Af de fundne gravsten er der 2 for kanniker ved Kirken. Den ene er for en vis Antonio de Santoro, død i 1473, og den anden for en Lucas, som døde i 1421 (se foto fra borgato.be). De andre sten er for:

Filippa di Capodiferro, som døde i 1305, der er tale om en hvid marmorsten med indskriften "Hic requiescit - Corp(u)s D(omi)ne - Filippe uxoris - mag(ni)fici viri D(omi)ni - Filippi militis D(e) - Capod(e)ferro - sub Anno D(omini) MCCCV" ("Her hviler legemet af Fru Filippa, hustru til den højagtede mand og soldat Hr. Filippus de Capodiferro - i Det Herrens År 1305").

En klerk, hvis navn ikke kan læses af den fragmenterede sten i hvidt marmor, men det menes, at der er tale om en tjener hos Francesco Orsini, der var Kardinal-Diakon ved Kirken Santa Lucia in Selci og døde i 1312. Han bestemte i sit testamente i 1304, at der skulle afsættes penge til et legat til Basilica di San Lorenzo in Damaso og det tilknyttede Hospital.

På en gravsten i hvidt marmor er der svage aftegninger af en kvinde og teksten "Hic requiescit - D(omi)na .. Cvi(us) a(n)i(m)a requi - escat in Pace" : "Her hviler - Fru ... Lad hendes sjæl hvile i fred". Det kan anes, at kvinden har en kyse med slør og en fodlang kjole med rund hals. Stenen kan muligvis dateres til første del af 1300-tallet.

På en hvid marmorgravsten i 2 fragmenter kan man kun læse indskriften "Requiescat in Pace Am(en)" Også denne dateres til første del af1300-tallet, baseret på skriftens udseende.

Sadelmageren Angelino, som menes død i anden halvdel af 1300-tallet fik også en hvid marmorsten med fine indridsninger af symbolerne for hans erhverv: en lysestage og et buet redskab, samt en indskrift: "Ang(e)lino sellaro".

En hvid marmorsten med et fint relief af et våbenskjold og en lang indskrift blev udført for notaren Antonio Goioli i 1383. Teksten lyder: "Hanc sepulturam fecit fieri Anthomius Choio - li notarius pro se suisq(ue) - heredibus et successorib(us) - in perpetuum sub An(no) D(omi)ni MCCC - LXXXIII mensis Iulii die vi" : "Denne grav lod notaren Antonio Goioli udføre for sig og sine arvinger og efterkommere i al evighed i Det Herrens År 1383 den 6. dag i Juli Måned". Goioli var en kendt mand i byen, han var protonotar på Capitol i 1365, "scriba senatus", altså skriver sammested, i 1377 og optrådte mange gange som vidne også i forretninger varetaget af hans søn Giovanni Paolo, som videreførte faderens virksomhed.

Også Cesarini-familien var en af de kendte romerske familier og en Cecco di Antonio de' Cesarini, som døde omkring 1396, blev også begravet i San Lorenzo in Damaso, hvor han fik en gravsten i hvidt marmor med relief af våbenskjold (med Cesarini-familiens våben: en søjle foran en bjørn) og en indskrift langs stenens sider med teksten: "Hoc est sepulc - rum Cecchi Antonii De Cesarinis et heredum - suor(um) Anno D(omi)ni M - CCCLXXXXVI" : "Her er graven for Cecco, søn af Antonio de' Cesarini, og hans arvinger, i Det Herrens År 1396". Af Cecco's arvinger, som også kan være blevet begravet her under kirkegulvet, kender vi Cecco's sønner Giovanni der døde før 1436 og Giuliano, som døde i 1447, samt Giacobo, der sidste gang i 1471 var Guardiano ved Lægbroderskabet Confraternita del Sancta Sanctorum.

På en hvid marmorsten fra 1419 er der både et relief af våbenskjold indeholdende en siddende kvinde med en lang blomstrende gren, samt en indridset lysestage og en længere indskrift til minde om Antonella de Fiorucio, som kom fra byen Amatrice og lod stenen udføre allerede mens hun levede. Indskriften lyder: "Anc sepultura(m) fecit fieri - D(omi)na Antonella de Fiorucio - dell Amatrice in vita sua - sub Anno D(omini) MCCCCXVIIII - me(n)s(is) Augusti die XXIII - Antonella": "Denne grav lod Fru Antonella de Fiorucio fra Rimini udføre mens hun levede i Det Herrens År 1419 den 23. dag i August måned".

Gravstenen for kanniken Lucas er en af de bedst bevarede og mest forarbejdede (se foto fra borgato.be). I det hvide marmor er der et dybskåret relief af den afdøde iklædt en vid kappe med store ærmer og brede folder. Han er fremstillet som liggende på sit dødsleje med hovedet på en pude, hvor der på hver side er anbragt et våbenskjold, til venstre er det San Giacomo's muslingeskal og til venstre et dobbelt kors over en oval indeholdende et R. Den lange gravskrift løber på den ophøjede kant langs stenens sider og slutter med angivelse af Lucas' dødsdag den 25. Maj 1421. Hvilken Lucas der er tale om, vides ikke med sikkerhed, men i et dokument fra 1412 omtales en vis Lucas Matuzij, der var kannik ved San Lorenzo in Damaso. Desværre passer våbenskjoldene ikke rigtigt, så måske er der i stedet tale om en slægtning til Paulus Joannis Rosae, som nævnes i 1449 og hvis våbensmærke netop var San Giacomo's muslingeskal.

Præsten Guillaume Gourdel, som døde i 1422, fik også sin grav i San Lorenzo in Damaso og på den hvide marmorsten en fin indridset tegning af ham i en vid kjortel med høj krave og broderi på brystet. Til venstre er der et våbenskjold med 3 hermeliner og til højre 3 græskar. Gravskriften løber langs alle stenens kanter og lyder: "Hic iacet Guiller - mus Gourdelli p(res)b(ite)r licenciat(us) in legib(us) et comes palatinu(s) veneten(sis) diocesis in Britania qui obiit penliti (?) 1 - die mensis Maii Anno D(omi)ni MCCCCXXII cui(us) a(n)i(m)a requiescat in pace, Amen" : "Her ligger Guillermus Gourdelli præst, licentiat i jura og palatinsk greve, (der) kom fra sognet Vannes i Bretagne og døde her den 1. Maj 1422. Gid hans sjæl må hvile i fred. Amen". Udover disse ord kendes der ikke yderligere oplysninger om Guillaume Gourdel.

En anden hvid marmorsten blev lagt over Jean Boulenger, der var pavelig kapellan og døde i 1424. Også denne gejstlige er afbilledet liggende på sin dødsseng i en stor kjortel og med sit hovede på en pude. Billedet er indridset som stregtegning og langs stenens kanter løber gravskriften: "Hic iacet venerabilis - vir d(omi)n(u)s Ioh(ann)es Bolengarii diacon(us) cappelle S(anctissimi) D(omini) Martini P(a)P(e) V Capp(ellanus) Eccl(es)ie q(ue) - remen(sis) can(oni)cas q(vi) - obiit An(n)o D(omi)ni MCCCCXXIIII die vero VI Iunii A(n)i(m)a c(u)i(us) requiescat i(n) pace Amen": "Her ligger den ærede herre Johannes (= Jean) Bolengari (=Boulenger), diakon ved kapellet hos den hellige Pave Martin V (og) kapellan ved kirken i Reims, som døde her i Det Herrens År 1424, den 6. dag i Juni måned. Må hans sjæl hvile i fred. Amen". Om ham melder kilderne, at han i 1418 blev kantor og kapellan ved det pavelige kapel.

På et fragment af en gravsten i hvid marmor ses kun bogstaverne R Grasso sammen med en indridset lysestage. Måske står vi her overfor den Petrus Grassus aurifex de regione Parionis (Pietro de' Grassi, guldsmed fra kvarteret Rione Parione), som ifølge "Liber Anniversariorum" ("Årsskrift") for lægbroderskabet Confraternita del Salvatore ad Sancta Sanctorum blev begravet "in ecclesia S. Laurentii in Damaso" i begyndelsen af 1400-tallet.

Også et af de kvindelige medlemmer af Muti-familien blev i 1434 begravet her i San Lorenzo in Damaso. Kun den nederste del af en hvid marmorsten med et basrelief af en person i en fodlang, vid dragt er bevaret. Desuden ses lidt af den gravskrift, som har været indridset langs hele stenens kant. Her kan læses: "... nobilis viri Petri - de Mutis qui obiit Anno Do(mini) MCCCC - XXX IIII die ...". Sandsynligvis er der tale om en hustru eller anden slægtning til den ædle Pietro de Muti, som døde her i Det Herrens År 1434 ... Måske har denne kvinde været en slægtning til den Petrus Tortus de Mutis, som døde i 1390 og hvis gravsten findes i Kirken San Pantaleo, der ligger lidt nord for San Lorenzo.

En Iacobelli Rocchini blev også begravet her i anden halvdel af 1400-tallet. På den hvide marmorsten, der er gået i stykker på midten og samtidig har skader på siderne, ses en udvidsket indridset figur med en indskrift på kanten ("De Iacobelli Rocchini") og et våbenskjold.

Et hjørne af en hvid marmorgravsten med lidt af teksten og et stykke af en indridset figur dateres ligeledes til 2. halvdel af 1400-tallet

Cola Ferarius, der var "aromatarius" : parfumefremstiller, fik i 1463 en gravsten i hvid marmor, som idag er slået i 2 stykker på midten. Gravteksten, der løber langs stenens kanter, lyder: "Hoc est sepulchru(m...) - tii Coie Ferarii aromatarii suo(rum)q(ve) heredu(m) i(n) quo reco(n)ditu(m) fuit co(r)pus honeste - puelle iris Laurentilucie - ilie die ultimo mensis nove(m)bris An(n)o D(omi)ni M CCCC LXIII" : "Her er gravstedet for ...tius Cole Ferarius "aromatarius" og hans arvinger .... den sidste dag i November måneds i Det Herrens År 1463". Teksten er flere steder fejlbehæftet og mangelfuld og derfor vanskelig at tolke. Foroven og forneden på stenen er der 2 våbenskjolde, hvor der på det ene anes 3 kugler og på det andet en våbenhandske med en rose. Dette mærke minder om et på en gravsten for kanniken Antonius Blasii de Papa (død 1400), der muligvis var opsat i den nu forsvundne kirke San Nicola dei Cesarini.

Et meget flot fremstillet våbenskjold med både relief af et tårn, franske liljer og kors samt teksten "Tornera", ses på en hvid marmorsten, hvor der nederst står en fyldigere tekst i 6 linier: "In questo enela - so boltura de - Gione Tornere - mersai e deto teli - soi p(er) stmpre mai - M CCCC LXIIII". Også i denne tekst er der flere uregelmæssigheder, blandt andet er nogle bogstaver spejlvendte og "stmpre" står for "sempre" ("altid"). Gravens ejer (Jonas Tornera ?) kendes tilsyneladende ikke for andet. Årstallet er 1464.

Ligeledes fra 1464 er den hvide gravsten for Gasco, der var pavelig lejesoldat. Også her er der både et våbensmærke, et symbol på Gasco's erhverv og en indskrift langs stenens kanter, men det hele er noget ødelagt af tidens tand. Teksten tolkes således: "Ho(c) fecit fieri .. Gasco ..ie serviens armo(rum) te(m)pore D(omi)ni n(ost)ri D(omi)ni Pauli P(a)pe secundi Anno Domini M - CCCC LXIIII et in hoc - loco elegit sepultur(am) sua(m) i(n) qua iace(n)t duo filii sui asculi et una filia": "Denne (gravsten) lod Gasco, lejesoldat for vor Herre, Pave Paul II i Det Herrens År 1464, udføre og på dette sted valgte han sit gravsted, hvori ligger 2 af hans sønner og en datter". Måske var Gasco armbrøstskytte, det mener man at kunne udlede af det på stenen indridsede "redskab". Navnet "Gasco" kan muligvis skyldes, at han stammede fra Frankrig, nærmere bestemt Gascogne.

En meget flot udført og yderst velbevaret sten i hvidt marmor blev lagt for Thomas Richard, kannik fra Metz, der døde i 1472. Den afdøde er portrætteret i en fint relief, liggende med hovedet på en blød pude, håret dækket af en langt og folderigt slør, ligesom dragten i 2 lag og de meget vide ærmer nærmest er plisserede. Teksten langs stenens kanter lyder: "Hic iacet venerabilis - vir Dominus Thomas Richardi cano(n)ic(us) Meten(sis) dec - rector(um) docto l(itte)rar(um) - Ap(osto)licar(um) sc(ri)ptor nat(us) ex Lothoringia obiit ulti(m)a Ap(ri)lis MCCCCLXXII" : "Her ligger den ædle herre Thomas Richard, kannik fra Metz, som var "doctor decretorum" og pavelig skriver og født i Lorraine. Han døde den sidste dag i April 1472".

En anden kannik, der blev begravet her i 1473, var Antonio de Santoro, som netop var kannik ved San Lorenzo in Damaso. Hans hvide marmorsten var noget smallere end Richards, og relieffet er nærmest en indridsning, men det er en fin tegning af den afdøde i sin folderige dragt med hovedet hvilende på en pude med kvaster i alle 4 hjørner. Stenen er dog gået i flere stykker, men nederst sidder en indskrift med teksten: "Hic iacet D(ominus) Antoni - us de Sanctoro de Baro canonico ba - rensis et s(an)c/t)i Laurencii in Damaso de Urbe q(vi) - obiit Rome die XXII - Martii MCCCCLX - XIII" : "Her ligger Hr. Antonio de Santoro, kannik fra Bari og kannik ved San Lorenzo in Damaso i Rom. Han døde i Rom den 22. Marts 1473"

I 1476 døde Cesarina de' Cesarini og blev begravet i San Lorenzo in Damaso under en gravsten af hvidt marmor med indridset portræt af den afdøde kvinde liggende på en fin broderet pude iført en glat bluse og en plisseret nederdel holdt sammen af et langt bælte. Gravskriften på stenens kanter lyder: " Hic requiescit nobi - lis D(omi)na Cesarina filia spectabilis viri Iacobi de Cesa - rinis que obiit d - ie XXIII Iulii M CCCCLXXVI" : "Her hviler den ædle frue Cesarina, datter af den ærværdige Hr. Jacobo de Cesarinis, som død den 22. Juli 1476". I dødebogen for broderskabet ved Sancta Sanctorum anigives Cesarina at have været gift med Franciscus, en søn af Iacobi Cene.

En anden af Cesarini-familien døde ligeledes i 1476 og blev begravet her i Kirken. Det var den kun 23 år gamle Prospero Cesare de Cesarini, som boede i kvarteret Rione Ponte og var søn af conservator Giuliano de Cesarini og Paolina degli Archioni. På gravstenen lod faderen skrive: "Iulianus de Cesarinis Prospero Caesareo pientissimo - filio atque unico infaelici - bus fatis in ipso iuventutis - flore erepto fatiundum curavit. Vixit an(n)is XXIII - obiit die XXVIII mensis - Settembris M CCCC LXXVI" : "Giuliano de Cesarini (lod dette udføre) for Prospero Cesare, sin meget fromme og eneste søn, der ved uheldig skæbne blev bortrevet i sin ungdoms flor. Han levede 23 år og døde den 28. September 1476".

Hugolin Folain, som var protonotar for hertugen af Bologna, blev også begravet i San Lorenzo i 1476, hvor hans hvide marmorsten har en indridset tegning af den afdøde med et våbenskjold på hver side af hovedet, samt en tekst forneden, der lyder: "Ugolinus Folanus - civil(is) et ponti(ficalis) iuris - consult(us) decan(us) bisuntin(us) protonotap(ius) Car - oli Burgundie Ducis - apud Sixtum IIII Pont(ificem) Max(imum) orator annum agens LXXX obiit IIII Kal(endas) Decem(bris) M CCCCLXXVI" : Ugolino Folanus, civil og pavelig jurist, dekan og protonotar for Carl af Bourgogne, og dennes Ambassadør hos Pave Sixtus IV, levede 80 år og døde den 4. Kalendae (28. November) 1476".

I September måned 1476 mistede Magister Petrus Chavanelli sin hustru Roleta Perotina og til hendes gravsten bestilte han en stor, hvid marmorblok med et meget fint udført relief af Roleta iført en højlivet kjole med bindebånd under brystet og plisseret nederdel. Om halsen ses en halskæde og om håndledene armbånd. Disse detaljer er - sammen med spidsen af hendes sko og 2 små skjolde i hjørnerne foroven - ikke bare udført i marmor, men lavet i metalplader, som er nedlagt i stenrelieffet. Puden under den afdødes hovede ser blød og fyldig ud, med kvaster i hjørnerne og broderier på betrækket. Den er anbragt i en muslingeskalsformet niche, hvis bue bæres af 2 kannelerede søjler med blomsterbladskapitæler. Nederst på stenen sidder gravskriften, som også er udført på lange, udhamrede metalbånd. Teksten lyder: "(Vene)rabilis viri Mag(ist)ri Petri - Chanavelli et Nobilis do(mi)ne Rolete Perotine - eius uxoris de Sabaudia Civitatis Gebenen(sis) - et eor(um) hered(um) que obiit A(nn)o D(omi)ni M CCCCLXXVI - die XXIIII Septe(m)bris quor(um) a(nim)e requiesca(n)t in pace Amen" : "For den Velærværdige Hr. Magister Pietro Chavanelli og den ædle Fru Roleta Perotina, hans hustru fra byen Geneve i Savoien, og for deres arvinger. Hustruen døde her i Det Herrens År 1476, den 24. September. Lad deres sjæle hvile i fred. Amen". Der er også små tekstbidder på metalstykkerne højere oppe. På bæltet står: Ihesus naza renus" og på halskæden: "ave maria gratia", mens teksten på skospidserne er mere ulæselig, dog menes der til venstre at stå "o mater de...".

Endelig blev der i 1488 opført et stort gravmæle på muren i Galli-familiens kapel for familieoverhovedet Giuliano Gallo. En del af dette er bevaret og blev senere flyttet til den nye kirkebygning. Det findes idag på væggen i Kirkens venstre sideskib. (Læs mere om dette gravmæle her ! og se foto fra borgato.be).

Litteratur om Gravstenene fra den gamle San Lorenzo-kirke:
L'antica Basilica di San Lorenzo in Damaso: indagini archeologiche nel Palazzo della Cancelleria (1988-1993).
--- Volume I : Gli scavi. a cura di Christoph Luitpold Frommel e Massimo Pentiricci. Musei Vaticani, De Luca Editori d'Arte, 2009. (Monumenta Sanctae Sedis 5,1).
--- Volume II : I materiali. a cura di Christoph Luitpold Frommel e Massimo Pentiricci. Musei Vaticani, De Luca Editori d'Arte, 2009. (Monumenta Sanctae Sedis 5,II).