ANNAS ROM GUIDE
Lucius Cornelius Pusio - romersk militærlegat under Augustus
Ca. slutningen af 1.århundrede før Kristus og begyndelsen af 1.århundrede efter Kristus

Lucius Cornelius Pusio var Legat ved den 16. legion under Kejser Augustus (år 31 før Kristus til år 14 efter Kristus) og vi kender hans navn fra en bronzeindskrift, som er fundet på Quirinalhøjens skråning, hvor man mener, at han har ejet et herskabeligt hus, et såkaldt domus, som vi idag kalder Domus L. Cornelius Pusio.

Egentlig var hans fulde navn Lucius Cornelius Pusio Annius Messalla og han var i slægt med flere magtfulde familier i det gamle Rom: slægterne Cornelius, Annius og Messalla. Navnet Pusio er derimod et tilnavn som også enkelte andre familiemedlemmer bar, blandt andre Lucius Cornelius Pusio, der blev Konsul Suffectus under Kejser Vespasian (år 69-79 efter Kristus) og sønnen Lucius Cornelius Pusio Annius Messala, der blev Konsul Suffectus i år 90 efter Kristus.

Ordet "pusio" betyder "lille dreng", så den første i familien der fik dette tilnavn, må enten have været meget ung eller ungdommelig af udseende, måske spinkel og drenget.


Litteratur om Lucius Cornelius Pusio:
Guide Rionali di Roma. Fratelli Palombi Editori, 1973- .
- Rione II, Trevi. del 4 / Angela Negro: side 84.
Platner, Samuel Ball: A Topographical Dictionary of Ancient Rome, completed and revised by Thomas Ashby.
Rendina, Claudio: I Palazzi storici di Roma. (Quest'Italia, collana di storia, arte e folclore, n.317). Newton & Compton Editori, 2005.
- side 593.
Richardson, L.: A New Topographical Dictionary of Ancient Rome. Baltimore and London, The Johns Hopkins University Press, 1992.
- side 125.
Roma, ieri, oggi, domani. Periodici Locali Newton. Anno V n.50, Novembre 1992.
- side 48.

Turforslag
Steder
Seværdigheder
Personer
Fotogalleri
Bøger og links om Rom
Bykort
Årstal
Ordliste
Søg i Annas Rom Guide
Hovedside
cop.Anne-Birgitte Larsson - siden er oprettet d. 20.1.2008 og sidst opdateret d. 12.3.2008