|
|
1580-1660 Emilio Savonanzi stammede fra Bologna, hvor han var født i 1580. Han var elev af Cremonini og Guido Reni og virkede en del i Rom, hvor han i 1623 blev gift og boede. Savonanzi foretog nogle rejser til Frankrig og Spanien og han arbejdede også i forskellige byer i Norditalien. Af Emilio Savonanzi's værker i Rom kender vi: I Kirken Santa Anna: maleri af "San Giuseppe e San Benedetto". I Kirken San Bernardino ai Monti: altertavlen forestillende "San Francesco riceve le Stimmate" ("San Francesco modtager sårmærkerne") i det første kapel (5) i højre side ("Cappella di San Francesco") er udført i begyndelsen af det 17.århundrede og nogle tilskriver den Emilio Savonanzi. I Kirken San Giovanni Evangelista e San Petronio dei Bolognesi: maleriet "Jesu Død". I Kirken San Lorenzo fuori le Mura: maleriet "San Ciriaco e San Lorenzo". Emilio Savonanzi døde i 1660.
Allgemeines Lexikon der bildenden Künstler von der Antike bis zur gegenwart. Begründet von Ulrich Thieme und Felix Becker. Leipzig, Seemann, 1907-1950. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|