Helgenen San Ciriaco levede ifølge legenden i det 3.århundrede efter Kristus og led her martyrdøden i år 305.

Cyriacus havde tidligere været præfekt i Toscana, men mistede sit job, fordi han var kristen. Han lod sig uddanne til Diakon af Pave Marcellinus (296-304) sammen med en anden kristen ved navn Sisinnius. deres opgave var at støtte, trøste og hjælpe de mange kristne, som var tvangsudskrevet til at arbejde med byggeriet af Diocletian's Termer. Som hjælpere havde de blandt andre Largus og Smaragdus.

Cyriacus havde ifølge legenden magt til at uddrive onde ånder og det fortælles, at til ham kom selve Kejser Diocletian's datter Artemia, der var besat, og Cyriacus helbredte hende og efter dette omvendte hun sig til Kristendommen sammen med sin moder og lod sig døbe.

Kejseren blev meget glad for sin datters helbredelse, og dette skete mens han endnu var positiv stemt overfor de kristne og ikke havde samtykket i at starte forfølgelsen af disse. For at vise sin taknemmelighed gav han Cyriacus et hus, som lå på Esquilin lige i nærheden af det sted, hvor hans Termeanlæg senere rejste sig.

Man mener, at dette hus lå omkring det sted, hvor Via XX Settembre møder Via Pastrengo, måske lidt lidt højere oppe under den bygning, der idag huser Ministero del Tesoro, midtvejs mod den nuværende Piazza delle Finanze. Under udgravningerne til denne bygning i 1873-1879 fandt man rester af et hus, som havde været brugt til kristen religiøst brug: søjler, kapitæler og gravsten, som desværre idag er forsvundet. Det fortælles også, at Cyriacus døbte nyomvendte kristne i sit hus.

Efter at Diocletian var abdiceret, kunne han ikke længere beskytte Cyriacus, som derfor blev arresteret i sit hus sammen med sine nære medarbejdere Largus og Smaragdus og 21 andre kristne. De blev derefter halshugget den 14.marts ved Via Salaria mellem den Aurelianske Bymur og Sallust's Haver.

I begyndelsen blev de begravet ved Salaria Vetus, men den 8.august lod matronen Lucina og Biskoppen Marcellus dem flytte sammen med andre martyrer, Crescenziano, Artemia og Giuliana, til en begravelsesplads ved Via Ostiense på en ejendom, som Lucina besad midt ude på landet ved den 7.mil på Via Ostiensis. Her dyrkedes de den 8.august, mens de dyrkedes den 16.marts i Cyriacus' hus, som Pave Marcellus viede til kirke. Flytningen af martyrerne skete antagelig for at undgå, at rasende hedninge ødelagde de meget besøgte gravsteder.

Gravene, hvor San Ciriaco, Largus og Smaragdus lå, blev snart kendt for mirakuløse helbredelser og blev flittigt besøgt, indtil Pave Sergius II (844-847) lod dem flytte ind til Kirken San Martino ai Monti, hvor præsten Antonio lo Duca fandt dem i det 16.århundrede

Litteratur om San Ciriaco:
Guide Rionali di Roma. Fratelli Palombi Editori, 1973- .
- Rione XVIII; Del 3: side 45.
Lombardi, Ferrucci: Roma, le chiese scomparse. Fratelli Palombi Editori, 1998.
- side 53.
Reclams Lexikon der Heiligen und der biblischen Gestalten.
- side 140.
Salvetti, C. Bernardi: Santa maria degli Angeli alle Terme e Antonio Lo Duca. Desclee & C. editori, 1965.
- side 65ff.
The Penguin Dictionary of Saints. Penguin Books, 1982.
- side 98.