Annius-familien, Annia Gens, var ifølge William Smith en meget gammel plebejisk familie, der første gang nævnes af Livius, der omtaler prætoren L. Annius, som stammede fra byen Setia i egnen syd for Rom. Setia, nutidens Sessa, var på det tidspunkt, omkring 340 før Kristus, en romersk koloni og L. Annius blev af sine byfæller sendt til Rom for at ansøge om lige rettigheder for den latinske befolkning. Legenden beretter, at Annius på Capitol udfordrede Roms hovedgud Jupiter. Det skulle han nu ikke have gjort, for da han gik ned ad Templets trapper, snublede han og faldt hele vejen ned og døde herved, så Guden tog sin hævn for hans udtalelse.

Herefter optræder familien igen og igen i Roms historie gennem de næste 700 år. Den henførte sin oprindelse til den romerske gudinde Anna Perenna, der også er afbilledet på en mønt, udstedt af C. Annius Luscus og i løbet af Republikken (fra 509 til omkring år 30 før Kristus) indgik medlemmer af Annius-familien ægteskaber med blandt andre familierne Asellus, Bellienus, Cimber, Cornelius, Luscus og Milo.

Mange familiemedlemmer var konsuler og hærførere i århundrederne før Kristus, men særlig succes havde i det 2.århundrede efter Kristus en spansk gren af familien, hvorfra Kejser Marcus Aurelius (161-180 eft.Kr.) stammede, og med ham nåede familiens indflydelse sit højdepunkt.

I mere end 100 år herefter møder vi dog stadig familien på høje poster i samfundet eller som præster ved de hedenske helligdomme. Men også i denne familie vandt Kristendommen: de sidste familie-medlemmer, vi møder, er to kristne præster, 2 brødre, hvoraf den længstlevende døde i 366 og blev begravet i San Callisto-katakomberne.

--- Læs mere om Annius-familien ---