Santa Chiara, den hellige Klara eller Clara, blev født i Assisi i 1193 eller 1194 som det første barn i den rige familie Offreduccio.

Den unge pige nægtede at forlove sig og blive gift og i 1210 henvendte hun sig til San Francesco, som også stammede fra Assisi og som sammen med en lille gruppe tilhængere boede ved Porziuncola-kapellet ved Kirken Santa Maria degli Angeli.

I 1212 aflagde Chiara sine klosterløfter om lydighed, kyskhed og fattigdom overfor San Francesco. Hendes lange hår blev klippet kort og hun modtog Franciskanernes kutte som sin nye klædedragt, hvorefter hun flyttede ind hos Benediktinerne ved San Paolo og senere i klosteret i Assisi, hvor hun fik selskab af sine søstre Agnese og Beatrice og af moderen Ortolana.

Santa Chiara grundlagde, efter San Francesco's anvisninger, den kvindelige gren af Franciskaner-ordenen "Le Sorelle Povere", som efter hendes kaldes "Le Clarisse". Denne Orden tog bopæl i klosteret ved Kirken San Damiano, hvor nonnerne levede i klausur og den yderste fattigdom.

Som San Francesco havde forfattet en klosterregel for sine "frati minori", nedskrev Santa Chiara en lignende klosterregel for nonnerne og denne blev godkendt af Pave Innocens IV i 1253. Den kaldes "den anden regel", "Seconda Regola", og nonne-ordenen derfor "Secondo Ordine Francescano".

Santa Chiara boede resten af sit liv i Convento di San Damiano, hvor hun levede et intenst religiøst liv som abbedisse. Det fortælles, at hun i 1241 havde held til at bortjage de saracenske tropper, som Kejser Frederik II havde sendt mod det guelfiske parti i Assisi, ved at holde hostie-skrinet frem mod dem.

Da San Francesco døde i 1226 lykkedes det Santa Chiara at få udvirket, at Klosterets gitterdør blev åbnet, således at hun og de andre nonnerne kunne få et sidste glimt af den afdøde. Det fortælles også at helgeninden i et syn så "billeder" fra San Francesco's begravelse i Kirken Santa Maria degli Angeli som malet på væggen i Kirken San Damiano. Santa Chiara er derfor blevet skytshelgen for fjernsynet.

Santa Chiara døde den 11.august 1253 og ved begravelsen deltog Paven og hans følge. To år efter helgenkårede Pave Alexander IV hende med sin "Bolla Claris". Hun fejres på sin dødsdag den 11.august.

Udover at være skytshelgen for fjernsyn er Santa Chiara også beskytter af syersker, vaskepiger, forgyldere, strygepiger og blinde. Hun fremstilles ofte i sin enkle sorte og brune franciskaner-kutte, nogle gange med tegnet på sin abbedisse-værdighed eller med et hostie-skrin, en lilje, et kors eller en lampe.

Allerede på et tidligt tidspunkt viedes der i Via della Suburra i Rom en lille kirke til Santa Chiara og der opstod også flere klostre til hendes nonneorden.

Litteratur om Santa Chiara:
Cerinotti, Angela: Atlante della storia della Chiesa: Santi e beati di ieri e di oggi. Demetra, 1. edizione, 1999.
- side 182f.
Giorgi, Rosa: Santi. (Dizionari dell'Arte). Milano, Electa, ristampa 2003.
- side 86f.
The Penguin Dictionary of Saints. Penguin Books, 1982.
- side 87.
Pierrard, Pierre: Dizionario dei nomi e dei santi. Gremese editore, 2003.
- side 60.
Reclams Lexikon der Heiligen und der biblischen Gestalten.
- side 313ff.
Catholic Encyclopedia: St. Clare of Assisi.