Historiemaleren Bernardino Nocchi var født i Lucca i 1741 og arbejdede mest der. Han arbejdede imidlertid også noget i Rom.

Af Bernardino Nocchi 's værker i Rom kender vi:

I Kirken Santa Pudenziana de tre malerier: "Gloria di Santa Pudenziana" ("San Pudente's Dåb"), "San Timoteo" og "San Novato", der tilsammen udgør altertavlen over højalteret.

I Palazzo della Consulta: forskellige udsmykning:
--- I "Anticamera del Presidente", Forværelset til Kontoret hvor Formanden for Corte Costituzionale holder til, på husets første sal, har Nocchi dekoreret dørene.
--- I "Salone Pompeiano" ("Pompei Salen") har Nocchi udsmykket med fresker i pompeiansk stil, med grottesker, guirlander, vaser, dansende nymfer og hyrder. Alt i klare farver på en lys, cremefarvet bund, mens adskillende rammer og karme har forgyldte og blåmalede friser med à-la-grecque borter og vingede figurer. De samme motiver er der på kortsidernes buede loftsdele, mens langsiderne er afbrudt af forgyldte rammer med malerier og stukrelieffer. Loftets centrale maleri er også malet af Nocchi og forestiller "La supplica di Cerere a Giove" ("Ceres' bøn til Zeus"). Også dette maleri er flankeret af forgyldte rammer med relieffer. Over døren i salens højre side ses Pave Pius VI's våben, der ligeledes er malet af Nocchi.
--- I den tilstødende sal kaldet "Camera di Consiglio" ("Rådssal") eller "Sala d'Udienza" ("Audienssal") har Nocchi dekoreret de smukke blå døre med cremefarvede felter og "pompeianske" malerier.
--- I "Sala della Carità", et af dommernes kontorer i sidefløjene, har Nocchi malet de fire Kardinaldyder: "La Giustizia" ("Retfærdigheden"), "La Fortezza" ("Tapperheden/Styrken") med sit symboldyr Løven, "La Temperanza" ("Mådeholdet") og "La Prudenza" ("Visdommen/Forsigtigheden").
--- I et andet af kontorerne, "Sala della Speranza", er Nocchi mester for de 4 kamé-agtige relieffer i hvidt stuk på gylden bund. Reliefferne forestiller allegoriske figurer: "La Pace e l'Abbondanza" ("Freden og Overfloden/Rigdommen") der er personificeringen af "La Felicità Pubblica" ("Den Offentlige Lykke/Tilfredshed"), "Cibele ed Ercole" ("Cybele og Herkules") en allegori på "La Via alla Virtù nella Pace" ("Vejen til Dyden i Fred")," Persefone che offre il Melograno alla Moira della Vigilanza" ("Persefone tilbyder Opsynets Skæbnegudinde et Granatæble") her er der tale om en allegori på Jordens genopståen ved Forårets genkomst, og endelig "Atena e la ninfa Urania" ("Athene e nymfen Urania"), der personificerer hvorledes Kulturen triumferer i fredstid.
--- Til højre i den sydlige sidefløj (den der vender ud mod Vicolo Mazzarino) ligger - med vindue ud til den indre gård - et lille rum, der kaldes "Salottino Pompeiano". Det er udsmykket i samme stil som den store "Salone Pompeiano" af Bernardino Nocchi, der her har valgt at dekorere de store lysegule vægfelter med 2 templer, Templet for Minerva og Templet for Serapis. I Loftet har han malet grotteske-motiverne i de mange små felter, der indrammer midtermaleriet, som et udført af Bicchierai og forestiller "L'Allegoria delle stagioni" ("Personifikation af Årstiderne").

 

Bernardino Nocchi døde i Lucca i 1812.

Litteratur om Bernardino Nocchi:
Allgemeines Lexikon der bildenden Künstler von der Antike bis zur gegenwart. Begründet von Ulrich Thieme und Felix Becker. Leipzig, Seemann, 1907-1950.