Guglielmo della Porta var født omkring år 1500 i Porlezza ved Lago di Lugano in Norditalien. Han blev en meget brugt billedhugger, restauratør af antikke fund, og arkitekt, der efter 1537 virkede i Rom, hvor han i 1550 fik tildelt romersk borgerskab.

Guglielmo della Porta var søn af en Cristoforo della Porta, hvis erhverv ikke kendes, men han nævntes tidligere fejlagtigt som søn af billedhuggeren og arkitekten Gian Giacomo della Porta, også kaldet Giovanni Giacomo della Porta (født ca. 1485 i Porlezza og død i 1555 i Genova. Denne var imidlertid ONKEL til Guglielmo.

I 1531 kom Guglielmo til Genova for at arbejde i Onklens værksted. Her arbejdede også Guglielmo's fætter, som havde samme navn Guglielmo, men åbenbart ikke drev det til noget.

I 1537 drog Guglielmo til Rom, hvor han arbejdede og efter Sebastiano del Piombo's død i 1547 overtog dennes arbejde og titel som "Piombatore Apostolico", den pavelige embedsmand, der stod for de pavelige segl og forseglingen af officielle dokumenter. (Ordet "piombo" betyder blandt andet et segl af bly). Guglielmo della Porta blev derfor også omtalt som "Fra Guglielmo del Piombo".

I 1546 arbejdede Guglielmo under arkitekten Antonio da Sangallo.

I 1548 blev Guglielmo medlem af den religiøse kunstnersammenslutning Congregazione dei Virtuosi al Pantheon. Og 2 år efter fik han som nævnt romersk borgerskab.

I 1558 skrev Guglielmo testamente, men efter at være blevet fader til sønnen Teodoro della Porta i 1567 ændrede han i 1577 testamentet, så sønnen blev arving. Teodoro var Guglielmos' eneste legitime søn med hustruen Panfilia Guazzarona, men han havde 2 sønner med andre kvinder: Miron, som døde som ung, og Fidias, der kun kendes, fordi han brød ind i Guglielmo's værksted og kom for retten for dette i 1586.

I Februar måned 1577 døde Guglielmo della Porta i Rom og sønnen Teodoro var da kun 10 år gammel. Enken Panfilia giftede sig derpå med bronzestøberen Bastiano Torrigiani, der antagelig allerede arbejdede for Guglielmo og derpå førte dennes værksted videre. Her blev Teodoro så uddannet. Det var også Torrigiani, der i 1586 førte retssagen mod ovennævnte Fidias efter dennes indbrud i værkstedet.

Guglielmo della Porta udførte i sin tid i Genova mange arbejder der, men det blev til endnu flere i den lange periode, hvor han levede i Rom. Herfra kender vi blandt andre:

I Castel Sant'Angelo: her udførte Guglielmo en portal i 1556.

I Palazzo Farnese arbejdede Guglielmo i perioden 1548-1549 med forskellige arkitektoniske opgaver.

I San Pietro (Peterskirken): arbejdede Guglielmo før 1548 ved Gravmælet for Pave Paul III.

I Kirken Santa Maria Maggiore: gravmælerne i Cappella Cesi for Paolo Cesi (død 1537) og Federigo Cesi (død 1565).

i Kirken Santa Maria del Popolo: Gravmæle for Bernardino Elvino, udført i marmor ca. 1548. - samt andre arbejder

i Kirken Santissima Trinità dei Monti: stukarbejder i Cappella dei Massimi. De er senere fjernet.

i Vatikanet, Sala Regia: marmorarbejder i 1537-1538. (Under ledelse af Perino del Vaga).

Udover disse større arbejder udførte Guglielmo della Porta også et stort antal restaureringer og reparationer af antikke fund, især fik han mange af disse opgaver fra Farnese-familien.

Litteratur om Guglielmo della Porta:
Allgemeines Lexikon der bildenden Künstler von der Antike bis zur gegenwart. Begründet von Ulrich Thieme und Felix Becker. Leipzig, Seemann, 1907-1950.
Treccani: Della Porta, Guglielmo.
Wikipedia (engelsk tekst): Guglielmo della Porta.
Wikipedia (italiensk tekst): Guglielmo Della Porta.