|
|
|
|
|
Den antikke fest, som kaldtes Ludi Saeculares og også af Festo omtales som Saeculares Ludi (på dansk: "Sæcularlege"), afholdtes første gang af en Valerius Publicola (Poplicola) i det område, der benævntes "Campi di Tarquinio", et område, som denne havde viet til Guden Mars, det senere Campus Martius, Marsmarken. Her var der mod vest et område kaldet Tarentum, hvor der stod et alter for Dis Pater og Proserpina, til hvem man fra gammel tid havde ofret for at få hjælp mod alle onder. Nu tog Valerius Publicola den gamle højtidelighed op i år 508 før Kristus (= år 245 efter Roms grundlæggelse), hvor Valerius var blevet udnævnt til konsul i stedet for Lucius Tarquinius Collatinus. Højtideligheden blev desuden fejret med afholdelsen af konkurrencer og skuespil, de såkaldte "ludi" som efter stedet kaldtes Ludi Terentini (også benævnt Ludi Tarentini eller Taurii Ludi). Og frekvensen sattes til afholdelse hvert hundrede år, altså hverkt sekel ("saeculares"). Det skal have været decemviren Pompilius Lenate, som besluttede, at legene skulle afholdes hvert hundrede år, altså hvert sekel ("saeculares"), ved afslutningen af hvert århundrede med ofringer og anden festivitas i 3 dage og 3 nætter. Det lader dog til, at de 100 års perioder ikke helt overholdtes, men under alle omstændigheder afholdtes Ludi Saeculares med meget lange intervaller. Da Augustus blev Romerrigets leder og begyndte at organisere alt i riget, ønskede han at fejre denne tilstand ved netop at lade afholde Ludi Saeculares med de gamle riter og ofringer. Således blev legene afholdt i år 17 før Kristus - efter en pause på 110 år. Festlighederne begyndte natten før den dag, der kaldtes "Kalendae" i Juni måned. (Det romerske ord "Kalendae" betegner den første dag i måneden, den dag hvor renter skulle betales). Og festen fortsatte som foreskrevet i 3 dage og 3 nætter. Legene afholdtes også under Augustus ved Tarentum og Alteret for Dis og Proserpina, som var omgivet af en 3-dobbelt mur, beliggende i den vestlige del af Campus Martius ned mod Tiberebredden. Men før festens begyndelse skulle der en renselsesperiode til. Det vil sige, at Quindecimvirerne den 26., 27., og 28. Maj uddelte renselsesmidler til borgerne: fakler, svovl og tjære, som modtagerne derpå skulle bruge til at rense sig selv og deres hjem, hvorefter de kunne bringe Quindecimvirerne offergaver i form af byg, korn og bønner. Den 1. Juni kunne festen så begynde med ofring af de modtagne gaver. Dette skete om natten, den første gang til de 3 underjordiske skæbneguder, "Parcae", der også modtog 3 lam og 3 geder. Anden nat ofredes der til guderne for frugtbarhed og fødsler, "Lucinae", der modtog forskellige kager og brød. Endelig ofrede man den sidste nat en drægtig so til Jordgudinden Terra. (Disse guder dyrkedes her fra gammel tid: Terra kaldes også Tellus og det gamle alter for Dis Og Proserpina var tidligere viet til hende. I perioden år 150-110 før Kristus mener man, at kulten for Dis Pater og Proserpina, som tidligere foregik under åben himmel, muligvis blev flyttet til 2 nyopførte tempelbygninger, et nordligt for Proserpina (Aedes Proserpinae) og et sydligere for Dis Pater (Aedes Ditis), som man måske kan rekonstruere på baggrund af billeder fra mønter og fragmenter fra marmorbyplanen Forma Urbis. De 2 bygninger var adskilte af en stor bue og foran komplekset var der et stort åbent område afgrænset af en række træer. På dette areal stod scenen til en teaterbygning, som ikke er bevaret. Den brugtes i forbindelse med de store fester, som afholdtes ved templerne. Som nabo til disse stod, ned mod floden, et alter for Elithyae / Eileithyia, som var en græsk gudinde for fødsel (svarende til den romerske Lucina). Og bagved Aedes Ditis stod et alter for de 3 skæbnegudinder, moirerne, (Ara Moirae), som var den græske parallel til parchae. Andre guder modtog dog også ofre i løbet af festlighederne, både Jupiter, Juno, Apollon, Latona, Diana og Ceres, samt naturligvis Dis Pater og Proserpina. Der vistes også religiøse skuespil og de medvirkende modtog korn, byg og bønner som præmier, ligesom disse fødevarer blev uddelt til tilskuerne. En nyere skik var en procession til Capitol, hvor man ofrede hvide tyre til Jupiter og hvide køer til Juno Regina. Bagefter var der skuespil og konkurrencer til ære for Apollon og Diana. Det er muligt, at disse festligheder fandt sted på hver sin dag i festperioden. Således kan det have været den sidste dag, at der festedes ved Apollon-Templet på Capitol, hvorfra festen fortsatte ved Augustus' hus, der lå lige ved Gudens Tempel. Imens gik de romerske matroner i et antal, der svarede til de år, som var gået siden sidste fest, op til Juno- og Diana-Templerne og festede der. Festdagene sluttede med afsyngelsen af Carmen Saeculare, fremført af 3 kor af unge mænd og 3 kor af unge jomfruer. Hvert kor bestående af 9 personer. Carmen Saeculare var forfattet af digteren Horats og kendes fra hans digtsamlinger. Selvom de religiøse og officielle festligheder var afsluttet, fortsatte festen dog efter en dags pause i flere dage, 7 ialt, med skuespil og forskellige fremførelser. Disse fandt sted både på den midlertidige scene i Marsmarken og i såvel Pompeius-Teatret som Marcellus-Teatret. Efter denne store festlighed gik der mange år, inden Ludi Saeculares atter blev afholdt. De næste festligheder kom i år 800 efter Roms grundlæggelse (år 47 efter Kristus) under Kejser Claudius, i år 88 efter Kristus under Kejser Domitian, i 147 efter kristus under Kejser Antoninus Pius og i 204 efter Kristus under Kejser Septimius Severus. I 248 afholdtes Ludi Saeculares den 21. April af Kejser Philippus for at fejre 1000-året for Roms grundlæggelse. Og sidste gang højtideligheden afholdtes var i år 262 under Kajser Gallienus.
Litteratur og links om Ludi Saeculares: |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|