet til Kirken San Pantaleo dei Monti, hvor flere familiemedlemmer blev begravet, blandt andre en Marcello Paparone, som fik sin grav under alteret i højre side af Kirken. Desværre er både denne grav og alle de andre gravmæler gået tabt. Paparoni-familien, der på et tidspunkt skiftece navnet ud til Papi, uddøde i slutningen af 1700-tallet. Den samlede Papi-familie's våben har blå baggrund, hvorpå der på bagbenene står en tyr i sølv med en guldstjerne over hovedet. Paparoni-familien's våben kender vi fra en 1600-tals akvarel, der gengiver en nu forsvunden mosaik fra gulvet i Kirken Santa Maria Maggiore. Den forestiller to af familiens medlemmer Giovanni og Scotto Paperoni. De er til hest og bærer bannere og skjold og angives med teksterne "Scottus Paparone" og "Iohes Paparone fili, ei,". Våbenet er todelt, på skjoldene i to lodrette felter, hvoraf det venstre har lys bund med en mørk bugtende slange på, mens det højre har mørk bund med en lys andefugl (det italienske ord "papera" betyder en ung gås, en "papero" er en gase (eller et fjols!) og "Paperino" er "Anders And"!). De to bannere er lidt forskellige. De har begge to vandrette felter, men på Scotto's sidder det mørke felt med andefuglen øverst og det lyse delt med den bugtende slange nederst, hvor det på Giovanni's er omvendt. De to herrer havde doneret midlerne til Kirkens cosmatiske gulv, som Pave Eugen III (1145-1153) lod udføre.
Af Paparoni-familien's medlemmer kender vi: Gregorio Paparoni, der blev Kardinal-Præst ved Kirken Santa Maria in Trastevere i 1088. Han døde omkring år 1099. Giovanni Paparoni, der også benævnes Giovanni Papiro, Paparo eller Paperone. Han blev Under-Diakon under Pave Innocens II (der var hans slægtning Gregorio Papareschi) omkring år 1138 og Kardinal-Diakon ved Kirken Sant'Adriano i 1143. Senere fik han titelkirken San Lorenzo in Damaso i 1151 og samme år blev han Pavelig Legat i Irland. Giovanni Paparoni døde omkring 1158 i Rom. Det er sikkert denne Iohannes Paparone, som under Pave Eugen III donerede penge til Santa Maria Maggiore's gulv. Scotto Paparoni, også benævnt Scoto Paparone eller Scottus Paparone, som donerede penge til Santa Maria Maggiore's gulv. Måske det er den samme Scottus, som var romersk Senator, da Pave Innocens III blev valgt i 1198. De to var iøvrigt også i familie, men Innocens bød alligevel Scottus at forlade sit hverv, fordi han ønskede selv at kunne udpege kandidater til denne post. Dette irriterede romerne så meget, at de startede en krig mod Viterbo, som var underlagt Paven. Romerne valgt kampen og hjembragte mange fanger og Viterbo's klokker, kaldet "La Patarina di Viterbo", der blev sat op på Capitol. Innocens III påbød også andre forandringer i Roms styreform og romerne var ikke tilfredse med de af Paven valgte ledere, så de gjorde oprør ved at spærre disse inde i et tårn, som kaldtes Trullo. Scotto Paparoni stod her på Pavens side og nægtede at udlevere bynøglerne til folket. Dette gjorde naturligvis ikke situationen bedre og folket rejste sig mod Paven, anført af medlemmer af familierne Capocci, Pierleoni og Orsini, mens andre prominente borgere såsom Pietro di Alessio, der ejede Torre delle Milizie, Pandolfo della Suburra og Riccardo Conti stod sammen med Innocens. Paparoni-familien var på dette tidspunkt meget knyttet til Kirken San Pantaleo dei Monti, hvor flere familiemedlemmer blev begravet. Desværre er disse gravmæler gået tabt, men i den gamle kirkebygning, der nu er center for hjælpearbejde med navnet Madonna del Buon Bonsiglio, kan man i rummet, der tidligere var sakristi og udsmykket med gravmæler og fresker, se en indskrift fra 1201 til minde om den restaurering, som Scotto Paparone lod udføre i den nærliggende kirke San Biagio. Rolando Paparoni, der blev Kardinal-Diakon ved Kirken Santa Maria in Portico Octaviae i 1180 og senere fik titelkirken Santi Silvestro e Martino ai Monti i 1184. I 1187 blev han Ærkepræst ved Kirken Santa Maria Maggiore. Rolando Paparoni døde omkring 1189. Stefano Paparoni, der var dommer med titlen "Giudice Palatino" i 1187. Stefano Paparoni, der levede omkring 1265, hvor Karl af Anjou gav ham et særlig hverv sammen med to andre romerske adelsmænd: Riccardo di Pietro Annibaldi og Giovanni Colonna, der skulle hjælpe med at skaffe tropper til den sicilianske konges kamp mod Manfredi. Francesca Paparoni, er i 1367 gjorde testamente i tårnet overfor Kirken San Martino ai Monti, kaldet Torre di Giovanni Capocci. Francesca var enke efter Giacomo di Processo Capocci. Paolo Paparoni, der var notar i 1394. Måske samme "Paulus Paparoni de Pappazzurris" fra Rione Sant'Eustachio, som var fader til den uægteskabelige søn Nardo Paparoni. Nardo Paparoni, uægteskablig søn af Paulus Paparoni de Pappazzurris, giftede sig omkring 1420 med en vis Maria. Giovanni Antonio Paparoni, som i 1448 nævnes af Paolo Porcari i dedikationen i en af hans digtsamlinger. Giacomo Paparoni, der døde omkring 1484. Han er opført på listerne for Processionen for Marias Himmelfart dette år, hvor han omtales som "Iacobus de Paparonibus", boende i Rione Parione. Men derpå er hans navn streget over. I 1467 udøvede han hvervet som Guardinao for Ospedale di Santa Maria delle Grazie sammen med Evangelista di Lorenzo Martini Leni og Cicco Sinoncelli. I optegnelser herfra regnes Giacomo for at bo i Rione Pigna. Cristoforo Paparoni, der var kannik ved Peterskirken i 1458. Måske var det denne "magister Christoforus de Paparonibus", der deltog i Processionen i 1488, hvor han nævnes som en af Rione Parione's bærere af Kristus-billedet, "Immagine del Salvatore", ved "Festa dell'Assunzione", "Marias Himmelfart". Han deltog på det tredie hold, som skulle bære billedet fra Turris Subura til Kirken Santa Maria Maggiore. Salvatore Paparoni, omtalt som Salvato eller Salvatus de Paparonibus, var "magister edificiorum et stratarum", tilsynsførende for bygninger og veje, i Rom i 1464 sammen med Paulus de Sanguineis. Lorenzo Paparoni, der i 1464 fik familien indskrevet blandt Roms adelsslægter. Samme år deltog han i Processionen for Marias Himmelfart for Rione Sant'Eustachio på det tredie hold, der bar fra Turris de Subura til Santa Maria Maggiore. Måske var det også denne "Laurentius de Paparonibus", der deltog i Processionerne i 1484 og 1488, hvor han nævnes som en af Rione Sant'Eustachio's bærere af Kristus-billedet, "Immagine del Salvatore" ved "Festa dell'Assunzione", "Marias Himmelfart". Han deltog på det andet hold, som skulle bære billedet fra Kirken Santa Maria Nova til Turris Subura. Det er muligvis denne Lorenzo, der var fader til Stefano Paparoni og svigerfader til Gentilesca Porcari. Han testamenterede det hus, som han i 1485 købte sammen med sin svigerdatter, til sønnesønnen Giuliano Paparoni. Lorenzo Paparoni var også fader til Innocenzo Paparoni. Lorenzo udøvede en del handelsvirksomhed. Den 11. April 1463 købte han f.eks. en ottendel af en slagterforretning, der lå i nærheden af Campo de' Fiori og den 26. April 1464 indgik han i kompagniskab med en skomager. Begge parter skød 12 dukater i virksomheden. I 1480 nævnes Lorenzo som en af de 3 ejere af en ejendom ved Campo de' Fiori, som de udlejede til barberen Nicola de Arientena. Innocenzo Paparoni, søn af Lorenzo Paparoni, deltog i Processionen i 1488, hvor han nævnes som en af Rione Sant'Eustachio's bærere af Kristus-billedet, "Immagine del Salvatore", ved "Festa dell'Assunzione", "Marias Himmelfart". Han omtales som "Innocentius de Paparonibus" og nævnes som deltager på det første hold, som skulle bære billedet fra Kapellet ved San Giovanni in Laterano til Kirken Santa Maria Nova. Innocenzo arvede faderens såkaldte "domus magna", familieresidensen. Paolo Paparoni, der var Greve af Tivoli i 1472. Det var måske denne Paolo de Paparonibus, der var magister viarum i Rom i 1470 sammen med Carolis de Mutis og Palutius de Sabatinis. Cristoforo Paparoni, der i 1487 sammen med sin broder Girolamo Paparoni ejede et hus og en apotekerforretning, som blev lejet af Ceccolo Johannis Pauli Infessura for 60 dukater om året. Huset lå måske ved hjørnet af Campo de' Fiori og Via dei Baullari. Girolamo Paparoni, der i 1487 sammen med sin broder Cristoforo Paparoni ejede et hus og en apotekerforretning, som blev lejet af Ceccolo Johannis Pauli Infessura for 60 dukater om året. Huset lå måske ved hjørnet af Campo de' Fiori og Via dei Baullari. Stefano Paparoni, også kaldet Stefanno di Lorenzo Paparoni, der døde på et tidspunkt før 1485, hvor hans enke Gentilesca Porcari sammen med sin svigerfader Lorenzo Paparoni købte en taverne, kaldet Taverna della Scala, på Campo de' Fiori. Gentilesca overlevede sin mand i mange år og dikterede sit eget testamente til notaren i 1521. Stefano og Gentilesca, der var blevet gift i 1474, var forældre til Giuliano Paparoni og datteren Alteria Paparoni. Familien levede i kvarteret Rione Sant'Eustachio og Gentilesca bragte en pæn medgift ind i ægteskabet: 900+700 romerske fiorini. De 900 fiorini var værdien af en ejendom, kaldet "Casa del Rotolo", i Via dei Cestari, som stadig var i Gentilesca's eje i 1489 og 1503. Gentilesca blev begravet i Kirken Santa Maria sopra Minerva, hvor mange medlemmer af familien Porcari også havde deres grave. Giuliano Paparoni, søn af Stefano Paparoni og Gentilesca Porcari, levede omkring 1521. Han var broder til Alteria Paparoni og gift med en Antonina, med hvem han havde datteren Girolama. Giuliano arvede Taverna della Scala efter sin moder. Alteria Paparoni, datter af Stefano Paparoni og Gentilesca Porcari og søster til Giuliano Paparoni, levede omkring 1521. Hun var moder til børnene Sabba og Marzia. Girolama Paparoni, datter af Giuliano Paparoni og Antonina, levede omkring 1521. Alessandro de Paperonibus, der i 1516 førte en sag for Roms vejmyndigheder, "maestri di edifici e di strade", og fik deres dom for at hans mur og væg skulle være frie. Hans modstandere var brødrene Barberini. Stefano Paperoni, der var Senatore og kommunal "Commissario delle Antichità" i 1577. Geronimo Paparoni, der i 1581 var "Commissario delle Antichità"" sammen med Paolo Fabi, Andrea Velli og Pier Tedallini. Kommissærerne godkendte Kommunens køb af nogle marmorfigurer og andre antikke sager, som familierne Martorali og Landrevilla havde sat til salg. Giovanni Papi, der var Caporione i 1713 og Conservatore i 1719.
Litteratur om Paparoni-familien: |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|