Annius-familien

Prætoren L. Annius som stammede fra byen Setia i egnen syd for Rom. Denne by, nutidens Sessa, var på det tidspunkt, omkring 340 før Kristus, en romersk koloni og L. Annius blev af sine byfæller sendt til Rom for at ansøge om lige rettigheder for den latinske befolkning. Legenden beretter, at Annius på Capitol udfordrede Roms hovedgud Jupiter. Det skulle han nu ikke have gjort, for da han gik ned ad Templets trapper, snublede han og faldt hele vejen ned og døde herved, så Guden tog sin hævn for hans udtalelse.

Nogle år senere blev en frigiven ved navn Annius far til Cnaeus Flavius Annius, der i 304 før Kristus blev ædilis curulis i Rom.

T. Annius var triumvir og grundlagde kolonier i Gallia Cisalpina. Da den galliske stamme Boji gjorde oprør i år 218 før Kristus, måtte T. Annius imidlertid flygte til Mutina (nutidens Modena). Han var far til T. Annius Luscus.

En Annius, der levede i Campania syd for Rom, blev efter overleveringen sendt til Rom efter slaget ved Cannae i år 216 før Kristus for at kræve at den ene af de valgte konsuler fremover skulle komme fra Campania.

I det 2.århundrede før Kristus hører vi om en vis Paculla Annia, der optræder hos Livius i en beretning om hvorledes Bacchus-kulten vandt frem i Rom. Oprindelig var kulten forbeholdt kvinder, men Paculla Annia fra Campania, der var Bacchuspræstinde, lod som om hun havde fået et guddommeligt syn og tillod herefter mænd at deltage i offerhandlingerne med de følgende fester, som nu også blev flyttet til nattetimerne, hvorefter de blev mere og mere løsslupne, så de tilsidst måtte forbydes (år 186 før Kristus).

T. Annius Luscus (1) var i år 172 før Kristus udsendt på en diplomatisk mission til den makedonske konge Perseus. I 169 før Kristus blev han triumvir som tak for at have udvidet den romerske koloni i Aquileia. Han var søn af T. Annius og muligvis far til endnu en T. Annius Luscus (2).

T. Annius Luscus (2) var muligvis søn af triumviren T. Annius Luscus (1). Han blev konsul i år 153 før Kristus og Cicero omtaler ham ifølge Williams som en god taler. I år 133 opponerede Luscus mod Tiberius Gracchus. Han var muligvis far til T. Annius Luscus Rufus.

T. Annius Luscus Rufus var måske søn af T. Annius Luscus (2) og konsul i år 128 før Kristus. Han var muligvis far til C. Annius Luscus.

L. Annius var folketribun i år 110 før Kristus.

P. Annius var i hæren under Marius-krigene, hvor han blev den, der dræbte taleren Marcus Antonius Orator (ca. år 100 før Kristus) og bragte dennes afhuggede hovede til Marius.

C. Annius Luscus var muligvis søn af T. Annius Luscus Rufus. Under Jugurtha-krigen kommanderede han garnisonen i Leptia under Q. Metellus Numidicus i år 108 før Kristus. Han blev prætor og i år 81-82 sendte Sulla ham som prokonsul til Spanien for at lede kampen mod Sertorius.

En af Annius-familiens kvinder, Annia, var gift med L. Cinna, som døde i år 84 før Kristus, hvorefter hun indgik ægteskab med M. Piso Calpurnianus, som Sulla senere tvang til at lade sig skille.

Q. Annius var senator og med i Catilina's sammensværgelse i år 63 før Kristus.

En anden Annia var gift med C. Papius Celsus og mor til T. Annius Papianus Milo (omkring år 53 før Kristus).

Den frigivne P. Annius P.l. Apollonius var vicomagister tilknyttet Kollegiet ved Via Marmorata i slutningen af det 1.århundrede før Kristus.

Den frigivne C. Annius C.l. Apella var vicomagister tilknyttet Kollegiet ved Via Marmorata i årene omkring begyndelsen af vor tidsregning.

Militærmanden Lucius Cornelius Pusio Annius Messalla (1) var Legat ved den 16. legion under Kejser Augustus (år 31 før Kristus til år 14 efter Kristus) og ejede en villa på Quirinalhøjens skråning. Han tilhørte grenen med tilnavnet Pusio.

L. Annius Vinicianus var Arval-præst i år 38 efter Kristus og konsul suffectus i år 39 og 40. I år 42 begik han selvmord efter sammen med L. Furius Camillus Scribonianus at været blevet afsløret som deltager i et komplot mod Kejser Claudius.

En anden gren af Annius-familien regnede sin oprindelse for spansk, men gjorde derpå sin lykke i Rom, hvor en Annius var senator i årene omkring midten af det 1.århundrede efter Kristus og hans søn Marcus Annius Verus (2) fik senere samme udnævnelse og blev ophøjet til patricier af Kejser Vespasian (år 69-79 efter Kristus).

Lucius Cornelius Pusio (Annius Messala) (2) blev konsul suffectus under Kejser Vespasian (år 69-79 efter Kristus) og far til Lucius Cornelius Pusio Annius Messala (3). Han tilhørte grenen med tilnavnet Pusio.

Ap. Annius Marsus var muligvis patron for Ap. Annius Falernus og måske Pontifex Maximus omkring år 80 efter Kristus.

Lucius Cornelius Pusio Annius Messala (3), søn af Lucius Cornelius Pusio (2), blev konsul suffectus i år 90 efter Kristus. Han tilhørte grenen med tilnavnet Pusio.

M. Annius Fidus var tjener for sin patron M. Annius Verus omkring 101 efter Kristus.

Ap. Annius Falernus var frigiven og tilknyttet præsteskabet i Rom i årene 101/102 efter Kristus. Han var muligvis klient til Ap. Annius Marsus.

Marcus Annius Verus (2) var konsul i årene 97, 121 og 126 efter Kristus. Han havde en søn ved samme navn (3), som blev gift med Domitia Lucilla og far til Marcus Annius Verus (4) (den senere Kejser Marcus Aurelius), men døde ung, hvorefter bedstefaderen tog sig af sønnesønnens opdragelse. Familien havde på dette tidspunkt ejendomme på Celiohøjen, hvor den senere Kejser voksede op. - Læs mere om Marcus Annius Verus.

L. Annius L.l. Stephanus var frigiven og vicomagister for Vicus Triari i år 136 efter Kristus.

Den frigivne L. Annius Telespor var ligeledes vicomagister i år 136, men for Vicus Fidii.

En anden frigiven, Annius L.l. Threpticus, var curator regionum for Regio XII i år 136 efter Kristus.

Annia Galeria Faustina (Faustina I) var datter af Marcus Annius Verus og Rupilia Faustina og blev omkring 110 efter Kristus gift med Kejser Antoninus Pius (138-161). Hun blev mor til 4 børn, heriblandt datteren Faustina II, som blev gift med Kejser Marcus Aurelius. - Læs mere om Kejserinde Faustina den Ældre.

Ap. Annius Trebonius Gallus var far til Ap. Annius Gallus og måske konsul omkring år 108 efter Kristus.

Ap. Annius Gallus var Pontifex og konsul suffectus omkring år 140 efter Kristus. Han var søn af Ap. Annius Trebonius Gallus og far til datteren Appia Annia Regilla Atilia Caucidia Tertulla, som blev gift med filosoffen Lucius Vibullius Hipparchus Tiberius Claudius Atticus Herodes.

Ann(i)a Galeria Faustina (Faustina II) blev i år 145 efter Kristus gift med fætteren Marcus Annius Verus (4), der senere blev Kejser Marcus Aurelius. Faustina II blev således Kejserinde fra 161-176 efter Kristus. Hun var datter af Antoninus Pius og Kejserinde Faustina I (den Ældre). Hun blev mor til den senere Kejser Commodus og Kejserinde Lucilla. - Læs mere om Kejserinde Faustina den Yngre.

L. Annius Largus (1) var konsul i år 147 efter Kristus og far til L. Annius Largus (2).

Marcus Annius Verus (4), den senere Kejser Marcus Aurelius (år 161-180 efter Kristus), var søn af Marcus Annius Verus (3) og Domitia Lucilla, men blev opdraget hos sin farfar, Marcus Annius Verus (2), efter faderens tidlige død. Han blev senere adopteret af Kejser Antoninus Pius og tog herefter navnet Marcus Aurelius. I år 145 blev han gift med Kejserens datter Faustina II med hvem han fik sønnen Commodus og datteren Lucilla. - Læs mere om Marcus Aurelius.

M. Annius Libo var i år 161 efter Kristus konsul suffectus og måske blandt dem, der grundlagde foreningen Sodales Antoniani. I 162 var han statholder i Syrien.

Annia Aurelia Galeria Lucilla, Kejserinde fra 164 til 169 efter Kristus, var datter af Kejser Marcus Aurelius og hans hustru Kejserinde Faustina den Yngre. Lucilla blev født ca. år 148 og blev gift med Lucius Verus, kollega og medkejser til Marcus Aurelius. Ca. år 164 fik hun titlen "Augusta". - Læs mere om Kejserinde Lucilla.

L. Annius Largus (2), der var søn af en konsul med samme navn, blev i år 170 efter Kristus Flamen maior-præst.

L. Annius L.f. Ravus var Salius Palatinus indtil år 170 efter Kristus og måske konsul suffectus i år 186.

M. Annius Flavius Libo var Salier-præst i år 178.

Marcus Lucius Aurelius Commodus Antoninus, søn af Kejser Marcus Aurelius, der var født i Annius-familien men adopteret ind i Aurelius-familien, og Kejserinde Faustina den Yngre. Commodus blev Kejser efter faderens død i år 180 efter Kristus. - Læs mere om Kejser Commodus.

L. Annius Fabianus var Salier-præst i år 189 efter Kristus og konsul i år 201.

L. Annius Maximus var Salier-præst fra år 191 efter Kristus og Konsul i år 207.

Annius Iulianus var omkring 212 efter Kristus patronus i en helligdom på Aventin sammen med sin slægtning Annius Victor.

Annius Victor var omkring 212 efter Kristus patronus i en helligdom på Aventin sammen med sin slægtning Annius Iulianus.

T. Annius Nicevitus var muligvis omkring år 212 efter Kristus candidatus i Templet for Jupiter Dolichenus på Aventin.

L. Annius Italicus Honoratus, der som ca. 40-årig blev konsul i år 220 efter Kristus, var altså født omkring slutningen af 170'erne. Han var gift med Gavidia Torquata og far til L. Annius L.f. Italicus Gavidius Torquatus.

Annia Aurelia Faustina var Kejserinde i 221 efter Kristus. Hun var gift med Heliogabalus (218-222). Begge Annia Aurelia Faustina's forældre var nære slægtninge til Kejser Marcus Aurelius.

C. Annius Abullinus Geminus Percennianus var Arval-præst, Curator operum publicorum og konsul suffectus omkring år 230 efter Kristus.

L. Annius L.f. Italicus Gavidius Torquatus var quindecemvir og konsul efter år 240 efter Kristus. Han var søn af L. Annius Italicus Honoratus.

En M. Annius kendes fra sit navnemærke på rester af amfora'er fra omkring år 257 efter Kristus fundet ved Monte Testaccio.

M. Annius Florianus, der var bror til Kejser Tacitus, som havde udnævnt ham til Prætorianer-Præfekt, blev selv Kejser efter Tacitus' død i år 276, men nåede kun at regere i 3 måneder, før han blev dræbt af sine soldater.

Annius Rufus var magister II hos Fratres Arvales i år 304 efter Kristus og måske er han identisk med den "..nius Rufinus", der nævnes som curator coloniae Thysdritanae i slutningen af det 3.århundrede.

Annius Innocentius var kristen præst og udsending i Grækenland omkring år 350 efter Kristus. Han var bror til præsten Annius Vincentius, der forfattede gravskriften for ham. Annius Vincentius blev begravet i Coemeterium Callisti ved Via Appia, da han døde den 21.6.366.

Litteratur om Annius-familien:
De Marchi, Attilio: Il Culto privato di Roma antica. (Collana culto privato). Bind 2. Forlì, Victrix Libri, 2003-2004 (Originaludgave: 1896,1906).
- side 34, 72.
Dizionario dei personaggi dell'antica Roma. Newton Compton editori, 1990.
Guide Rionali di Roma. Fratelli Palombi Editori, 1973- .
- Rione II, Trevi. del 4 / Angela Negro: side 84.
Martin, Antonio Aguilera: El monte Testaccio y la llanura subaventina. Topografía extra portam Trigeminam. (Serie Arqueologica, 6). Roma, Consejo Superior de Investigacionnes Científicas, Escuela Espanola de Historia y Arqueología en Roma, 2002.
- side 187.
Platner, Samuel Ball: A Topographical Dictionary of Ancient Rome, completed and revised by Thomas Ashby.
Richardson, L.: A New Topographical Dictionary of Ancient Rome. Baltimore and London, The Johns Hopkins University Press, 1992.
- side 125.
Roma, ieri, oggi, domani. Periodici Locali Newton. Anno V n.50, Novembre 1992.
- side 48.
Rüpke, Jörg: Fasti sacerdotum : die Mitglieder der Priesterschaften und das sakrale Funktionspersonal römischer, griechischer, orientalischer und jüdisch-christlicher Kulte in der Stadt Rom von 300 v. Chr. bis 499 n. Chr. Teil 2: Biographien. Mit Anne Glock. Stuttgart, Franz Steiner Verlag, 2005. (Religionswissenschaft)(Potsdamer Altertumswissenschaftliche Beiträge. 12,2)
- side 756ff.
The Ancient Library: Smith, William: Dictionary of Greek and Roman Biography and Mythology. 1870. -- Edition scanned by the University of Michigan's project "The making of America".: Gens Annia.