lå på Aventins nordskråning overfor Circus Maximus lige vest for starten af nutidens Clivo dei Publicii (datidens Vicus Fortunae Obesequentis), der her stiger op ad højen mod Via di Santa Sabina. Der lå i det hele taget mange templer på dette område af Aventin.

Ceres var gudinde for jorden, afgrøden og kornet og templet blev rejst af ædilerne A. Postumius Tuber og Marcus Publicius Malleolus som et minde om den frygtelige hungersnød i Rom i 496 før Kristus. Man rådspurgte de sibyllinske bøger for at finde ud af, hvordan man kunne formilde korn-gudinden til at afhjælpe nøden og i 493 indviede konsulen Spurius Cassius templet for at berolige den romerske almue, som i stort tal beboede Aventin på det tidspunkt og som var blevet ramt hårdest af korn-knapheden.

I forvejen havde man her i den gamle Murcia-dal, hvor nu Circo Massimo ligger, dyrket Ceres sammen med vinguden Liber og Libera, der også var gudinde for afgrøder, nu fik de så et fælles tempel efter græsk forbillede, hvor de græske korn- og frugtbarhedsguder Demeter, Dionysos og Kore dyrkedes i fælleskab.

Ceres-kulten var reserveret plebejerne og deres embedsmænd, Aediles Plebeji, administrerede kornforsyningen i Rom, Annona'en, og templets forhal var et af de steder, hvorfra det gratis brødkorn blev udleveret til de forsørgelsesberettigede.

Ceres-templet havde en elegant søjlebåret front og på taget stod statuer af forgyldt bronze og etruskiske statuer i terracotta.

Væggene var rigt dekoreret med frescomalerier og relieffer af de græske kunstnere Gorgasus og Damophilos og der stod mange statuer, guldkar og forgyldte bægre, anskaffet for de bøder, som blev opkrævet af de plebejeriske embedsmænd, der havde ansvaret for lov og orden i byen.

I tempelhallen stod en bronzestatue af Ceres, det første kunstværk, der blev lavet af den bronze, som blev konfiskeret, da den dødsdømte Spurius Cassius' luksuriøse ejendom i Carinae blev revet ned.

Templet blev stærkt beskadiget ved en brand i år 31 før Kristus, men Augustus lod det restaurere og det blev genindviet af Tiberius i år 17 efter Kristus.