Efter at Sant'Alessio var vendt tilbage til Rom, levede han sine sidsts år som ukendt tigger under trappen til forældrenes hus på Aventin, hvor senere Kirken blev bygget. Det var derfor naturligt, at det Madonna-billede, som han havde haft så kært, kom til at ende i den Kirke, som var viet til ham.

Madonna di Sant'Alessio er et smukt byzantinsk Madonna-billede , malet med tempera-farve på lærred, der er opklæbet på en trætavle, måske af cedertræ. Det er 70x40 cm stort og i sin udformning er Madonna-skikkelsen af typen "Madonna dell'Intercessione", der igen er af typen Madonna Avvocata, der også kaldes Advocata Nostra/Madonna Advocata/Maria Avvocata og stammer fra den byzantinske type Madonna Aghiosoritissa (Haghiosoritissa).

"Madonna dell'Intercessione", "Forbønnens Madonna", viser Jomfru Maria, der går i forbøn for menneskeheden hos den dømmende Kristus. I Haghiosoritissa-typen fremstilles Maria uden Jesus-Barnet. Hun vender sig mod den ene side med overkroppen let bøjet, som bar hun på en tung byrde, og holder den ene hånd frem foran sig, mens den anden hånd er hævet for at vise at hun vil gå i forbøn for dem, der betror sig til hende.

I Rom findes der andre Madonna-billeder af denne type, blandt andet i kirkerne Santa Maria in Aracoeli, Santa Maria in Via Lata, Santa Maria in Campo Marzio og San Lorenzo in Damaso. Billedet i Santa Maria in Aracoeli menes at være inspiration for de andre og det dateres af nogle til det 6.århundrede, af andre til et tidspunkt mellem det 10. og det 11.århundrede, og menes udført af en maler fra Rom eller omegnen Lazio.

I Madonna di Sant'Alessio menes den byzantinske påvirkning at være stærkere end i de andre billeder. Farverne er mørkere og ansigtstrækkene anderledes: munden større, øjnene længere og med et meget intenst udtryk, der møder beskuerens.