Etienne Parrocel, som på italiensk kaldes Stefano Parrocel og som af sine landsmænd fik tilnavnet "Le Romain" ("Romeren") var født i Avignon i 1696 i den franske kunstnerfamilie Parrocel.

Etienne blev uddannet som historie- og portrætmaler hos sin onkel Pierre Parrocel, som han fulgte, da denne drog til Rom i 1717. Her videreuddannede han sig hos Carlo Maratta og her finder vi også en del af hans værker. Etienne Parrocel blev i Rom medlem af Accademia di San Luca og fra denne tid stammer hans "romerske navn": Stefano Parrocel.

Samtidig med at Stefano arbejdede i Rom (1717-1773/76), var der flere andre af familiens medlemmer, som også opholdt sig i byen for en kortere eller længere periode. Der var nemlig i familien tradition for ophold i Italien og Rom med studie- og uddannelsesformål. De fleste andre medlemmer endte dog med at rejse hjem igen og det er kun Stefano Parrocel, der har efterladt sig værker i Rom.

Stefano's næstsøskendebarn Charles Parrocel, søn af hans grandonkel Joseph, der selv havde studeret i Rom hos G. Courtois og Salvator Rosa i nogle år op til 1675, opholdt sig allerede i Rom, hvor han fra 1712 til 1721 boede og studerede ved Accademie de France under Antonio Tempesta og Giulio Romano, da Stefano Parrocel ankom dertil omkring 1717 sammen med sin onkel og læremester Pierre Parrocel, der imidlertid var tilbage i Paris senest 1730.

I 1736 kom til gengæld en anden af Stefano's slægtninge til Rom. Det var hans fætter, Joseph Ignace Francois Parrocel, søn af onkel Pierre. Også Joseph Francois rejste imidlertid hjem igen, måske i 1753, måske tidligere. Omkring dette tidspunkt (i 1750) havde næstsøskendebarnet Pierre Joseph en uoverensstemmelse med det romerske Accademia di San Luca, så han har sandsynligvis opholdt sig i byen på det tidspunkt.

Også en anden af Stefano's fætre, Pierre Ignace, ældste søn af onkel Pierre, opholdt sig en tid i Rom, hvor han studerede ved Accademie de France, hvor han senere blev udnævnt til direktør. Han døde i Rom omkring 1775, altså i de samme år, som man mener, at Stefano døde (1773 eller 1776).

Af Stefano Parrocel's værker i Rom kender vi:

I Kirken Sant'Antonio Abate malerier af "Santa Famiglia" ("Den hellige Familie") og Santa Marta.

I Kirken San Luigi dei Francesi: maleri af Santa Giovanna da Valois.

I Kirken Santa Maria in Trastevere: Jesu' Fødsel.

I den nu nedrevne Kirke Santa Maria Liberatrice, som var bygget i ruinerne af Kirken Santa Maria Antiqua under Palatin-højen, havde Stefano Parrocel på vægge og loft udført mange malerier, blandt andre en "Maria i Templet", en "Jesu Fødsel", en "Madonna med Jesus-Barnet" og en fresko af Maria's Himmelfart. Da Kirken blev revet ned i 1900, blev nogle af malerierne derfra flyttet til Monastero di Tor de' Specchi.

Loftsfresker i Kirken Santa Maria Maddalena.

I Kirken Santa Maria in Monticelli: maleri af Santa Ninfa.

I Kirken Santa Prassede: altertavlen med San Carlo Borromeo i bøn i Cappella di San Carlo Borromeo.

Stefano Parrocel døde i Rom i 1773 eller 1776.