Kirken ligger på en stor grund på vestsiden af Aventinerhøjen, hvor grunden afgrænses af højsiden mod Tiberen (A), hvor gaden Lungotevere Aventino løber. Mod nord (B) afgrænser Kirkens side, det lille fremspringende Cappella del Santissimo Sacramento og en mur ind mod forgård og gade grunden mod et lille, smalt anlæg, som på den anden side støder op til Monastero di Santa Sabina.

Mod øst (C) ligger Kirkens indgangsparti i et smalt forhus ud mod Via di Santa Sabina, der overfor den fra sydøst kommende Via di Sant'Alessio udvider sig i en lille plads, kaldet Piazza di Sant'Alessio. Mod syd (D) ligger det tidligere Kloster ved Sant'Alessio og den dertil hørende grund.

Forhusets (1) facade er i 2 etager. Den nederste etage har 2 blinde, høje vinduer mellem smalle runde og bredere flade søjler og under trekantede gavlfelter på hver side af indgangsdøren, som sidder i en stor bue, flankeret af 2 kraftigere søjler, som bærer en balkon i travertin på etagen ovenover, som er bygget til i det 18.århundrede. Heroppe er der oven en høj frise- og gesimsrække 5 høje murede buer, hvoraf de 4 er blinde og kun den midterste, ovenover indgangsdøren, rummer en høj balkondør med skodder. Mønsteret med flade søjler i siderne og runde søjler om dørene svarer til stueetagens, dog er førstesalens søjler forsynet med joniske og korinthiske kapitæler og de bærer et kraftigt fremspringende tagudhæng.

Den nederste del af bygningen er fra omkring 1770 og sandsynligvis tegnet af arkitekten Paolo Posi, mens den øverste del muligvis er opført i årene 1810-1813, da den spanske kong Carlos IV og hustruen Luisa di Parma benyttede ejendommen som sommerbolig i Rom.

Det fritstående, romanske klokketårn i røde teglsten til højre for facaden er over 30 meter højt med et kors på 1,80 meter på toppen.

Det er et af de smukkeste cosmatiske arbejder i Rom og er fra slutningen af det 12., begyndelsen af det 13.århundrede. Sikkert fra det byggeri, som blev udført under Pave Honorius III i 1217.

Kampanilen har 5 øvre etager, hvoraf de 3 øverste har åbne vindueri 2 dele, opdelte af små, hvide marmorsøjler. Smukt formede dekorationsbånd i teglsten og gesimser med konsoller i hvide sten løber ovenover vinduernes buer og mellem etagerne.

Den 4-øverste etage har enkelte buede vinduer, mens den 5-øverste-etage, som samtidig er den næstnederste synlige over sideskibets tag, har blinde buer. Den nederste etage har ingen udsmykning.

Kirken havde i Middelalderen 3 klokker, men den mindste - og ældste - der bar årstallet 1589 og indskriften "Ave Maria, gratia plaena, Dominus tecum" - blev fjernet i anden halvdel af 1700-tallet. De 2 nuværende klokker er fra det 17.århundrede.

er opdelt i et bredt og højt midterskib og 2 smallere, og lavere sideskibe, der hver især huser 4 sidealtre.

Adskillelsen mellem skibene udgøres af 4 høje, brede buer mellem dobbelte brede, flade, kannellerede søjler med forgyldte korinthiske kapitæler, der bærer en frise med firkantede tavler med figurer i blå, hvid og gyldne farver. Farver der går igen i loftets og vinduesfelternes dekoration og giver Kirken dette gyldne udtryk, som forstærkes, når den ved festlige lejligheder forsynes med guldstole med blå stofsæder og blå løbere på gulvet.

Højre sideskib: Her findes på muren ud mod indgangsvæggen det tomme gravmæle (10) for Metello Bichi, der var Kardinal ved Kirken og døde i 1619.

Herefter følger indgangen til Klokketårnet (8) og efter den næste søjle udgøres den anden alterniche af gravmælet for den romerske maler Antonio Mancini, der døde i 1930. Monumentet er tegnet af Antonio Munoz i 1935 (11).

(12) I gulvet foran ligger der en gravsten for Ippolito Monza fra 1854.

(13) I den tredje sidealterniche ("Altare del Crocifisso") er altertavlen et oliemaleri af "Il Crocifisso" ("Den Korsfæstede Kristus"). Det stemmer fra midten af 1700-tallet og maleren af romersk skole kendes ikke. Nedenunder ses maleriet "Gioacchino, Santa Anna e Maria Bambina" ("Joakim, Santa Anna og Jomfru Maria som barn").

(21) For enden af den venstre side af tværskibet er der en dør og en gang ud til det lille ellipseformede Cappella del Cardinale Gianfrancesco Guidi Di Bagno, der egentlig ligger i Klosterbygningens nordvestlige fløj. Herinde findes Kardinal Guidi Di Bagno's gravmæle, udført af Domenico Guidi omkring 1635. Kardinalen, der i en hvid marmorstatue på gravmælet fremstilles som var han en gammel romer liggende til bords, støttende sin venstre albue på nogle bløde puder, mens han vender ansigtet op mod beskueren i en interesseret og lyttende attitude, døde i 1641. Bemærk den meget fine udførelse af Kardinalens rigt broderet klædedragt.

Kapellets vægge og gulv er beklædt med marmorplader i flere farver, blandt andre gule og blå, som matcher farverne i Kardinalens familievåben.

Mellem vægge og loft er der en bred gesims i marmorarten breccia corallina, der her og der suppleres af pavonazzetto og africano morato.

Kapellet har en køn, lille, ellipseformet kuppel med et firkantet vindue i hver side og et elipseformet vindue i toppen, hvor der måske tidligere har været en lille lanterne. Kuplens vægge er mosaikbelagte på en gylden bund med en dekoration af snoede akanthus-stængler.

(22) Ved siden af dette kapel ligger der for enden af det venstre tværskib Cappella di San Girolamo Emiliani. Det er bygget i første del af 1600-tallet som familiekapel og -gravsted for familien Guidi Di Bagno, men i 1700-tallet blev det ombygget efter en tegning af Carlo Murena og kort efter 1850 viede I Padri Somaschi det til Ordenens stifter San Girolamo Emiliani og lod det dekorere af Michele Ottaviani. Over alteret hænger maleriet "San Girolamo con orfano davanti alla Madonna" ("San Girolamo foran Jomfru Maria sammen med en forældreløs dreng"). Det er malet af Carlo Gavardini omkring 1850.

(23) I passagen mellem tværskibet og det venstre sideskib sidder der indmuret i væggen på den højre flade søjle en gravsten for Giuseppe Brippio, der døde i 1457. Han var præst og poet fra Milano og forfatter til et hyldestdigt til Sant'Alessio. Gravstenen lå oprindeligt i kirkegulvet, men senere flyttet hertil (se foto af teksten på gravstenen).

På hver side af trappetrinene (24), der fra midterskibet fører op til presbyteriet med højalteret (17), er der en lille trappe ned til krypten under denne del af Kirken. Den er romansk og viet til San Tommaso di Canterbury, hvis relikvier opbevares under alteret i et lille kapel. Læs mere om Krypten.

(25) I den 4. alterniche i venstre sideskib hænger et maleri af San Gerolamo Emiliani, udført af maleren Duringer i 1953. Det skal være en reproduktion af en tidligere imitation af et maleri af Pietro Gagliardi.

(26) I næste niche, 3. alterniche i venstre side, ses over alteret et maleri af San Gerolamo og Marcella. Det er ifølge Kirkens oplysninger udført af ukendte romerske kunstnere i det 18.århundrede, mens Donatella Mari Marinucci anser det for malet i 1500-tallet af toscanske malere.

(27) I 2. alterniche i venstre side hænger maleriet San Gerolamo Emiliani. Det er malet af Jean Francois de Troy i 1749 og hang oprindeligt i Kirken San Nicola dei Cesarini, som senere blev revet ned. Kirken bestyredes af I Padri Somaschi, der flyttede maleriet til Kirken på Aventin. Under maleriet er der et gravmæle for fader Domenico Savaré, der døde i 1895.

(28) Ud for denne niche findes mellem den anden og tredje søjle i adskillelsesvæggen mellem hovedskib og sideskib en ottekantet brønd, som traditionen fortæller stammer fra Sant'Alessio's hus.

(29) I den første alterniche i venstre side er der endnu et gravmæle fra det 19.århundrede.

For den nederste ende af det venstre sideskib, op mod Kirkens indgangsmur, ligger Cappella di Sant'Alessio (30). Det er udsmykket af Andrea Bergondi i det 18.århundrede med en voldsom barokdekoration af stukengle og guld, søjler, friser og mønsterbånd, solstråler og skyer, mellem hvilke en glaskiste indrammer et stykke af den trappe, hvorunder det fortælles, at Sant'Alessio sov i sine sidste år for til sidst at dø her omkring 401. Til minde herom har Bergondi under trapperelikviet lavet en statue af den døende helgen. (Se flere fotos fra dette kapel).

Før dette kapel blev bygget, var der i nichen et tomt gravmæle for Pave Honorius IV, der var af den magtfulde Savelli-familie, der ved siden af Kirken havde en ejendom, hvor Paven døde i 1287.

I indgangsmuren (31) sidder, ved siden af døren, en sten fra 1647 med en indskrift om Kirkens historie.