foto cop.: Bo Lundin

Palazzo Farnese har hovedfacade mod Piazza Farnese og sidemure mod Via dei Farnesi (mod nordvest) og Via del Mascherone (mod sydøst), samt bagside og haveanlæg mod syd og Via Giulia, hvor ovenikøbet en gammel Bue (Arco Farnesiano) fører over gaden og oprindeligt førte til endnu et haveanlæg mod flodbredden.

Palæet stammer i sin nuværende form fra omkring 1517, da Kardinal Alessandro Farnese lod byggeriet af en ny, prægtig familieresidens påbegynde efter tegning af arkitekten Antonio da Sangallo Il Giovane ("Den Yngre"), hvis projekt udover at erstatte en tidligere bygning på stedet også omfattede erhvervelsen af yderligere 3 nabohuse. Dette lykkedes først i 1523, hvorfor den oprindelige facade kun bestod af 11 fag mod den udvidede facades ialt 13 fag. Den smukke indre gårdsplads kunne derfor også udvides og fik nu 5 buer i hver sides buegang mod de oprindelige 3 buer.

Kardinal Alessandro havde allerede før byggeriets begyndelse sammen med sine børn Pierluigi, Ranuccio og Costanza bosat sig i den i 1495 fra Augustiner-munkene ved Santa Maria del Popolo erhvervede bygning, som oprindeligt havde tilhørt Kardinal Pedro Ferriz.

Selvom Palazzo Farnese stadig var under ombygning, fortsatte Kardinalen og hans børn deres liv her i stor luksus. I Folketællingen fra 1526 opgør man, at der i Palæet ialt boede 366 personer, inkluderet familien og tjenerstaben.

Ombygningen skred langsomt fremad, men var endnu ikke færdig, da Kardinal Alessandro i 1534 valgtes til Pave Paul III. Nu byggedes der ikke blot en familieresidens for en Kardinal, nej nu byggedes der for en Pave! Og nu tog udvidelsen virkelig fart, da facaden nu flyttedes længere frem på Pladsen, 4-5 meter skulle det dreje sig om ifølge optegnelser fra 1535-1536. I kælderen kan man stadig finde rester af den gamle facade.

Herefter gik arbejdet tilsyneladende lidt i stå for først at tage fart igen i 1541. I de følgende år arbejdedes der på højtryk og Antonio da Sangallo fik her indtil sin død i 1546 hjælp af arkitekten Iacopo Meleghino og entreprenøren Bartolomeo Baronino. Dog var Palæet langt fra færdigt på dette tidspunkt, da blot størstedelen af stueetagen og den forreste del af førstesalen var opført, mens andensalens facade blot var påbegyndt.

Til at erstatte Sangallo blev nu Michelangelo tilkaldt og byggeriet tog atter fart. I løbet af 1546-1547 blev førstesalens facade fuldført, nu med nogle af Michelangelo's idéer, såsom vindueskarmene på konsoller under de vinduer, som Sangallo havde tegnet. Michelangelo præsenterede også i 1547 Paven for en ny model til dekorationen af tagudhænget og i 1548-1549 ændrede han udseendet af førstesalens midterbalkon, som Sangallo havde forestillet sig indsat i en høj dobbeltbue. For at give bygningen harmoni i forhold til det meget kraftige og høje tagudhæng, forhøjede Michelangelo nu andensalen, der ellers var tænkt noget lavere.

Alle de bedste materialer er brugt til Palazzo Farnese, travertin fra bruddene ved Tivoli, mens loftsbjælkerne kom fra Carnia i de østlige Alper. Der skulle dog ikke være hold i historierne om, at marmoret og de kostbare stenarter til byggeriet blev taget fra Colosseum og andre antikke bygningsværker.

I 1549 døde Paul III, og sønnen Pier Luigi Farnese, som af sin fader var blevet udnævnt til Greve af Castro og Nepi og fra 1545 tillige Greve af Parma, blev nu familieoverhovede, men hans søn Ranuccio, der var blevet Kardinal først ved Kirken Santa Lucia in Selci og derpå ved Kirken Sant'Angelo in Pescheria, blev den første af Farnese-familien, der herefter tog fast ophold i Palæet. Det er også ham, der sørgede for den indre udsmykning af de forreste rum, samt den første del af den højre fløj (mod Via dei Farnesi). Her lod han for eksempel maleren Francesco Salviati dekorere det store rum Sala dei Fasti Farnesiani med freskomalerier, som fuldendtes af Federico Zuccari.

Pave Paul III's barnebarn, Alessandro, ældste søn af Grev Pier Luigi af Parma, der var født i 1520, var i 1534 blevet udnævnt til Kardinal, og det var ham, der efter broderen Ranuccio, der døde i 1565, kom til at bebo Palæet til sin død i 1589. Hans våben findes i Palæets kapel og det var ham, der lod Daniele da Volterra udsmykke hjørnerummet på første sal mod Via dei Farnesi.

Det var også under Kardinal Alessandro Farnese "Den Yngre", at Vignola (Giacomo Barozzi da Vignola) i 1569 til 1573 stod for arbejdet med Palæets baghus med de 2 loggia'er (hvoraf den ene nu er tilmuret), som vender ud mod floden. De er dog tegnet af Giacomo della Porta, som i 1573 overtog arbejdet fra Vignola. (Se stik fra 1587 på Alvaro de Alvariis Flickr-side).

Når han var i Rom, boede også Grev Alessandro af Parma i Palæet og han lod her de sidste stuer på andensalen dekorere. Også hans søn Odoardo Farnese, der som så mange andre familiemedlemmer var Kardinal, boede her fra 1592-1626. Kardinal Odoardo måtte naturligvis også sætte sit præg på Palazzo Farnese og under hans opsyn blev Piazza Farnese forsynet med sine 2 fontæner. Desuden blev mange af Palæets sale dekoreret af blandt andre Annibale og Agostino Carracci, samt Domenichino. Broen for enden af haven over Via Giulia blev også lavet i 1603. Den kaldes idag Arco Farnesiano.

Det hele var dog ikke fryd og gammen, for både i 1612 og 1615 hærgedes Palazzo Farnese af ildebrande, der delvist ødelagde Palæets store bibliotek og arkiv, som befandt sig på andensalen.

Efter Kardinal Odoardo's død i 1626 stod Palazzo Farnese tomt, men i 1635 gav Greven af Parma den franske Ambassadør i Rom tilladelse til at bruge Palæet som Ambassade og i de følgende år husede bygningen mange berømte franske gesandter.

Efter midten af 1600-tallet ophørte Farnese-familiens bånd til Rom og mange kunstværker og antikviteter fragtedes fra Palæet og til deres grevskab Parma.

For en kort periode boede den abdicerede svenske Dronning Kristina her fra December 1655 til Juli 1656 og Palæet lyste i denne tid atter op i luksuriøse fester og begivenheder. Bare ved Dronningens ankomst blev Palazzo Farnese iklædt en midlertidig facade tegnet af Carlo Rainaldi. (Se stik fra 1705 på Alvaro de Alvariis Flickr-síde).

Farnese familien uddøde i 1731 og deres romerske besiddelser arvedes af Carlo, der var søn af Elisabetta Farnese og Filip V. Arvingerne var herefter Greverne af Bourbon ("I Borboni di Napoli!) og i 1734 sendtes resterne af biblioteket til Napoli, hvor også alle andre statuer og kunstværker fra Farnese-samlingerne endte i 1787 til trods for at Kardinal Alessandro i sit testamente havde nedlagt forbud mod at genstandene nogensinde skulle forlade Rom. De fordeltes nu mellem Museo di Napoli og Reggia di Caserta.

Palæets storhedstid var dog ikke helt forbi, da "I Borboni di Napoli" i 1791 tog Huset i besiddelse, og i 1834 boede her for en kort bemærkning Ferdinand II og hustruen Maria Teresa Isabella. Ved deres afrejse forsvandt også de sidste antikviteter og Palæet gik langsomt i forfald.

I 1864 flyttede den fra Napoli landflygtige Frans II ind med sin dronning Maria Sofia og deres børn og Palazzo Farnese livede atter lidt op. Der var fra 1861 blevet foretaget nogen restaurering og forskellige tilpasninger af arkitekten Antonio Cipolla og der er idag nogle dekorationer i førstesalens rum, som stammer herfra. De tomme nicher, hvorfra de gamle statuer var fjernet, blev nu fyldt med 1500-tals buster, taget fra Caprarola.

I 1869 døde Dronningemoderen Maria Teresa her og i 1870 var det kongesønnerne, der var henholdsvis Greve af Caserta og Greve af Bari, som ved Roms fald det nye kongeriges tropper måtte lukke Palæet ned.

I 1874 lejede den franske minister Markis'en af Noailles Palazzo Farnese til brug for den franske delegation og senere til sæde for den franske Ambassadør, hvorefter bygningen solgtes til dette brug i 1911 for 3 millioner franc. Dog var der den klausul, at den Italienske Stat kunne tilbagekøbe Palæet, hvilket skete i 1936, hvorefter bygningen blev udlejet for 99 år til den franske Stat.

Litteratur om Palazzo Farnese:
Atlante di Roma Antica : Biografia e ritratti della città / a cura di Andrea Carandini, con Paolo Carafa. - Milano, Mondadori / Electa, 2012.
--- 2 : Tavole e indici. --- Kort 13.
Carpaneto, Giorgio: I Palazzi di Roma. - 3. edizione. - Roma : Newton Compton Editori, 1998.
- side 215-225.
Guide Rionali di Roma. - Roma : Fratelli Palombi Editori.
--- Rione VII Regola, Parte II / a cura di Carlo Pietrangeli. - 3. edizione, 1984. ----- side 4, 6, 7, 8, 54-85, 127, 128.
Lanciani, Rodolfo: Forma Urbis Romae. 1. Ristampa. Roma, Edizioni Quasar, 1990-2007.
- kort nr. 20 (før de nyeste fund). 
Palazzo Farnese / a cura di Elise Gruau. - Testi di Francois-Charles Uginet e Elise Gruau. - Fotografie di Zeno Colantoni. - 5 Continents Editions / Èditions Nihil obstat, 2007.
Alvariis, Alvaro de: Palazzo Farnese, versante est.
Farnese Palace.
Info.roma.it: Palazzo Farnese.
Romeartlover.it: Palazzo Farnese.
Visite virtuelle du Palais Farnèse.
Wikipedia (engelsk tekst): Palazzo Farnese.
Wikipedia (tysk tekst): Palazzo Farnese.