|
|
|
|
|
Den 25. April fejres San Marco, apostlen og evangelisten Markus, ved "Festa di San Marco". Markus er skytshelgen for Venedig, hvor hans festdag derfor naturligvis er særlig højtidelig og fuld af ritualer, men også i Rom har man fejret ham siden gammel tid. Dengang foregik det med "grande litania", den helt store pomp og pragt og med en stor procession, som nåede rundt i næsten alle hjørner af byen."Det store litani" bestod af bestemte vekselbønner mellem præsten og menigheden, som blev afsunget under turen gennem Rom. Det var en meget gammel tradition, som stammer fra et tidspunkt før 598, hvor den optræder i et af Pave Gregor I's registre. Man mener, at denne procession blev til som erstatning for den hedenske fest Robigalia, som afholdtes i samme periode. Den kristne fest var en bodsfest og alle gejstlige måtte faste og afholde sig fra at spise kød. Såvel Paven som Kardinalerne og de højstående Prælater gennemgik ruten på bare fødder. Oprindelig afgik processionen fra Lateranet og ned til Kirken San Marco, hvorfra den gik op ad Via Lata og Via Flaminia til Ponte Milvio, over denne bro og langs Tiberen til Peterskirken. Processionsruten blev i det 12. og 13.århundrede gjort noget kortere, men alligevel var det nødvendigt med en række pauser under turen. Den første af disse fandt sted ved Kirken San Clemente, hvor der bag et buskads eller en løvbeklædt skærm var opstillet en seng med et tæppe, så Paven kunne hvile sig. Den næste pause fandt sted ved Kirken Santa Maria Nuova, hvor Paven havde samme mulighed. Herefter gik turen til Kirken San Marco, hvor der også var opstillet en seng med tæppe til hvilebrug, skjult bag træer og buske, og samme arrangement møde processionsdeltagerne ved Kirken San Lorenzo in Damaso. Herefter var der indlagt pauser ved Ponte Sant'Angelo og ved Kirken Nostra Signora de Virgariis, som lå ved søjlegården foran den gamle Peterskirke. I Peterskirken stoppede Paven på en stor rund porfyrsten, der lå i gulvet. Her bad han en bøn og sang Te Deum. Derpå gik han ind i Sakristiet og vaskede sine fødder og tog nye sko på, før han begav sig op til højalteret for at celebrere messen. Mens den pavelige procession altså udgik fra Lateranet, udgik der samtidig en masse mindre processioner fra alle byens menigheder, hver bærende deres kors under salmesang for til slut at mødes ved Peterskirken. En procession, som ofte omtales, udgik for eksempel fra Kirken San Lorenzo in Lucina. Undervejs var der vekselsang og bønner og ude på landet ved Via Flaminia velsignede præsterne de dyrkede områder. Heraf ses tydeligt, at skikken stammede fra de antikke forårsritualer med henblik på at opnå grøde og en god høst. Også medlemmerne af de religiøse broderskaber deltog i disse processioner. For eksempel krævedes det, at "alle medlemmer, kvinder som mænd, af Broderskabet Confraternità del Gonfalone" skulle møde op på denne dag for at gå i procession med fanen (Gonfalone) fra San Marco til Peterskirken.
---------- Kalender med de religiøse fester o.l. i Rom ---------- Oversigt over de forskellige fester --------- ---------- Kirkeåret --------- De tidligere tiders store processioner ----------
Litteratur om Procession ved Festa di San Marco: |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|